• Print
  • Bookmark and Share

Kongres tema

Årgang 2004, nr. 12

Læs nedenfor artiklerne om kongressen

Af: Anne-Marie Kjeldset

Arbejdsmiljøet
Det er natarbejdet vi går ned på, sagde Kit Dynnes Hansen, næstformand for Jordemoderforeningen og formand for foreningens eneste faste udvalg: Arbejdsmiljøudvalget. Udvalget har sluttet sit arbejde af med at prioritere tre indsatsområder, som dets medlemmer opfordrer hovedbestyrelsen til at arbejde videre med.

- Vi skal først og fremmest undersøge, hvordan vi organiserer os, så natarbejdet skader mindst muligt. Vi skal arbejde for at få indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse - det ved vi modvirker udbrændthed. Og endelig skal vi søge at udbrede viden om ergonomi i jordemoderens arbejde, sagde Kit Dynnes Hansen.

Som følge af de nye love, der blev vedtaget på kongressen, er det ikke længere kongressen, men hovedbestyrelsen, der nedsætter udvalg. Det betyder, at Arbejdsmiljøudvalget nedlægges indtil hovedbestyrelsen måtte vælge at oprette det igen. Det var Annette Dalgaard Vilain fra Fyns Amt ikke tilfreds med. Hun er bekymret på jordemødrenes og arbejdsmiljøets vegne.

- Hvordan sikrer vi kontakten til jordemodercentrene og sammenhængen mellem godt arbejdsmiljø og vores løn- og arbejdsforhold? Det er væsentligt, at foreningen kan sikre, at arbejdet for at forbedre den jordemoderfaglige omsorg ikke medfører dårligere arbejdsmiljø for jordemødrene, sagde Annette Dalsgaard Vilain.

Store lønstigninger i sekretariatet
Hvordan hænger det sammen, at de ansatte i Jordemoderforeningens sekretariat har fået store lønstigninger i perioden, hvor jordemødrene har måttet nøjes med en meget lavere lønudvikling? Spørgsmålet kom fra Annette Gemynthe i forbindelse med kongressens godkendelse af foreningens regnskaber for 2002 og 2003 og vedtagelsen af budgettet for de kommende år.

- Vi bruger ikke flere timer i sekretariatet end tidligere, men formandskabet vedtog en løn- og personalepolitik med virkning fra 1. januar 2003, hvor lønningerne blev afstemt efter markedsprisen for tilsvarende stillinger, sagde Lillian Bondo. Formandskabets løn fastsættes af hovedbestyrelsen.

Sekretariatschef Gunnar Jørgensen gjorde kongressen opmærksom på, at man ikke ud af de fremlagte regnskaber kunne beregne lønstigningerne i sekretariatet i 2002 og 2003.

- Regnskabsoplysningerne viser, hvad hver enkelt medarbejder havde fået udbetalt, men for at beregne lønstigningerne skal man jo vide, hvordan det udbetalte beløb er påvirket af ferie, merarbejde, orlov, sygedagpenge, osv., sagde sekretariatschefen, der samtidig foreslog, at hovedbestyrelsen fremover hvert år får forelagt en egentlig oversigt over lønstigninger i sekretariatet. Sekretariatschefen kunne samtidig oplyse, at ingen i personalet i 2004 havde fået lønforbedringer ud over de automatiske stigninger på løntrinnene, samt at det i formandskabet allerede er aftalt, at hverken formand, næstformand eller sekretariatschefen skal have lønforbedringer i 2005.

Annette Gemynthe ville vide, hvorfor udgiften til lønninger i Jordemoderforeningens sekretariat er vokset mere end lønningerne til jordemødrene.

Økonomien lider under et stagnerende medlemstal og under, at færre amter annoncerer efter arbejdskraft i Tidsskrift for Jordemødre. En tredobling af portoudgiften for udsendelse af Tidsskrift for Jordemødre, som følge af det forrige finanslovsforlig, spiller også ind på økonomien.

Både regnskaber og budget blev enstemmigt vedtaget.

Jordemoderfagligt Selskab
Joke Habben, nyligt genvalgt formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab DJOFS, er glad for Jordemoderforeningens initiativ til at indlemme selskabet i foreningen.

- Vi ønsker et forpligtende fællesskab indadtil, men også en pligt til at markere sig udadtil, sagde Joke Habben. Et forslag fra Dorthe Larsen, Fyns Amt, om at formanden for selskabet skal have sæde i Jordemoderforeningens hovedbestyrelsen blev afvist af både Joke Habben og Lillian Bondo.

- Når selskabet kommer i gang med at producere viden og meninger, så kan vi overveje at blive en del af hovedbestyrelsen. Men lad os lige lære hinanden at kende først og se, hvad vi kan bruge hinanden til, sagde Joke Habben. Lillian Bondo understregede, at selskabets formand kan blive inviteret til møde i hovedbestyrelsen, når der er faglige emner på dagsordenen, men opfordrede til, at en beslutning om repræsentation af selskabet i hovedbestyrelsen ligger over til kongressen i 2006.

Pernille Ørnberg fra Nordjyllands Amt stillede forslag om, at alle medlemmer af Jordemoderforeningen også skal være medlem af selskabet for at modvirke en opdeling i A- og B-jordemødre. Det talte både Kit Dynnes Hansen og Ina Thy Hølmkjær fra Jordemoderforeningens formandskab imod.

- Så kunne vi lige så godt bare sætte kontingentet op. Historien er, at selskabet var en reaktion mod foreningen og at man ikke havde behov for en tilknytning. Derfor er en tættere tilknytning en god løsning, sagde Kit Dynnes Hansen.

- Selskabet har bedt om en associeringsaftale. Derfor er det et forkert sted at stille forslaget - det skal selskabets selv beslutte, sagde Ina Thy Hølmkjær.

Kongressen vedtog at optage Jordemoderfagligt Selskab i tilknytning til foreningen, og at der indgås en samarbejdsaftale mellem selskab og forening. I denne aftale vi der også blive taget stilling til, om andre end jordemødre kan være medlemmer af selskabet.

Større kredse, mindre hovedbestyrelse
Det er svært at få øje på demokratiet i de store kredse. Hvad med en overgangsordning? spurgte Kirsten Lyck, Sønderjyllands Amt, til hovedbestyrelsen forslag om at Jordemoderforeningens decentrale struktur skal ændres allerede fra 1. juni næste år. Ændringerne går ud på, at de nuværende 14 geografiske kredse skæres ned til fem og dermed matcher antallet af regioner efter den kommende kommunale strukturreform. Hovedbestyrelsen bliver tilsvarende skåret ned og vil udgøre, formændene for de geografiske kredse - som i dag - formanden for Lederkredsen samt formand og næstformand. I alt otte personer.

- Det er for snævert med kun otte i hovedbestyrelsen. Der skal nogen ind, der ser andet end fagpolitik og regioner. Derfor stiller jeg forslag om, at der også skal to urafstemningsvalgte medlemmer ind i hovedbestyrelsen, sagde Helle Høy Simonsen, Nordjyllands Amt.

Dorthe Larsen fra Fyns Amt havde stillet det mest vidtgående forslag om hovedbestyrelsens sammensætning. I den fynske model skulle både de jordemoderstuderende og de undervisende jordemødre samt Jordemoderfagligt Selskab have en fast plads i foreningens øverste ledelse. De studerende frabad sig endnu en gang posten, de har nok med at få deres eget studenterarbejde op at køre.

- Overgangen til en ny struktur er skudt til 1. juni næste år, hvor vi forhåbentlig har overenskomsten i hus. Men så skal vi heller ikke vente længere med at bygge vores egen nye struktur op. Debatten om de kommende politiske og forvaltningsmæssige strukturer er allerede i gang ude i amter og kommuner, og derfor er det vigtigt, at vi tilpasser os allerede nu, så vi kan få indflydelse på udviklingen, sagde Lillian Bondo. Spørgsmålet om hovedbestyrelsens størrelse stillede formanden sig mere pragmatisk overfor. Det er først og fremmest økonomi, der afgør størrelsen.

- Hvis vi havde råd, ville det være fint at opretholde den nuværende størrelse, men behovet for at holde hyppigere møder er påtrængende, og det er der ikke penge til med en større hovedbestyrelse, sagde Lillian Bondo og lovede, at der vil blive indkaldt ekspertise efter behov, når hovedbestyrelsen afholder møder.Kongressen vedtog, at Jordemoderforeningen fra 1. juni 2005 består af fem regionale kredse, der modsvarer regionerne. Hovedbestyrelsen bliver sammensat af formændene for de regionale kredse, formanden for Lederkredsen og foreningens formand og næstformand.

Det blev desuden vedtaget, at Lederkredsen fremover skal tælle alle jordemødre ansat på Lederoverenskomsten, og at medlemmer af Lederkredsen ikke samtidig er medlem af en geografisk kreds.

Farvel til Færøerne
Vi har længe ønsket at træde ud af Jordemoderforeningen, fordi vi har lidt svært ved at se, hvad vi får for vores kontingentkroner, sagde Eydfrid Jacobsen til hovedbestyrelsens forslag om at de færøske jordemødre ikke længere skal være medlem af Jordemoderforeningen. Dermed var der enighed om at den færøske jordemoderforening fra næste sommer skal være en selvstændig og suveræn forening. En samarbejdsaftale mellem den danske og den færøske jordemoderforening fastslår blandt andet, at medlemmer af den færøske forening modtager Tidsskrift for Jordemødre vederlagsfrit og at de færøske jordemødre kan blive medlem af Jordemoderfagligt Selskab og deltage i Jordemoderforeningens medlemsmøder. En repræsentant fra Færøerne vil blive inviteret til Jordemoderforeningens kongres. Den færøske jordemoderforening får ved udtræden en forholdsmæssig del af Jordemoderforeningens formue med sig.

De færøske jordemødre dannede deres egen forening den 12. maj 1917 og blev optaget som en kredsforening i Den Almindelige Danske Jordemoderforening i 1921. Den Færøske Jordemoderforening indgår i dag i det færøske sundhedskartel og er selvstændigt repræsenteret i Nordisk Jordemoderforbund.

Foreningen har fået nyt navn
Foreningens navn skal der ikke laves om på, mente to delegerede fra henholdsvis Frederiksborg Amt og Fyns Amt. De havde derfor stillet ændringsforslag til hovedbestyrelsens forslag om at stryge 'Den Almindelige Danske', så foreningen fremover bare hedder 'Jordemoderforeningen'.

Trine Motlau fra Frederiksborg Amt fandt, at et navneskift vil blive for dyrt i en tid, hvor foreningen fattes penge.

Gitte Valeur, Fyns Amt havde mere følelsesmæssige begrundelser for at beholde det 102 år gamle navn.

- Det lyder og det smager godt og signalerer at vi er almindelige, men samtidig kan det patologiske, sagde Gitte Valeur.

Lillian Bondo er en varm tilhænger af navneskiftet:

- Vi behøver ikke længere at klæbe os op ad Den Almindelige Danske Lægeforening. Jordemoderforeningen er mundret og til at huske. Derfor mener jeg, at vi skal stryge DADJ, sagde formanden, der fik enstemmig støtte fra de delegerede til navneændringen.