Det står i strateginotatet!
Hvis man er bestyrelsesmedlem i en af Jordemoderforeningens seks kredsbestyrelser, så ved man godt, hvad det handler om, når “strateginotatet” bliver nævnt.
Men hvis man ikke er tæt på foreningen i det daglige, så er strateginotatet sandsynligvis en noget abstrakt størrelse, selvom det i princippet er blevet til i samarbejde med medlemmer af foreningen.
De første ord i notatet blev skrevet i foråret 2009, da alle medlemmer af foreningen blev inviteret til at deltage i workshops, der kom med input til, hvordan foreningen skulle prioritere ressourcerne. Det fælles arbejde blev til strateginotatet, som hovedbestyrelsen og siden foreningens kongres har godkendt i reviderede former – notatet er nemlig under stadig udvikling.
– Strategien viser både, hvad vi er her for som forening, hvor vi vil hen og hvordan vi kommer derhen, sagde Kit Dynnes Hansen, næstformand, til landskonferencen. Næstformanden fremlagde sammen med landsformand Lillian Bondo notatet i hovedtræk, dets målsætninger og de resultater, som allerede er i hus. Strateginotatet har overskriften ‘Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked’ og beskæftiger sig specifikt med jordemoderens forhold på arbejdsmarkedet og med de ydelser, som jordemødre leverer. Det første punkt i notatet hedder ‘Mission’.
– Vores mission er som profession at sikre sunde familier – vi kan altså meget mere end at sikre gode fødsler, sagde Lillian Bondo.
Visionen
Foreningens vision lyder i al sin suppeterningagtige korthed: ‘Jordemødre til hele livet – hele liv til jordemødre’. Et slogan, som ejere af jordemoderkoppen bliver mindet om, hver gang de sætter koppen for munden (køb kopper side 3). Hvad angår første del af sloganet, så går det godt. Jordemødre spænder vidt, fra omsorg for unge til ældre, men selvfølgelig stadig mest omkring graviditet, fødsel og barsel.
– Grundlæggende kan man sige, at vi er lykkedes med at skaffe mange job i det brede kompetencefelt, og det er medlemmerne opmærksomme på. Til gengæld er det lidt mere broget, når vi skal vurdere, om det er lykkedes at skaffe hele liv til jordemødre, sagde Lillian Bondo og pointerede at det er meget individuelt hvad et godt jordemoderliv er.
– Vi har kolleger, der slet ikke er kommet i gang med et jordemoderliv, fordi de ikke kan få job overhovedet. Og så har vi mange unge jordemødre, som enten på vikar- eller timelønsbasis bydes nogle meget hårde vilkår, der ikke er forenelige med et godt jordemoderliv, sagde Lillian Bondo.
Selvom målsætningen om at der i alle regioner skal være ansat jordemødre i scanningsenheder og på svangre- og barselafde linger i 2012, er opfyldt, så stiger antallet af ledige jordemødre. Tal fra jordemødrenes a-kasse, DSA, viser, at i februar 2012 var 104 jordemødre berørt af ledighed, heraf var de 57 dimittender. Fuldtidsledighedsprocenten for faggruppen var 3,84.
Heldigvis stiger antallet af jordemødre ansat i regionerne også. I perioden fra 2005-2007 til 2011 er antallet af fuldtidsstillinger til basisjordemødre i regionerne steget med mere end 170. Cirka en fjerdedel af disse stillinger er opstået ved, at overarbejde i stigende grad afspadseres i stedet for at blive udbetalt, mens resten sandsynligvis skyldes, at jordemødre søger og får ansættelse på for eksempel barselområdet.
Input
– Vi har nået mange af de mål vi satte os på kongressen i 2010, men samtidig er der kommet nye udfordringer til, og vi vil gerne være stadig mere ambitiøse. Det vil vi gerne have input til, sagde Kit Dynnes Hansen og bad landskonferencens deltagere om at komme med deres bud på en opdatering af strateginotatet og dermed på, hvordan foreningen skal arbejde videre fremover.
“Vi skal arbejde på en opdeling af de store fødeafdelinger, så de kommer til at bestå af mindre enheder af forskellige typer – for eksempel i form af distriktsjordemoderordninger eller teamstruktur”, lød et af buddene. Strateginotatet har som målsætning, at der på hvert fødested etableres tilbud om kontinuitetsmodel – eksempelvis i form af kendt jordemoderordning. Målet skulle være nået i 2012, men ikke alle fødesteder er i hus endnu, selvom flere fødesteder på det seneste har oprettet kendt jordemoder-ordninger.
“Jordemødre kan overtage en del af de praktiserende lægers opgaver og dermed aflaste dem. Og vi kan udføre fertilitetsbehandling og antikonceptionsbehandling og rådgivning”, lød et andet bud på, hvor foreningen skal sætte ind. Det var strateginotatets mål, at der inden 2012 skulle være ansat jordemødre på fertilitetsafdelinger i regionerne. Dette mål er ikke nået. Notatet stiler mod, at jordemødre senest i 2015 har autorisation til at udskrive peroral antikonception og til at lægge spiral op.
“Jordemødre, der har en kandidatgrad, skal have mulighed for at bruge deres uddannelse blandt andet til forskning – gerne til forskningsprojekter, der understøtter vores fag. Og så skal vi have nemmere adgang til uddannelse og karriereudvikling”, lød endnu et par bud.
Jordemoderforeningen drøfter i forskellige sammenhænge, hvorledes man styrker muligheder for en kandidatoverbygning til jordemoderuddannelsen. Blandt andet med dette for øje deltog foreningens formand og udviklingskonsulent for nylig i et seminar i London, hvor emnet var de forskellige engelske modeller for akademisk videreuddannelse. Et andet af strateginotatets mål, der er nået, er udbud af faglige kurser og temadage i foreningsregi.
Der var også input til opdatering af målsætningen for jordemødres arbejdsforhold: “Mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, bedre mulighed for at være medbestemmelse i valg af vagter og mulighed for rotation på arbejdspladsen”. Netop arbejdsmiljø, tilrettelæggelse af arbejdet og i det hele taget de betingelser, som jordemødre arbejder med og under i det daglige, er det, der kræver en stor del af tillidsrepræsentanternes tid.
– Det er i høj grad her, I gør en forskel, sagde Kit Dynnes Hansen til medlemmerne af kredsbestyrelserne, der for langt størstedelens vedkommende består af tillidsrepræsentanter. Strateginotatets ambitiøse mål om at Jordemoderforeningen vil have ændret opgaveløsningen på belastede afdelinger inden 2012, er kun delvist nået. På enkelte afdelinger har en massivt pres, blandt andet gennem opmærksomhed fra medierne, fået ændret normeringerne på en afdeling.
– Vi kan vist godt sige ja til, at jordemødre er synlige i mediebilledet, sagde Lillian Bondo til strateginotatets målsætning om at være hyppige gæster i mediebilledet med gode historier.
Hvorvidt DR’s serie ‘Hjælp vi skal føde’ er en ‘god historie’, har været diskuteret livligt blandt jordemødre. “Den tid, vi får i medierne, skal ikke kun fremstille det komplicerede, blodige og overdrevne”, lød et bud fra konferencens deltagere – et bud som Kit Dynnes Hansen, som en af de jordemødre, der deltog i ‘Hjælp vi skal føde’, gerne ville tilslutte sig. – Men det er jo ikke os, der redigerer medierne eller klipper filmen. Jeg ved, at der var mange jordemødre på Hvidovre, der er blevet overrasket over, hvor skarpt udsendelserne er blevet vinklet på de akutte situationer og mindre på alt det rolige, der foregår ind imellem, sagde næstformanden.
På ledelsesområdet blev det fastslået, at den eksisterende jordemoderfaglige ledelse skal beholdes og styrkes, som det også fremgår af strateginotatet.