Hvis ikke postbudet allerede har været der, så er Vestsjælland Amt en af de sygehusejere, der i løbet af kort tid får brev fra Sundhedsstyrelsen, hvori det påpeges, at "der er rum for forbedringer" på fødselsområdet – det vil sige at retningslinierne for svangreomsorg på et eller flere punkter ikke efterleves i det pågældende amt. Sundhedsstyrelsen løfter pegefingeren på baggrund af en undersøgelse, som styrelsen har gennemført for sundhedsministeriet om forholdene på de danske fødesteder. Rapporten konkluderer, at der er "rum for forbedringer" i amterne og dokumenterer blandt andet, at langt fra alle kvinder i fødsel kan være sikre på, at der vil være en jordemoder kontinuerligt tilstede under hele den aktive del af fødslen. Det vil sige, fra der er regelmæssige veer og livmodermunden er mindst 4 cm. åben. Endvidere viser rapporten, at fødselsforberedelse ofte må holde for, når der skal spares og at flere fødesteder planlægger helt at droppe tilbuddet om fødselsforberedende undervisning. Antallet af jordemoderkonsultationer er desuden blevet beskåret på ti afdelinger siden 2001
Man skal ikke vælge fødeafdelingen på Holbæk Sygehus, hvis ønsket om at være sikker på at have en jordemoder hos sig under hele fødslen står øverst på ønskesedlen. Til gengæld har alle kvinder her tilbud om at føde på en afdeling, hvor fordelene fra fødeklinikken bliver kombineret med specialafdelingens lægelige og tekniske sikkerhedsnet. Oven i hatten kommer, at alle får enestue i barseldagene, så faderen også kan overnatte.
– Det etisk korrekte ville være, at vi kunne love kvinderne, at der er en jordemoder hos hende, når hun har behov for det, men oftest kan vi først være hos hende, når hun er ca. seks cm. – der er ikke normering til mere, fortæller jordemoder og vicechef Marianne Larsen, fra Holbæk Sygehus, som Tidsskrift for Jordemødre har besøgt for at høre nærmere om arbejdet med at sikre kontinuiteten og kvaliteten af de ydelser, som kvinderne får i forbindelse med graviditet og fødsel.
Sygehusets ledelse bad i 1996 en arbejdsgruppe om at komme med et forslag til, hvordan man kan være med til at sikre, at de gravide og deres familier føler sammenhæng i den omsorg og behandling, de får på sygehuset. Resultatet af gruppens arbejde var stærkt inspireret af ideen bag fødeklinikkerne, hvor man med få faggrupper og inden for samme geografiske enhed er i stand til at give kvinder med en forventet normal fødsel sammenhæng og kontinuitet fra graviditeten, over fødslen, til tiden på barselafdelingen.
– Men da vores fødselstal ikke er så højt, var det ikke muligt både at lave en klinik kun for de ukomplicerede fødsler og så en specialafdeling. Derfor endte det med, at vi fortsatte med en samlet afdeling, der skulle fungere på samme præmisser som en klinik; altså med så få personalegrupper som muligt og tæt geografisk sammenhæng mellem afdelingerne, fortæller Winnie Hoeck, jordemoderleder på svangre/barselgangen. Planen blev gennemført i to tempi: I første omgang blev sygeplejerskerne på svangre/barselgangen erstattet af jordemødre, i anden omgang blev svangre-barselafdelingen flyttet, så den kom til at ligge i umiddelbar forlængelse af fødeafdelingen.
På bar bund
Jordemødrene startede på bar bund, da de 1. februar 1997 overtog svangre/barselgangen efter sygeplejerskerne. Atmosfæren på afdelingen efter at sygeplejerskerne var blevet sagt op, var ikke god og der havde derfor ikke fundet nogen overdragelse af viden eller erfaring sted. Set i bagklogskabens klare lys kunne omstruktureringen af afdelingerne nok have været håndteret smartere, erkender Winnie Hoeck.- Overgangen blev nok lidt rigidt håndteret og det var medvirkende til, at vi overtog en afdeling uden procedurebøger eller andet på hylderne. Man skulle i højere grad have samarbejdet med sygeplejerskerne, der havde en kæmpe viden på området, siger Winnie Hoeck.
Det var en stor mundfuld for jordemødrene pludselig at stå med ansvaret for en sengeafdeling, erkender både vicechefjordemoder Marianne Larsen og Winnie Hoeck. Jordemodergruppen bakkede generelt op om ideen og der var stor vilje til at få det til at køre og stor tilfredshed med at skulle arbejde med hele det område jordemødre er uddannet til, husker Winnie Hoeck.
– Der var da nogen, der var skeptiske, men det er faktisk nogen af dem, der er mest begejstrede i dag. En gennemgang af vores grunduddannelse viste, at jordemødre er den faggruppe, der er bedst rustet til at varetage opgaverne omkring graviditet og fødsel, men selvfølgelig var der brug for at opdatere på visse områder. Vi holdt for eksempel kurser i sårpleje og forskellige grupper af jordemødre samlede litteratur om forskellige emner om alt fra amning til genoplivning af børn, husker Winnie Hoeck.
En evaluering fra 2000 af omstruktureringen viste, at både kvinderne og personalet var overvejende tilfredse med den nye organisering. Antallet af børn, der blev overflyttet til børneafdelingen, steg heller ikke, som det ellers blev spået af kritiske røster.
Enhedsarbejderen
Marianne Larsen og Winnie Hoeck afviser, at der var økonomiske begrundelser for at hospitalsledelsen på Holbæk Sygehus valgte at skifte sygeplejerskerne ud med jordemødre på svangre/barselgangen. Men at det måske alligevel har kunnet betale sig målt i kroner og ører, vil de ikke afvise.- En arbejdsplads bliver mere fleksibel jo færre faggrupper, der er ansat. Her har vi sygehjælpere eller social og sundhedsassistenter og så jordemødre, der kan varetage alle opgaver på alle afdelingerne. Det betyder for eksempel, at jordemødrene fra barselafdelingen kan give en hånd med på en fødestue, når de har travlt. Det betyder også, at jordemødrene har flere kolleger at rådføre sig med, når de er i vagt og det ved vi har betydning for nyansatte, siger Marianne Larsen. Det synspunkt støtter Signe Dueholm, der blev ansat på sygehuset for godt to år siden som nyuddannet jordemoder.
– Det er rart at vide, at man altid lige kan smutte over og spørge om noget på barselgangen, hvis man er alene på fødegangen, fortæller Signe, der også synes, at det fungerer godt med at give en hjælpende hånd, dér hvor der er travlt.
Fleksibiliteten kommer også til praktisk udtryk, når jordemødrene på grund af travlhed vælger at flytte den nybagte familie fra fødestuen til barselstuen kort tid efter fødslen. Det kunne ikke lade sig gøre dengang da barselgangen var bemandet med sygeplejersker.
– Jordemødrene fungerer som ‘enhedsarbejdere’ fordi vi kan udføre alle funktionerne, men det handler ikke kun om fleksibilitet og økonomisk gevinst. Fordelen ved at der kun er ansat een faggruppe er også, at alle har samme udgangspunkt. Vi kan give en både teoretisk og praktisk rådgivning på svangregangen, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra fødslerne. Jordemødre kan eksplorere og observere veer og dermed undgår vi unødvendige overflytninger fra svangregangen til fødegangen. Jordemødre tolker også ofte det, der står i journalerne ens. Hvis der står "begyndende forpint", så har jordemødre en fælles forståelse for udsagnet, og det gør det for eksempel nemmere for jordemødrene at gennemgå fødselsforløb med kvinderne på barselgangen, selv om jordemoderen ikke selv var med ved fødslen.
Lotte Thrige, der er kredsformand i Vestsjællands Amt og ansat på Holbæk Sygehus kan se flest fordele ved hjælpsomheden afdelingerne imellem. Det er dog værd at være opmærksom på, at det i spidsbelastningssituationer ved travlhed eller udækket sygdom ofte bliver svangre/barselafdelingen, der kommer til at lide under travlheden, fordi vi ikke kan undlade at udføre det akutte arbejde på fødegangen – indimellem på bekostning af de kvinder, der er på barselgangen. Det er uheldigt, siger Lotte Thrige.
Lav normering gør planlægning vanskelig
Der skulle imidlertid vise sig at være uforudsete barrierer for den ønskede personlige kontinuitet i forløbene. Den første plan var, at man mødte ind i vagten og fandt ud af, om der var nogen indlagt, som man kendte fra graviditeten eller fra fødslen. Det ville være med til at sikre kontinuiteten og kendtheden for både kvinderne og for jordemødrene, men det stod hurtigt klart, at mange jordemødre havde behov for at vide, før de mødte i en vagt, om de skulle arbejde på svangre/barselgangen eller om de skulle være på fødegangen i den pågældende vagt.
– I praksis viste det sig, at man er nødt til at kunne indstille sig på enten at skulle på vagt på en sengeafdeling eller på en akut afdeling, som en fødegang. Du gearer dig simpelthen forskelligt at efter, hvad du regner med at skulle ind og lave, siger Lotte Thrige.
Resultatet blev at jordemødre fra deres vagtskema, som de får for tre måneder ad gangen, ved hvilken afdeling de skal arbejde på.
– Men der er stadig mulighed for at bytte, hvis man kommer i vagt på svangre/barselgangen og en af kvinderne fra din konsultation er indlagt i fødsel på fødegangen, siger Winnie Hoeck, der som leder ikke beklager, at planlægningen faldt ud på denne måde.
Det ville have taget alt for lang tid, når jordemødrene skulle fordele sig ud på afdelingerne og det ville have krævet, at der var en leder til stede i vagtskiftene for at det skulle fungere, siger Winnie Hoeck.
Intentionerne om at lade jordemødrene arbejde på svangre/barselgangen i en periode, også for at sikre kontinuiteten, lykkes det ikke altid at gennemføre.
– Det ideelle ville være perioder på ca. en uge, men det kan ikke skemateknisk lade sig gøre på grund af for dårlige normeringer og for mange personlige bindinger i vagttilrettelæggelsen, siger Winnie Hoeck.
Bedre arbejdsmiljø
– Jeg var meget glad for at kunne have de fleste vagter på svangre/barselgangen, da jeg var gravid. Ikke fordi jeg betragter det som et skånejob, men fordi tempoet og arbejdsstillingerne er anderledes, fortæller Signe Dueholm, der ellers nyder afvekslingen mellem det akutte arbejde på fødestuerne og det mere forudsigelige på svangre/barselgangen.- Du får både spændingen og det uforudsigelige ved arbejdet på fødegangen og den ro det giver at vide, hvad man skal, når man har vagt på barsel, når man mixer vagterne, siger Signe Dueholm.
Lotte Thrige oplever også, at det er mindre fysisk belastende at arbejde på svangre/barselgangen.
– Det kan i perioder være godt at kunne være på svangre/barselgangen, hvis man for eksempel har problemer med ryg eller knæ og har svært ved at klare arbejdet på fødegangen, siger kredsformanden.
En evaluering fra 1999 af den nye organisering, altså to år efter at jordemødrene blev ansat på svangre/barselgangen, viser, at et stigende antal jordemødre oplever, at der er kontinuitet i det arbejde de udfører. Hele 42 procent angav dog at de var "neutrale" overfor spørgsmålet. 13 procent fandt at kontinuiteten var blevet dårligere.
Efter at have lidt under jordemodermangel i nogle år, var der ved sidste ansættelsesrunde flere ansøgere end stillinger og det tager Marianne Larsen som et tegn på, at jordemødre gerne tager til provinsen, hvis stillingen er attraktiv.
– Det, at jordemødrene varetager hele området fra graviditet til barsel, har virket tiltrækkende på mange jordemødre – også nogle der kom langvejs fra. Men vi har også haft nogle ansat, som kørte død i den lange transporttid, siger Marianne Larsen.
I dag er der ikke nogen af jordemødrene, der ville undvære at arbejde med hele området: graviditet, fødsel og barsel.
– Der er ikke nogen af jordemødrene i Holbæk, der i dag vil undvære at arbejde med alle de aspekter af vores virksomhedsområde, som vi har mulighed for her. Nu er cirklen i højere grad sluttet og nysgerrigheden går på det videre forløb i familierne efter de forlader afdelingen.