Kendt jordemoder-ordning til behandling i regionen

Kendt jordemoder-ordningen på Hvidovre Hospital lukker med begrundelse i økonomi. Fødeplanudvalget i Region Hovedstaden arbejder med ideen om at oprette kendt jordemoderordninger ved alle fødesteder i regionen. Udvalget skal også finde ud af, hvordan regionen skal varetage hjemmefødslerne fremover.

Første februar 2010 nedlægges kendt jordemoder-ordningen ved Hvidovre Hospital.

Ordningen har fungeret som projekt siden 2006. Hvidovre Hospital var dermed et af de første fødesteder, der tog den nordjyske ide om at organisere jordemødrene i mindre grupper til sig og dermed kunne tilbyde et udsnit af de gravide at føde med en jordemoder, de kendte i forvejen.

Charlotte Falk og Ragna Haack er to ud af de fire jordemødre i ordningen, der frem til 1. februar 2010 afvikler de sidste fødsler, og derefter går over til almindeligt jordemoderarbejde i skiftende vagter. Dermed ryger et tæt kollegialt fællesskab og den arbejdsglæde, som kendtheden giver. De to jordemødre og deres kolleger i ordningen har da også forsøgt at argumentere for, at ordningen, der hidtil har fungeret som projekt, skulle forhandles til en permanent ordning, men forgæves. Økonomien rækker ikke, er det svar, som de får, når de henvender sig til ledelsen. Vicechefjordemoder Randi Iversen bekræfter, at fødslerne i kendt jordemoder-ordningen er dyrere end i det konventionelle system, fordi de kendte jordemødre gennemsnitligt varetager færre fødsler end deres kollegaer uden for ordningen, men kan ikke oplyse hvor meget dyrere fødslerne i kendt jordemoder-ordningerne er. Hvidovre Hospital, der rummer landets største fødeafdeling, har været igennem endnu en sparerunde og ifølge vicechefen bliver der fremover tale om benhård prioritering, når budgetterne skal lægges.

– Det hele handler om økonomi. Man har andre steder erkendt,at det er dyrere at have kendt jordemoder-ordninger.Det er lagt op til drøftelse i fødeplanudvalget i Region Hovedstaden om regionen vil have kendt jordemoder-ordninger, og i sidste ende er det op til politikerne at beslutte hvilket serviceniveau, de vil have på svangreområdet. Hvis økonomien følger med, så vil vi gerne have en kendt jordemoder-ordning igen, siger Randi Iversen.

Vicechefen mener også, at der er et hensyn at tage til det store flertal af jordemødre, der ikke arbejder som kendt jordemoder.

– Der var goder i kendt jordemoder-ordningen, som de andre jordemødre ikke har. For eksempel viser vores opgørelser, at de er mindre kaldt i vagterne, og derfor kan det knibe med solidariteten fra jordemødrene i det konventionelle system, som ofte oplever mange timers kald i døgnvagterne, siger Randi Iversen.

Det vanskelige regnestykke
Charlotte Falk kan ikke genkende de mislyde fra kollegerne, som Randi Iversen beskriver.

– Vi har ikke været kaldt for lidt i forhold til vores aflønning. Vi har været kaldt så meget som en jordemoderløn uden overarbejde kan rumme, siger Charlotte Falk.

Charlotte Falk og Ragna Haack har spurgt efter regnskabet, der ligger til grund for at kendt jordemoder-ordningen nu lukkes. Sekundært har de bedt om at få indsigt i de principper, der ligger til grund for regnestykket. Det har ikke kunnet lade sig gøre.

– Vi ville gerne have haft en dialog med ledelsen om, hvordan økonomien i ordningerne skal beregnes, så sammenligningen bliver reel. Er overarbejdet til jordemødrene i det konventionelle system for eksempel medregnet. Som sikkerhedsrepræsentant ved jeg, hvor meget over- og merarbejde de præsterer og får udbetalt. Den økonomiske styrke i kendt jordemoder-ordningen ligger i, at stort set alt er i inkluderet i den løn vi får: overarbejde, ulempetillæg osv. samtidig med at vi selv dækker vores ferie og sygdom.

De to kendte jordemødre medgiver, at regnestykket heller ikke er helt enkelt at udføre, hvis der skal tages højde for både de kort- og langsigtede aspekter.

– I kendt jordemoder-ordningen har vi færre indgreb, vi er selvstyrende på den måde, at vi selv planlægger vores arbejde og sørger for administrationen omkring vores arbejde. Der skal for eksempel ikke bruges tid på kodning af vores løn, fordi vi får et fast beløb inklusive ulemper for at passe et givent antal gravide og fødende, siger Ragna Haack.

Fødeplanudvalget
I Region Hovedstaden er oprettelsen af kendt jordemoder-ordninger på dagsordenen i et fødeplanudvalg, der blev nedsat i efteråret 2009. Udvalget har til opgave at beskrive regionens tilbud på svangreområdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger og være med til at sikre, at alle borgere tilbydes lige adgang til forebyggelse, udredning og behandling.

Mette Simonsen, ledende jordemoder på Rigshospitalet, er en ud af tre jordemødre med sæde i fødeplanudvalget. Mette Simonsen sidder i et underudvalg, der blandt andet beskæftiger sig med kendt jordemoder-ordninger og organiseringen af hjemmefødsler. Udgangspunktet for arbejdet er Sundhedsstyrelsens anbefalinger af at sikre de gravide en kendt jordemoder ved fødslen for eksempel ved at jordemødrene organiseres i mindre teams.

– Vi arbejder med spørgsmålet om kendt jordemoder som en måde at imødekomme kvindernes behov for tryghed og kontinuitet og for at højne jordemødrenes tilfredshed og arbejdsglæde. Det har vist sig, at kendt jordemoder-ordninger er lidt dyrere end konventionelle fødsler, fortæller den ledende jordemoder. Udvalget skal nu udrede økonomien blandt andet på baggrund af erfaringer fra Glostrup Sygehus og fra Hillerød Hospital,der for nylig har gjort sin ordning permanent.

– Vi skal kvalificere de faglige begrundelser for at tilbyde kendt jordemoder og de økonomiske konsekvenser af at oprette sådanne ordninger. Der er ikke taget højde for ekstra udgifter til kendt jordemoder i de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Den eneste nye aktivitet, der er afsat penge til i forbindelse med anbefalingerne, er til udgifter i blodbankerne i en overgangsperiode i forbindelse den ny rhesusprofylakse, siger Mette Simonsen.

Tidspres på fødeplanudvalgets deltagere har gjort, at kun de deltagere, der er udpeget af regionen er involveret i arbejdet med planlægningen af fremtidens fødselshjælp.

Hjemmefødsler med kendte jordemødre
Hvidovre Hospital valgte som det første fødested at lade jordemødrene i kendt jordemoder-ordningen også tage sig af hjemmefødslerne. Hospitalet har i en årrække varetaget alle hjemmefødsler for det tidligere H:S optageområde, det vil sige for Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. De sidste fire år har opgaven ligget hos de kendte jordemødre.

Fra 1. februar, når ordningen ophører, vil hjemmefødslerne blive varetaget af otte jordemødre, der skiftes til at være i døgnvagt. Når hjemmefødslerne fortsat skal varetages af en mindre gruppe jordemødre, sker det i erkendelse af, at så længe der er så få hjemmefødsler, må de samles på få jordemødre, der kan opnå ekspertisen og dermed bedre resultater, end hvis alle jordemødre skal stå til rådighed for optageområdets hjemmefødsler.

Hjemmefødselsdøgnvagten vil ifølge Randi Iversen komme til at indgå i det konventionelle beredskab, men blive delvist skånet for at kunne tage sig af de ca. 70 årlige hjemmefødsler.

– Det bliver sådan, at hjemmefødselsjordemoderen bliver kaldt sidst og går først hjem i sin døgnvagt. På den måde kan hun skånes i tilfælde af en hjemmefødsel, siger Randi Iversen.

Distriktsjordemoderordningen ved Aalborg Jordemodercenter – den nordjyske betegnelse for en kendt jordemoder-ordning – har siden august ladet jordemødrene i ordningen stå for hjemmefødslerne i hele Aalborg Jordemodercenters optageområdet.

– Jordemødrene i distriktsjordemoderordningen i Aalborg bød selv ind på hjemmefødslerne og har varetaget dem siden august i år. Det vurderes at være økonomisk neutralt at lægge hjemmefødslerne ind under ordningen, og samtidig får vi kvalitet og kendthed for pengene, siger Lis Kristensen, der er regionsjordemoder i Region Nordjylland.

I Region Hovedstadens fødeplanudvalg er organisering af hjemmefødsler også på dagsordenen. Arbejdsgruppen har indtil videre planlagt en model, hvor alle fødestederne tilbyder hjemmefødsler og selv står for dem, siger Mette Simonsen.

– Man kan med fordel kombinere hjemmefødsler med en kendt jordemoder-ordning. Det vil formentlig gøre økonomien i ordningerne bedre. På fødesteder uden kendt jordemoder-ordning forestiller vi os, at man på de kommende store steder kan organisere det således, at der samles et team på mindst syv jordemødre, som interesserer sig for hjemmefødsler, så kompetencen holdes på færre hænder. Du vil så kunne have en af disse jordemødre i døgnvagt om ugen pr. fødested, siger den ledende jordemoder.

Sundhedsstyrelsen om kendt jordemoder

”Der er erfaring for, at brugertilfredsheden stiger betragteligt, når jordemoderindsatsen organiseres i mindre teams, hvor den gravide følges af den samme jordemoder eller af en mindre gruppe af jordemødre”. Citat fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, 2009



Fødeplanudvalg
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres et formaliseret, velbeskrevet og tæt samarbejde mellem fødesteder, jordemodercentre, praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste. I Region Hovedstaden har man valgt at løse denne opgave i et fødeplanudvalg, der blev nedsat i efteråret 2009. Udvalget består af repræsentanter fra region, praksissektor og kommuner.

Færre indgreb i kendt jordemoder-ordning
Statistikken viser, at blandt førstegangsfødende med en forventet normal fødsel, fik 8,2 procent af kvinderne i Hvidovre Hospitals kendt jordemoder-ordning akut kejsersnit, mens andelen i det konventionelle system var 14,4 procent. Med hensyn til anlæggelse af sugekop var tallene henholdsvis 13,3 og 17,3 procent. Tallene stammer fra 2006.