• Print
  • Bookmark and Share

Konduite, kontrakter og kvalitetskrav

Årgang 2009, nr. 9, Gæstejordemødre

Det er ærgerligt, hvis krav fra akkreditering og andre kvalitetssikringsprogrammer gør, at en jordemoder ikke kan få lov til at assistere ved venindens fødsel på et fremmed hospital. Solidariteten med de privatpraktiserende jordemødre, der assisterer ved fødsler mod betaling og også risikerer at blive afvist med hensyn til kvalitetskravene, er mere blandet.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Man skal lade være med at spørge, hvis man ikke har lyst til at høre svaret. Det erfarede Annie Lund, der er regionsjordemoder i Region Midt, da hun for godt et år siden sammen med regionens chefjordemoderråd besluttede at få afklaret forsikringsspørgsmålet, når jordemødre gæstede fremmede fødeafdelinger.

- Det gav meget bøvl, faktisk tog det et helt år at komme til en afgørelse. Først fik vi at vide fra regionens juridiske ekspert, at det måtte være den gravide, der flyttede sig hen på det hospital, hvor venindejordemoderen var ansat. Men den holder jo ikke i virkeligheden, så ja, det er et eksempel på et spørgsmål, der måske ikke skulle være stillet. Der gik ganske enkelt juristeri i det, siger Annie Lund, der synes, det ville være ærgerligt, hvis det skulle udelukke jordemødre fra den gode oplevelse, det er at kunne føde med venner og familie.

Afgørelsen i Region Midt blev, at der ikke bliver ændret på tingene, når det gælder gæstejordemødre. Det er stadig den enkelte chefjordemoder, der vurderer om en jordemoder må praktisere på afdelingen og det gør hvert fødested ved at tjekke autorisationen, den pågældende jordemoders faglighed og eventuelt lave en vikaransættelse. Men juristernes advarsler om, at en gæstejordemoder ikke er dækket af arbejdsmiljøloven er taget ad notam.

Chefjordemoder ved Horsens Sygehus, Lisbet Drevs, løser det problem ved at ansætte den pågældende jordemoder som timelønnet afløser.

- Det viste sig, at der juridisk ikke var belæg for at udelukke gæstejordemødre, så heldigvis kan vi stadig give kolleger ude fra lov til at føde med venner og familie her, siger Lisbet Drevs, der altid tjekker en jordemoders autorisation og faglighed og sørger for, at der er en brevveksling - en aftale - før hun giver tilladelsen. Aftalen noteres i den gravides elektroniske patientjournal.

- Vi vil gerne være imødekommende over for den gravides ønske om at føde med en bestemt jordemoder. Den fødende er under alle omstændigheder dækket af patientforsikringsloven, så den side af sagen er i orden, siger Lisbet Drevs. Men hvis der bliver blandet penge ind i det, så er det ikke så nemt, erkender hun.

- Jeg har ikke noget mod de private initiativer, hvor der er involveret penge, men jeg kan godt være i tvivl, om jeg synes, at de private skal kunne benytte faciliteterne på det offentlige sygehus. Men det drejer sig endnu om så få fødsler, at vi ikke har taget konkret stilling til det. Men hvis der kommer flere privatpraktiserende jordemødre, så må vi tage stilling til, hvordan vi forholder os til det og betalingsspørgsmålet, siger Lisbet Drevs.

På kontrakt

På fødeafdelingen ved Herlev Sygehus er samarbejdet med gæstejordemødre sat på kontrakt. Når en jordemoder henvender sig og spørger, om hun må være jordemoder for en vagt, når veninden skal føde, så skriver hun under på en kontrakt, hvor der blandt andet står, at gæstejordemoderen kan lede fødslen, så længe den forløber normalt. I modsat fald tager den vagthavende jordemoder over og hvis der opstår uenighed i forløbet, er det ligeledes den fastansatte jordemoder, der står forrest og har ansvaret. Kontrakten bliver lagt i den gravides journal sammen med en kopi af gæstejordemoderens autorisation. Ingelise Andersen, der er chefjordemoder på Herlev Hospital ville være ked af, hvis der blev lukket for gæstejordemødre og er derfor glad for kontrakten, der giver mulighed for veninde- og familiefødsler.

- Det har givet mange gode oplevelser for jordemødre og deres pårørende, når de har taget imod, men det er da tydeligt, at der er mange dilemmaer og problemstillinger, når vi lukker fremmede jordemødre ind. Kontrakten er ikke møntet på fødsler, hvor der er penge imellem kvinden og jordemoderen, men jeg spørger ikke nærmere ind til den del. Det jeg sikrer mig, er, om jordemoderen har en autorisation, om hun er fagligt kvalificeret og er indstillet på at følge afdelingens retningslinjer og de øvrige forhold i kontrakten, siger Ingelise Andersen, der er ambivalent over for spørgsmålet, om også privatpraktiserende jordemødre skal kunne føde med deres kunder på hospitalet. Muligheden for at udleje fødestuer til de privatpraktiserende har været under overvejelse på Ingelise Andersens tidligere arbejdssted, men chefjordemoderen tror ikke rigtig på løsningen:

- Hvordan skulle jeg kunne styre det og sikre, at der altid er en ledig stue til en privat jordemoder?

Konduite
Hvad jordemoder har af mellemliggender med den gravide, hun føder med, det angår ikke Anne Uller, der er chefjordemoder på Odense Universitetshospital. Men en gæstejordemoders faglige kvalifikationer bliver grundigt vurderet, før hun får lov til at agere som jordemoder på stedet. Hvis chefjordemoderen ikke kender den pågældende jordemoder, kan det ske, at hun forhører sig hos den pågældende jordemoders leder, hvis hun er ansat et andet sted.

- Vi forbeholder os altid ret til at have den faglige ledelse, men ellers behandler vi anmodninger fra gæstejordemødre med konduite. Om der er penge eller personlige relationer mellem jordemoderen og den gravide angår ikke mig. Jeg skal sikre mig, at den faglige kvalitet er i orden, og det svarer til, at jeg også altid er fagligt opmærksom på de jordemødre, vi hyrer fra vikarbureauer. Dog er vi i forløb med gæstejordemødre ledelsesmæssig særligt opmærksomme under fødslen, og parat til at tage over, hvis der opstår uventede komplikationer. Men i øvrigt er min holdning, at jordemødre arbejder på deres autorisation, så hvis de ellers overholder vores faglige retningslinjer og er gode til at samarbejde omkring forløbet, så er de velkomne, siger Anne Uller.

 

 

Forsikring

Den gravide
Den gravide og fødende skal ikke være bange for at stå uden forsikring, hvis hun vælger at føde med en jordemoder, der ikke er ansat på fødestedet og uheldet er ude. Så længe den jordemoder, hun har entreret med, har en autorisation og en aftale med fødestedet om at bistå ved fødslen, er kvinden dækket af Patientforsikringen. Kvinden og barnet vil således være berettiget til erstatning, hvis fødslen finder sted på såvel et offentligt/privat sygehus som i hjemmet eller ved befordring med ambulance.

Derimod dækker Patientforsikringen ikke, hvis en jordemoder i sin fritid og på helt privat basis varetager en hjemmefødsel, hvor der sker skade.

Betingelserne for at få erstatning er, at der er tale om en erstatningsberettiget skade, der udløser en erstatning på minimum 10.000 kr. og at kravet er rejst senest tre år efter den erstatningsudløsende begivenhed.


Udredning af erstatning
Når en skade er sket, er det Patientforsikringen, der afgør, hvorvidt den tilskadekomne skal have erstatning efter klage- og erstatningsloven (tidligere patientforsikringsloven). Selve erstatningsansvaret, det vil sige betaling af erstatningen, påhviler den region, hvor kvinden har født. Hvorvidt det er regionen eller det konkrete sygehus, der skal udrede erstatningen, afgøres i de enkelte regioner.

Hvis skaden er sket ved, at jordemoderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, kan regionen gøre regres mod jordemoderen. I praksis vil det sige, at det er regionen, der udbetaler eventuel erstatning til kvinden. Regionen går så videre til jordemoderen og henter hele erstatningen hos hende. Der findes ingen eksempler på dette i Danmark. Det er op til regionen at bevise, at jordemoderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og dermed har påført skade.

Privatpraktiserende jordemødre har oftest tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader forvoldt på ting eller personer. Jordemoderforeningen tilbyder alle medlemmer en sådan forsikring gratis. Læs mere om jordemoderforeningens forsikring for privatpraktiserende

Jordemoderen
Hvis det derimod er jordemoderen, der kommer til skade, så vil Arbejdsskadesikringsloven gælde i de tilfælde, hvor der foreligger en aftale om udførelse af arbejdet. Aftalen kan være såvel mundtlig som skriftlig. Dette betyder for gæstejordemoderen, at det er vigtigt at have en aftale om at hjælpe med fødslen — og særligt bør dette også være planlagt. Arbejdsskadesikringsloven gælder uanset, hvor fødslen foregår, hvis der er en aftale med arbejdsgiveren.