• Print
  • Bookmark and Share

Jordemødre mangler vejlederuddannelse

Årgang 2011, nr. 6

De studerende efterlyser større pædagogisk indsigt hos deres kontaktjordemødre. Den seneste studieordning sænkede kravene til de kliniske underviseres uddannelse, og det beklager undervisere både på skolerne og i klinikken.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Med studieordningen fra 2009 blev uddannelseskravene til de kliniske undervisere af jordemoderstuderende neddroslet. Det skete til stor ærgrelse for mange undervisere, der oplevede, at den kliniske del af uddannelsen blev nedgraderet. En rundspørge til de uddannelsesansvarlige jordemødre, som Jordemoderstuderendes Råd — JSR — i København har foretaget, viser, at der er et sted mellem fem og ti jordemødre på hvert uddannelsessted, der har en vejlederuddannelse. Opgørelsen er kun vejledende, da der ikke findes en samlet officiel opgørelse over antallet.

Et krav i studieordningen fra 2001, da jordemoderuddannelsen kom på bachelorniveau, sagde, at jordemødre, der varetager den kliniske del af uddannelsen - ud over mindst to års praksiserfaring - som minimum skal have gennemgået en praktikvejlederuddannelse. I den nugældende ordning fra 2009 gælder dette krav kun de uddannelsesansvarlige — altså de jordemødre, der koordinerer de studerendes uddannelse og samordner med skolerne. Der stilles således ikke længere krav om, at kontaktjordemødre gennemgår et vejlederkursus.

I den ny ordning er det pædagogiske uddannelseskrav formuleret som en sjettedel diplom svarende til modulet 'den kliniske vejlederuddannelse'.

Kirsten Østergaard, jordemoder og uddannelsesansvarlig ved Svendborg Sygehus, var blandt dem, der ærgrede sig og argumenterede imod, da studieordningen blev ændret, og hun arbejder fortsat for et højt uddannelsesniveau på det pædagogiske område.

- Vi holder fast i, at det er alle jordemødre, der har studerende, der skal have en vejlederuddannelse og ikke kun os, der er uddannelsesansvarlige. Det er med til at sikre det kvalitetsniveau, som uddannelsen af jordemødre skal have, og samtidig er jordemødrene meget glade for vejlederuddannelsen, siger Kirsten Østergaard, der også mener, at studieordningen kan fortolkes derhen, at alle undervisende jordemødre skal have den pædagogiske uddannelse. Et ministerielt ønske om ensartede stillingsbetegnelser uddannelserne imellem skabte forvirring i den kliniske jordemoderuddannelse, der både opererer med uddannelsesansvarlige jordemødre og kontaktjordemødre.

- Jeg mener, det er os - de uddannelsesansvarlige - som ikke nævnes i studieordningen og at betegnelsen 'klinisk vejleder', som studieordningen bruger, handler om kontaktjordemødrene*. På sygeplejerskeområdet accepterer man ikke, at sygeplejersker uden en vejlederuddannelse har undervisningsforpligtelser over for studerende, hvorfor skal vi så acceptere det på jordemoderområdet? Et højt fagligt og pædagogisk niveau er med til at sikre det kvalitetsniveau, som uddannelsen af jordemødre skal have, siger Kirsten Østergaard.

På nabosygehuset, Odense Universitetshospital, er det også strategien, at basisjordemødrene uddannes løbende, og at alle hen ad vejen skal have uddannelsen. Her opfordrer chefjordemoder Anette Frederiksen jævnligt jordemødre uden en klinisk vejlederuddannelse til at melde sig. Og hospitalets uddannelsesafdeling ser velvilligt på ansøgninger til uddannelsen.

Anette Frederiksen ser bredere på fordelene ved vejlederuddannelsen end kun at blive bedre til at møde de studerende.

- Vi ser også uddannelsen som et kompetenceløft i forhold til det interkollegiale samarbejde og i forhold til at formulere sig skriftligt. Det giver for eksempel bedre forudsætninger for at være med til at udarbejde og formulere faglige retningslinjer i afdelingen, siger Anette Frederiksen, der også har erfaring som leder af jordemødre på Svendborg Sygehus.

Pengene bør være der

De studerende ved professionshøjskolen Metropol i København har i længere tid haft fokus på kontaktjordemødres kompetencer på det pædagogiske område. Det er deres erfaring, at kun de færreste af deres kontaktjordemødre har gennemgået den kliniske vejlederuddannelse. Anna Claudi Tangø er jordemoderstuderende på sjette semester og formand for de jordemoderstuderendes råd ved PH Metropol:

- Vi tænker da på, hvordan det påvirker vores læring, at kun en mindre del af vores undervisere har en pædagogisk uddannelse. For jordemødrene må det også være utilfredsstillende, hvis de ikke er fuldt rustede til den pædagogiske opgave, det er at være sammen med en jordemoderstuderende for eksempel på en fødestue og i refleksionen over forløbet bagefter, siger Anna Claudi Tangø.

Refleksion er et af omdrejningspunkterne i de studerendes læring og beskrives sammen med portfolio som læringsredskaber, der skal anvendes i klinikken. Via refleksionen lærer den studerende at se på sig selv og sine handlinger ude fra og på stadig højere niveau. Med dette pædagogiske håndgreb bliver den kommende jordemoder i stand til at vurdere egen praksis kritisk, og i den sammenhæng hun arbejder.

- Refleksion er et centralt og meget effektivt læringsredskab, som beskrives i studieordningen, og vi vil gerne øge kontaktjordemødrenes kendskab til læring gennem refleksion for eksempel gennem kurser, siger Bodil Møller, studieleder ved PH Metropol. Studielederen så også gerne, at alle undervisende jordemødre i klinikken har gennemgået praktikvejlederuddannelsen og forsøger at skærpe kravene om uddannelse gennem praktikaftalerne, der indgås mellem skole og klinik. Den seneste aftale er netop underskrevet.

- Vi kan ikke kræve mere i aftalerne end, der står i studieordningen. Men det præciseres fortsat i aftalen, at STÅ-pengene**, der følger med den enkelte studerende ud i klinikken, er øremærket de studerendes uddannelse. Så rent økonomisk burde der være plads til at uddanne kontaktjordemødrene, siger Bodil Møller. I den nye aftale er det blevet indføjet, at skolen har ret til at få et regnskab over, hvordan de enkelte kliniske uddannelsessteder bruger pengene. Anne-Lisbeth Nyvang var studieleder på uddannelsen København, da den ny studieordning blev indført i 2009. Hun husker tydeligt den frustration, der var blandt de kliniske uddannelsesansvarlige.

- De oplevede, at det var en degradering af den kliniske uddannelse, fordi kravet om vejlederuddannelse til kontaktjordemødrene faldt væk, og fordi der ikke blev formuleret større krav til deres egen uddannelse. Det, der skete, var, at terminologien i de forskellige studieordninger - blandt andet sygeplejerskeuddannelsens - skulle ensrettes og dermed faldt jordemoderuddannelsen ned mellem to stole. Vi har betydeligt mere 'en til en undervisning’ end sygeplejerskerne, og derfor foregår en stor del af de jordemoderstuderendes undervisning sammen med kontaktjordemødre. Der er altså relativt mange jordemødre involveret i uddannelsen af jordemødre, og i praksis kan det være svært at holde et højt uddannelsesniveau for så mange, forklarer Anne-Lisbeth Nyvang, der har været med til at lave et regnskab over de penge, der følger de studerende i klinikken. Regnskabet viste, at der kunne være overskud flere steder.

- Man kunne passende bruge nogle af pengene på at uddanne kontaktjordemødrene, så man sikrer den kvalitet i uddannelsen, som vi forventer, siger den tidligere studieleder.

Mulighed: Jobrotation
Den kliniske vejlederuddannelse udbydes af professionshøjskoler over hele landet og udgør et modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Den er tværfaglig og tager udgangspunkt i fagenes studieordninger. Det har ikke været muligt at få et nøjagtigt tal over, hvor mange jordemødre, der har gennemgået uddannelsen, da deltagerne ikke registreres efter faggruppe. En fintælling af deltagerlisterne på PH Metropol viser, at der i 2008 var 16 jordemødre, der fulgte modulet, og at der fra 2009 til 2011 var seks jordemødre om året. På professionshøjskolen UCC er tallet lavere og ligger under fem, det samme gælder for UC Lillebælt.

Jordemoder Nynne Sindberg er ansat ved efter- og videreuddannelsen på PH Metropol og har i en periode stået for den kliniske vejlederuddannelse.

- Udviklingen i jordemoderuddannelsen har medført, at rollen som kontaktjordemoder og daglig vejleder er gået fra en traditionel undervisende mesterlæretradition til en mere superviserende og coachende tilgang, hvor de studerende i højere grad skal støttes i selv at tilegne sig viden og lære ved at reflektere over deres erfaringer. Grundlaget for denne pædagogiske tilgang bør man som vejleder have indsigt i, siger Nynne Sindberg, der opfordrer til, at chefjordemødre, uddannelsesansvarlige og skolerne ser nærmere på mulighederne for at bruge jobrotationsordninger til at få flere på efteruddannelse.

- Tænk hvor meget det kunne rykke, hvis man over et år sendte syv jordemødre fra et uddannelsessted på efteruddannelse i seks uger og så ansatte en vikar i et år. Det ville højne den pædagogiske indsigt, jordemødrenes arbejdsglæde og så kunne det give en arbejdsløs jordemoder beskæftigelse i et år, foreslår Nynne Sindberg.

Ikke for sød og ikke for skrap
Men alle problemer bliver ikke løst ved, at alle får en praktikvejlederuddannelse; der skal også være tid til at reflektere, evaluere og efterbearbejde. Og det kræver ledelse, mener Anna Claudi Tangø.

- Vi oplever tit, at der simpelthen ikke er tid til, at vi sætter os sammen med vores kontaktjordemoder efter en fødsel, fordi vi skal videre til en anden. Men uddannelsesstederne får penge for at have os, så det må være en ledelsesmæssig opgave at sørge for, at tiden er der, siger formanden for de studerende. Selvom der er tid, så hænder det også, at det er den studerende, der må bede om, at blive evalueret.

- Det skulle ikke være os, der efterspørger evaluering og hjælp til refleksion. Men det er ikke alle kontaktjordemødre, der føler sig sikre på, hvordan man gør det. Groft sagt, så kan man dele problemet op i to: De jordemødre, der ikke kan lide at give kritik og hellere bare roser og dem, der direkte skælder ud og irettesætter — også inde på fødestuen. Vi vil gerne have feed-back, men det skal være i form af konstruktiv kritik. Og vi vil gerne have et godt forhold til vores kontaktjordemødre, men det må ikke nærme sig et mor-datter forhold, hvor personlig hensyntagen tager overhånd, siger Anna Claudi Tangø.

 

* 'De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende'. Citat fra Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab. Januar 2009. Side 29.

** STÅ-penge er betegnelsen for afregningen mellem staten og jordemoderuddannelsen, der gøres op i studenterårsværk og beskrives i PH-tilskudsbekendtgørelsen (BEK nr. 1037 af 23/10/2008)



 

Anette Frederiksen, chefjordemoder OUH:
Vi ser også uddannelsen som et kompetenceløft i forhold til det interkollegiale samarbejde og i forhold til at formulere sig skriftligt. Det giver for eksempel bedre forudsætninger for at være med til at udarbejde og formulere faglige retningslinjer i afdelingen.


Anne-Lisbeth Nyvang, lektor UC Vest :
Det, der skete, var, at terminologien i de forskellige studieordninger - blandt andet sygeplejerskeuddannelsens - skulle ensrettes og dermed faldt jordemoderuddannelsen ned mellem to stole.


Nynne Sindberg, lektor og leder af efter- og videreuddannelse PH Metropol:
Udviklingen i jordemoderuddannelsen har medført, at rollen som kontaktjordemoder og daglig vejleder er gået fra en traditionel undervisende mesterlæretradition til en mere superviserende og coachende tilgang, hvor de studerende i højere grad skal støttes i selv at tilegne sig viden og lære ved at reflektere over deres erfaringer.


Jobrotation
Jobrotation er en ordning, hvor en privat eller offentlig arbejdsgiver sender en eller flere medarbejdere på (efter)uddannelse, ansætter en eller flere ledig(e) som vikar(er) og får støtte enten som løntilskud eller jobrotationsydelse til den ledige. Jobrotation kan gennemføres mono- og tværfagligt, enkeltmands og gruppevis. Reglerne for jobrotation findes i lov om aktiv beskæftigelsespolitik, § 97 og § 98 a-b. Der er yderligere information om ordningen på www.jobnet.dk. Man kan også få information om ordningerne i jobcenteret i den lediges eller virksomhedens bopælskommune. WriteRandomTopBg('170','infoboks-right','Klinisk vejlederuddannelse',0)

Klinisk vejlederuddannelse

  • Den kliniske vejlederuddannelse er et modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse.
  • Modulet er et 6½ uges fuldtidsstudie og udgør 10 ECTS.Modulet retter sig specifikt mod sundhedsprofessionelle, som skal varetage vejledning i forbindelse med den kliniske undervisning.
  • Modulet er tværfagligt.
  • Modulet tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, og der arbejdes med lærings-, vejlednings- og didaktisk teori samt den mulige anvendelse i praksis.
  • Uddannelsens indhold
    - pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning
    - underviser- og vejlederprofessionalitet
    - iagttagelse og vurdering af kliniske undervisnings- og læreprocesser
    - læringsmiljø i klinisk undervisning
    - vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen vejlederpraksis.
  • Uddannelsen udbydes flere gange årligt på de sundhedsfaglige professionshøjskoler.
  • Læs mere om klinisk vejlederuddannelse på professionshøjskolernes hjemmesider.