• Print
  • Bookmark and Share

Jordemødre føder hjemme

Årgang 2016, nr. 2

Jordemødre føder langt oftere hjemme end andre kvinder. Det viser en undersøgelse gennemført af Jordemoderforeningen. Jordemødre ved, hvad de vælger imellem, lyder en af forklaringerne.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Lige under halvdelen af de jordemødre, der var gravide, da Jordemoderforeningen i maj 2015 spurgte medlemmerne om deres egne fødsler*, svarede, at de forestillede sig at føde hjemme. Tilsvarende svarede 61 procent af de jordemødre, der havde født en eller flere gange, at de ville ønske at føde hjemme, hvis de skulle have flere børn.

Jordemoder Susanne Houd har arbejdet med hjemmefødsler fra flere vinkler gennem mange år. Hun er ikke forundret over, at mange jordemødre ser hjemmet som det oplagte fødested.

- Jordemødre ved, hvad det er, de skal vælge imellem, når de skal vælge, hvor de selv vil føde. De kender forskningen og ved, at sikkerheden er i orden ved den velvisiterede hjemmefødsel, siger hun.

Jordemødrene ved desuden, hvad det betyder at føde på henholdsvis en specialafdeling og i hjemmet.

- Det kan være et aktivt fravalg af den uro, der kan være på en stor fødeafdeling med forstyrrelser og med rutiner og retningslinjer, som man måske skal bruge energi på at undvige. Og det kan være et aktivt tilvalg af den tryghed og kendthed, der ligger i at føde hjemme, hvor man i højere grad selv kan bestemme og få den fred, man har brug for, siger Susanne Houd.

Ann-Birgitte Havelund Nielsen er næstformand i Jordemoderforeningen og jordemoder på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Hun mener også, at det handler om viden og tryghed.

- Det, at man er jordemoder, gør, at man ved meget om evidensen bag hjemmefødsler – for eksempel om sikkerheden – og at man er så tryg ved fødslen, så det er nemt at tagebeslutningen om at føde hjemme. Som jordemoder kender man også betydningen af at optimere produktionen af oxytocin, og det sker bedst i trygge rammer som for eksempel hjemme, siger hun.

Et fint valg
Marianne Skovby Rasmusson er chefjordemoder på Hvidovre Hospital, der er den arbejdsplads i Danmark, der har flest jordemødre ansat. Mange af jordemødrene er unge og dermed er en relativ stor del af jordemodergruppen gravide.

Chefjordemoderen ved fra sine egne jordemødre, at mange foretrækker at føde hjemme. Men hvorfor det forholder sig sådan, ved hun ikke.

- Jeg har ingen ide om, hvorfor det er sådan. Det kan være noget personligt, man vil ikke ligge på sin egen arbejdsplads og blotte sig, hvis man hører til som fødende her på Hvidovre. Der har været nogle, der også af den grund har valgt andre fødeafdelinger. Men jeg har aldrig spurgt jordemødrene om, hvorfor de har valgt, som de har, og det kunne jeg heller ikke finde på. Og det handler om, at jeg ser hjemmefødsel som et fint valg, når alt er i orden, så det er ikke så underligt for mig, at de vælger, som de gør, siger Marianne Skovby Rasmusson, der godt kan forestille sig, at flere gravide generelt kunne tænke sig at føde hjemme, hvis forholdene var til det.

- Men måske vil manden ikke være med til det, eller forholdene i hjemmet er ikke egnede, og så bliver det en fødsel på hospital, foreslår chefjordemoderen.

Der er ønsker – og realiteter
Men ønsket om at føde hjemme bliver ikke altid indfriet – heller ikke for jordemødre. Der kan støde komplikationer til i graviditeten, partneren kan være imod hjemmefødsel osv.

Jordemødrene har i Jordemoderforeningens undersøgelse svaret på, hvor de ønskede at føde, da de ventede deres første barn, og hvor de endte med at føde.

27 procent ønskede at føde hjemme, 13 procent på fødeklinik, 10 procent på kirurgisk fødeafdeling, 32 procent på specialafdeling, mens 18 procent ikke angiver et ønsket fødested. Det reelle fødested adskiller sig noget fra det ønskede fødested, idet 11 procent ender med at føde hjemme, 7 procent på fødeklinik, 20 procent på kirurgisk fødested og 62 procent på specialafdeling. Nå det gælder barn nummer to ønskede 33 procent at føde hjemme, 9 procent på fødeklinik, 11 procent på kirurgis fødested og 35 procent på specialafdeling. 13 procent angiver ikke noget ønsket sted. I virkelighedens verden endte 21 procent med at føde deres andet barn hjemme, 7 procent på fødeklinik, 17 procent på kirurgisk fødeafsnit og 55 procent på specialafdeling. Tallene for hvor mange, der ønskede at føde hjemme og reelt endte med det efter paritet, fremgår af figur 1.

Lægger man antallet af børn, der i alt er født hjemme, sammen, så svarer det til, at 17 procent af alle børn født af jordemødre, der indgår i undersøgelsen, er kommet til verden i eget hjem.

Ønsket blandt jordemødre om at føde hjemme synes at været vokset igennem de seneste årtier og i særlig grad inden for det seneste ti år. Det understøttes af undersøgelsen, når vi ser på antallet af jordemoderbørn født i hjemmet fordelt på mors alder. Se figur 2.

I 1984 blev kvinderne spurgt
En undersøgelse gennemført i 1984 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi for Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen, DIKE- rapporten**, om kvinders ønsker om og valg af fødested viste, at tre procent af de adspurgte kvinder, der var gravide ønskede at føde hjemme, mens kvinder generelt - altså stadig i 1984 - for 13 procents vedkommende ville foretrække hjemmet som fødested, hvis de skulle blive gravide.

En tilsvarende landsdækkende forbrugerundersøgelse af, hvor kvinder uden en jordemoderuddannelse ønsker at føde, er ikke gennemført siden 1984. Ser man på regionernes Landsdækkende undersøgelse af Patienttilfredshed, LUP-fødsler, indgår der ikke spørgsmål om, hvorvidt den gravide er blevet informeret om valg af fødested og i givet fald om tilfredsheden med denne information.

Ser man på udviklingen i hjemmefødsler i hele befolkningen fra 1998 til 2014 ses en markant stigning i forekomsten af hjemmefødsler fra 2008 til 2014. Se Tabel 1.

For Ann-Birgitte Havelund Nielsen er kvinders ret til selv at vælge, hvor de vil føde, en grundlæggende kvinderettighed.Og information om, at hjemmefødsel også er en mulighed, bør nå alle gravide.

- For mig betyder det meget, at alle gravide bliver oplyst om deres rettigheder. Både når det handler om, at der er frit sygehusvalg og om muligheden for at føde hjemme. Det er en kæmpe rettighed, at vi har lovmæssig ret til at føde hjemme, at man accepterer, at kvindens krop er hendes egen – også når hun er gravid. Fordi man venter et barn, skal et system ikke kunne træde ind og bestemme, siger næstformanden, der mener, at det også i jordemodergruppen er vigtigt, at vi hele tiden minder hinanden om, at den normale fødsel med fordel kan foregå hjemme, hvis kvinden ønsker det.

- Der er kolleger, der er utrygge ved hjemmefødsler, og det har været lidt fy at tale om det, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen. Mange fødeafdelinger har da også organiseret sig, så mindre grupper af jordemødre varetager hjemmefødslerne og dermed opnår en særlig ekspertise. På Skejby Sygehus er det jordemødrene i kendt jordemoder-ordninger, der tager sig af de østjyske hjemmefødende.

- Siden vi begyndte at organisere os på den måde, er antallet af hjemmefødende fordoblet – fra en til to procent. Jeg tror, at hvis man beslutter sig for en særlig organisation, kvalificerer den og fast informerer om tilbuddet, så vil antallet af hjemmefødende stille og roligt stige, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen.

Men hvad kan Jordemoderforeningen gøre for, at det at føde hjemme bliver afmystificeret?

-
Det har vi blandt andet gjort gennem den undersøgelse af, hvor jordemødre vælger at føde, som omtales i denne artikel. Kan man få en bedre blåstempling af hjemmefødslen end, at jordemødre selv vælger det? siger næstformanden.

*Medlemsundersøgelsen Alle aktive autoriserede medlemmer af Jordemoderforeningen (1.876) fik i maj 2015 tilbud om at svare på et spørgeskema om tilfredshed med og forventninger til foreningen. 772 medlemmer, svarende til 41 procent, besvarede spørgeskemaet. Spørgsmålene om jordemødrenes præferencer ifm. egne fødsler var en del af medlemsundersøgelsen. Læs mere om undersøgelsen i Tidsskrift for Jordemødre nummer 9-2015.

** DIKE-rapporten DIKE-rapporten ‘Graviditet, fødsel og valg af fødested. Kvinders oplevelser, ønsker og meninger’ udkom i 1984 og var tilvejebragt med henblik på fødselsplanlægningen i 1985 i amtskommunerne. Rapporten indeholdt blandt andet svar på spørgsmålet: ”Hvor ville du allerhelst føde, hvis det alene stod til dig selv og du fik al den fornødne hjælp af læge, jordemoder, sygeplejerske, hjemme, sundhedsplejerske, hjemmehjælp mv.?”. 15% af de gravide kvinder ønskede hjemmefødsel og 9% af de b 

Jordemødres egne fødsler

  • 76% af respondenterne har født, 24% har ikke født.
  • 72% har bedt en kollega være jordemoder, 28% har ikke bedt en kollega være jordemoder.
  • Ud af de jordemødre, der har født et eller flere børn, angiver 18%, at de planlægger at få flere børn. 11% svarer “ måske”.
  • 17% af respondenterne var gravide på svartidspunktet, hvilket svarer til 50 jordemødre. Heraf forestiller 47% sig, at de skal føde hjemme.

 

Table 1: Hjemmefødsler i hele befolkningen 1998-2014

  • 1998 1,5
  • 1999 1,4
  • 2000 1,2
  • 2001 1,3
  • 2002 0,9
  • 2003 0,9
  • 2004 0,9
  • 2005 0,9
  • 2006 1,0
  • 2007 0,9
  • 2008 0,9
  • 2009 1,0
  • 2010 1,2
  • 2011 0,9
  • 2012 1,3
  • 2013 1,4
  • 2014 1,6

Figur 1: Tabeller over ønsket&reelt fødested for hjemmefødsler - 1. barn-5. barn


Se figuren større

Figur 2: Antal jordemoderbørn (første og andet barn) født hjemme fordelt på mors alder på svartidspunktet

Se figuren større