• Print
  • Bookmark and Share

Komplekst at rådgive gravide om problematisk kemi

Årgang 2016, nr. 9, Kemi

Det kan let blive kompliceret at rådgive den gravide om, hvordan hun kan beskytte sit barn mod problematiske kemiske stoffer. Listen er lang, og stofferne findes i alt fra cremer til fødevareemballage.

Af: Maria Stove, illustrationer: Annette Carlsen

”Jeg har lige opdaget, at flere af mine cremer indeholder hormonforstyrrende stoffer, og nu er jeg bange for, om det kan have skadet mit barn”. Sådan kunne en mulig bekymring lyde fra en gravid i konsultationen. Der er ikke noget at sige til, at gravide kan blive forvirrede over de mange budskaber, de møder. Den ene dag er det skadelige flourstoffer i papemballage, der dominerer mediernes overskrifter, den anden dag er det triclosan i tandpastaen eller BHA i sutteflasker.

I en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Forbrugerrådet Tænk Kemi svarer 67 procent af kvinderne og 60 procent af mændene, at de i høj grad eller i meget høj grad bekymrer sig om kemikalier i hverdagen.

Det rigtige svar til den gravide er ifølge nogle af landets førende forskere i hormonforstyrrende stoffer, at hun skal tage det helt roligt, for sandsynligheden for, at hendes barn har taget skade, er begrænset.

- Der er trods alt kun tale om en let øget risiko, så det er vigtigt at fokusere på, hvad man fremadrettet kan gøre for at blive udsat for færre problematiske kemikalier, i stedet for at have et bagudrettet fokus, siger Julie Boberg, der er seniorforsker i forskningsgruppen for reproduktionstoksikologi på DTU Fødevareinstituttet.

Hun bakkes op af Katrine Bay, der er forskningskoordinator på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

- De gravide skal ikke slå sig selv i hovedet med, hvad de har gjort. Overdreven bekymring fører ikke noget godt med sig. Børnene er som regel sunde og raske, også selvom kvinderne har været udsat for problematisk kemi, siger Katrine Bay. Begge er dog enige om, at det er en god idé, hvis gravide tager sig nogle forholdsregler.

En gråzone af stoffer
Der er stoffer, som myndighederne beviseligt ved er skadelige for gravide. Det drejer sig blandt andet om bly og kviksølv, der kan give alvorlige skader på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet med risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn som følge.

Men derudover er der også en gråzone af stoffer, som forskerne har mistanke til, fordi de har vist skadelige effekter i dyreforsøg samt den ukendte mængde af stoffer, som forskerne endnu ikke ved nok om. For nogle af disse stoffer er der fra myndighedernes side sat grænseværdier, og hvis producenterne holder sig inden for disse grænser, så er produktet i lovgivningsmæssig forstand tilladt og sikkert at bruge.

I de senere år er der dog kommet ny forskning til, der viser, at det ikke er det enkelte stof i sig selv, der er afgørende for, om mennesker bliver påvirket negativt, men derimod summen af de mange forskellige kemikalier, vi møder i vores hverdag. Det er derfor heller ikke den enkelte creme, som den gravide bruger, der er interessant, men den samlede eksponering, som hun og fosteret bliver udsat for.

Populært kaldes det for cocktaileffekten, og forskerne beskriver det som en ’0+0+0=7-formel’, hvor flere stoffer i små mængder, der ikke har effekt i sig selv, samlet kan give en effekt.

Hormonforstyrrende stoffer er som stofgruppe interessant i denne sammenhæng, da det ikke drejer sig om et par enkelte stoffer, men om et virvar af forskellige stoffer, der kan optræde i alt fra kosmetik- og plejeprodukter til babyprodukter, mad, møbler og tekstiler. Det vil sige, at det er svært at sætte fingeren på, hvorfra eksponeringen præcis kommer. Effekten er lige så svær at fastslå.

Børneværelser fyldt med kemi
I efteråret 2016 blev offentligheden præsenteret for hele to nye danske undersøgelser, der viser, hvordan børn og unge bliver eksponeret for problematisk kemi.

Det Økologiske Råd har sammen med blandt andet Københavns Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut og Astma- Allergi Danmark påvist, at der kan være mange skadelige stoffer på børneværelser. I støvprøver fandt man hormonforstyrrende ftalater og kræftfremkaldende flammehæmmere på samtlige børneværelser. Stoffer, der ellers er forbudt i legetøj. Til gengæld findes stofferne i en lang række andre produkter som plasttryk på tøj, badesandaler, madrasser, puslepuder og elektronik.

Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion testede 129 børn og unge for nogle af de hormonforstyrrende stoffer, der bruges som solfiltre i solcreme. Det hormonforstyrrende solfilter benzophenon-3 blev fundet i ni ud af ti børn - selvom testen blev foretaget om efteråret, hvor børnene ikke brugte solcreme. Niveauet var højest hos de unge kvinder mellem 17 og 21 år, og det skyldes formentlig, at stoffet også bruges i en række kosmetiske produkter, der bruges året rundt.

Fosteret er særlig udsat
Julie Boberg fra forskningsgruppen for reproduktionstoksikologi på DTU Fødevareinstituttet forklarer, at gravide skal være særligt opmærksomme på hormonforstyrrende stoffer på grund af fosterets udvikling.

- Under fosterudviklingen sker der en masse ting. Hormoner spiller en vigtig rolle i de signaler, der skal sørge for, at den rigtige udvikling af organer sker. Hormonforstyrrende stoffer kan ændre niveauet eller funktionen af kroppens egne hormoner, så signalerne ikke kommer på de rigtige tidspunkter, siger Julie Boberg og peger på, at man ikke har en chance for at indhente det senere.

- Hos voksne er der nogle reguleringssystemer, der gør, at skadevirkningen er forbigående eller mindre. Men på et tidspunkt hvor der sker en særligt styret udvikling, som i fostertilstanden, skal tingene helst ske på de rigtige tidspunkter, siger Julie Boberg.

Som en formildende omstændighed beskytter moderkagen mod nogle af stofferne. Men når barnet kommer ud, så har det ifølge Julie Boberg en begrænset beskyttelse, blandt andet fordi leveren ikke er fuldt udviklet - derfor er hormonforstyrrende stoffer og anden problematisk kemi heller ikke godt for spædbarnet.

Piger går tidligere i pubertet
- Vi ved, at stofferne har skadelige effekter i dyreforsøg, og at vi mennesker er udsat for dem. Nogle af de sygdomme, dyrene får i forsøgene, nemlig tidlig kønsmodning og fejludvikling af testiklerne, er sygdomme vi også har set en stigning af hos mennesker, siger Katrine Bay fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

Hun henviser til omfattende danske studier, der har vist, at piger går i pubertet og får bryster et år tidligere, end de gjorde for 15 år siden. Men forskerne kan ikke sige med sikkerhed, at det er sådan, det hænger sammen - de kan kun sandsynliggøre det.

- Vi kan ikke levere ’the smoking gun’, der beviseligt slår fast, at de mængder af hormonforstyrrende stoffer mennesker udsættes for, er skadelige for helbredet, siger Katrine Bay.

Dertil kommer, at eventuelle skader først kan ses i voksenalderen. Derfor er det svært at slå fast, at det skyldes den påvirkning, man kan have været udsat for i mors mave eller som spæd. 

Flourstoffer øger abortrisiko
En undersøgelse fra Odense Børnekohorte foretaget blandt gravide kvinder viste i 2015, at en særlig gruppe af hormonforstyrrende kemikalier, de såkaldte fluorstoffer, kan give øget risiko for spontan abort og påvirke barnets immunforsvar.

Undersøgelsen blev lavet på baggrund af blodprøver fra 392 kvinder, der var gravide i tiende uge, og resultatet var, at de kvinder, der havde oplevet at abortere spontant, havde markant højere niveauer af fluorstoffer i blodet end de øvrige gravide kvinder, der indgik i undersøgelsen. De højest eksponerede havde helt op til 16 gange øget risiko for at abortere.

Fluorstoffer bruges til overfladebehandling, fordi de er vand- og smudsafvisende, og findes i mange forskellige typer produkter, både tøj, møbler, teflon og pap og papiremballage.

Tina Kold Jensen, der er forskningsleder hos børnekohorten og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, sagde dengang til Politiken:

- Vi havde slet ikke regnet med, at resultatet ville være så markant. Men det er også et område, vi generelt ved alt for lidt om.

Senest har resultater fra børnekohorten også vist, at flourstofferne kan blive overført fra moderen til barnet. Det kan senere påvirke barnets immunforsvar. Forskerne målte koncentrationen af flourstoffer i gravide kvinders blod. Jo højere koncentration af stofferne i moderens blod, desto flere dage med feber havde de testede børn.




Kvinder bekymrer sig mest om kemi
67 pct. af kvinderne og 60 pct. af mændene bekymrer sig i høj grad eller i meget høj grad om kemikalier i hverdagen.
Kilde: Analyse Danmark for Forbrugerrådet Tænk Kemi, september 2016