• Print
  • Bookmark and Share

Jordemødres forestillinger

Årgang 2008, nr. 10

Marianne Mead fik på sin helt egen humoristiske måde serveret en øjenåbner for alle deltagerne. En øjenåbner af den slags som er værd at tage alvorlig, og som med sine faktualiteter kan og bør være med til på sund og konstruktiv vis at stille spørgsmålstegn ved den enkelte jordemoders praksis.

Af: Jette Modlock, jordemoder

Jordemoder Marianne Mead, RM PhD, Senior Visiting Research Fellow, University of Hertfordshire, indledte i 1999 en stor multicenter undersøgelse af jordemødres risikovurdering intrapartalt af raske førstegangsfødende (Robsons gruppe 1). Fødestederne fra ni europæiske lande indgik i undersøgelsen. Jordemødrene i Danmark deltog i den anonyme undersøgelse i 2006.

Årsagen til at starte undersøgelsen op var en undren over de store variationer i europæiske landes sectiofrekvenser. Således viste Italien at have en sectiofrekvens på ca. 38 % mod Norges ca. 16 %. Men når disse tal blev holdt op mod perinatal mortalitet i de samme lande, fandt Marianne Mead, at Italien ligger et par procent højere end Norge, dette modsat hvad der måtte være forventeligt, såfremt hensigten med at udføre sectio var at minimere den perinatale mortalitet. Målet med undersøgelsen var at beskrive og sammenligne almindelige indlæggelsesprocedurer og behandling af raske førstegangsfødende med ét foster i hovedstilling til termin samt at undersøge jordemødres intrapartale risikovurdering.

Næring, eksploration og CTG
WHO’s anbefalinger i forbindelse med fødeindlæggelser af raske gravide overholdes i stærkt varierende grad af de indlæggende jordemødre.

Blandt andet viste undersøgelsen, at jordemødre i UK, Frankrig og Tyskland målte temperatur, puls samt blodtryk i forbindelse med næsten alle fødeindlæggelserne. I Danmark fik under 10 % målt temperatur, 70 % puls og lidt over 90 % fik målt blodtryk. Urin testes kun ved 7 % af indlæggelserne i Danmark, modsat lidt over 70 % i UK. Under fødslen får over 95 % af de danske fødende mad under forløbet, som anbefalet af WHO. I Frankrig holdes en ligeså stor andel af de fødende fastende. I Danmark vaginaleksploreres 70 % af de fødende med intervaller på én til to timer, WHO anbefaler ca. hver fjerde time. I UK vaginal eksploreres 10 % af med intervaller på én til to. I Island, hvor sectiofrekvensen fandtes at være den laveste blandt de lande, der indgik i undersøgelsen, fik næsten alle fødende mad under forløbet, og kun godt 20 % blev vagnaleksploreret med én til to timers interval. Marianne Mead konkluderer, at de korte undersøgelsesintervaller i højere grad fortæller noget om jordemoderens usikkerhed eller frygt, end det siger noget om behovet.

Ser man på brugen af CTG, fandt undersøgelsen, at danske jordemødre ikke mener, at der er behov for at benytte kontinuerlig CTG-overvågning. Men såfremt der er epiduralblokade involveret, vil 65 % få behov for at blive monitoreret kontinuerligt. Dette modsat Frankrig hvor over 50 % af Gruppe 1-fødende vil forventes at blive kontinuerligt overvåget og ved epiduralblokade vil 100 % få dette behov. Ifølge Marianne Mead er der behov for at overvåge, når der opsættes epiduralblokade grundet risiko for blodtryksfald og deraf risiko for påvirkning af fosterets hjerteaktivitet. Marianne Mead stiller imidlertid spørgsmålstegn ved kontinuerlig overvågning herefter.

Risikovurdering ved ankomst til fødsel
Franske jordemødre mener, at mindre end 30 % af fostrenes hoveder er velindstillet i bækkenindgangen, når Gruppe 1-fødende indlægges til fødsel. I Danmark er det opfattelsen, at denne procentdel ligger på 90. Tilsvarende mener de danske jordemødre, at godt 80 % af fostrene ved indlæggelse vil have normal hjerteaktivitet. Dette svarer til, at knap 20 % ikke har det, hvilket ifølge Marianne Mead er stærkt overvurderet. Adspurgt om hvorvidt Gruppe 1-fødende kan forventes at have født indenfor 12 timer efter indlæggelse til fødsel, mener godt 70 % af jordemødrene, at fødslen ikke vil vare mere end 12 timer, og såfremt der er epiduralblokade eller hindesprængning med i forløbet, da sandsynliggøres dette yderligere.

Risikoopfattelse i fødselsforløbet
Jordemødrene er af den opfattelse, at der ved Gruppe 1-fødende vil opstå mild til alvorlig asfyksi under forløbet hos 13 %, og 16 % når der er epiduralblokade involveret. Dette sker i praksis for 0,7 % af de nyfødte (intenderet vaginal fødsel, kilde: sst.dk), hvorfor denne risiko er stærkt overvurderet af jordemødrene. Risikoen for at kvinder fra Gruppe 1 afslutter fødslen med sectio, skønnes at ligge på 8 %, og hvis der er epidural involveret, skønnes denne risiko at stige til 10 %. Den faktiske procentdel ligger på 13 for de intenderet vaginale fødsler (kilde: sst.dk).

Konklusion
Der er forskelle på, hvad og hvor meget Gruppe 1-fødende undersøges ved indlæggelse til fødsel i de forskellige lande. Medikalisering af fødslen opfattes ikke som nævneværdig - om overhovedet - risikoforøgende i forhold til både komplikationer og indgreb. Dette til trods for de stigende sektiofrekvenser. Den tilsyneladende overdrevne risikoopfattelse af Gruppe 1-fødende mener Marianne Mead, er med til at påvirke jordemoderens praksis, som dermed kan være med til at påvirke fødselsoutcome. Marianne Mead mener, at undersøgelsen viser, at det er bydende nødvendigt for jordemødre i Danmark, såvel som i resten af Europa, effektivt at implementere og efterleve WHO’s anbefalinger for jordemoderens arbejdsområde, den normale fødsel, som de findes beskrevet på WHO’s hjemmeside: http://www.who.int/reproductive-health/impac/Clinical_Principles/Normal_labour_C57_C76.html

Jette Modlock er udviklingsjordemoder, cand. scient. san. og næstformand i Jordemoderfagligt Selskab.