• Print
  • Bookmark and Share

Jordemoderoprør i Sverige

Årgang 2014, Nr. 5

Svenske jordemødre har sat ord og handling bag kravet om bedre svangreomsorg. Aktiv brug af både sociale medier og dagspressen har givet de aktionerende jordemødre adgang til beslutningstagere – primært i Stockholm. Det konkrete resultat er foreløbig, at der skal indføres kvalitetsindikatorer om kontinuerlig tilstedeværelse af jordemoder i den aktive fødsel og hud mod hud på de stockholmske fødeafdelinger.

Af: Anne Marie Kjeldset

Eva Nordlund (i midten) sammen med Ia Jepson. De to er frontfigurer i jordemoderoprøret.

I sommeren 2012 blev det for meget for Eva Nordlund, jordemoder på sygehuset i Huddige syd for Stockholm. Sygehuset havde haft en vandskade, der gjorde, at flere fødestuer ikke kunne bruges. Resultat: Fødende måtte omvisiteres til andre fødesteder. Eva Nordlund skrev på Facebook om sin frustration, og det bliver startskuddet til beretninger fra andre jordemødre, der alt for godt kender til nødvendigheden af at viderevisitere fødende - også selvom der ikke er sket vandskader.

De er trætte af at have alt for meget at lave, oftest passerde flere kvinder i aktiv fødsel ad gangen. Men de er ikke kun trætte, de er også bekymrede, fordi de ikke kan leve op til de faglige standarder, som føde stederne arbejder ud fra. Grænsen er nået, og patientsikkerheden er truet, fremgår det også af facebooktråden, som næstformanden i stockholmsafdelingen af Vårdforbundet, der er jordemødrenes fagforening, også fulgte. Hun tager kontaktmed Eva Nordlund og foreslår, at de samler en gruppe jordemødre, der repræsenterer Stockholms syv fødesteder - grunden til 'Nu är det nog' bevægelsen var lagt.

Hvad er det, der er nok?

I løbet af vinteren 2012-2013 brugte strategigruppen bag bevægelsen tiden på at nå frem til, hvad det så var, der var nok. Hvad skulle budskabet være?

Vårdförbundet valgte at facilitere processen istedet for at overtage initiativet. Første gang jordemødrerne gik ud med et budskab, var det ved en demonstration foran Landstingshuset samtidig med, at strategigruppen sammen med formanden fra Vårdförbundet fik optaget en artikel i Aftonbladet. Budskabet i artikel og demonstration var: Vi jordemødre kan ikke længere tage ansvar for kvinder og børns sikkerhed på fødeafdelingerne. "Men vi bliver stillet overfor sygehusenes patientilfredshedsundersøgelser, der viser, at over 90 procent af kvinderne er tilfredse med deres fødsel og med vores indsats", skriver jordemødrene og konkluderer, at det hidtil er lykkedes for jordemødrene at maskere manglen på ressourcer, men at det ikke længere lader sig gøre uden risiko for patientsikkerheden.

Siden har der løbende været manifestationer. Op til jul gjorde jordemødrene igen opmærksom på problemerne på fødestederne, da de afholdt julespillet 'Nu er det nok i julekrybben' udenfor Landstingshuset i Stockholm.

Nytter det noget?

Men har aktion 'Nu er det nok' nyttet noget? Gruppen har i hvert fald fået et talerør til politikere, som de ikke havde før. Det blev en døråbner ind til beslutningstagere, vurderer strategigruppen selv. Ogdet gav mulighed for at fortælle den usminkede sandhed fra fødegangen, hvilket ifølge jordemødrene skræmte flere af politikerne.

Der er desuden blevet opstillet to kvalitetsindikatorerfor fødeafdelingerne i Stockholm - i første omgang som forsøg. Den ene handler om kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder under aktiv fødsel. Den anden handler om at sikre mor og barn mulighed for at være hud-mod-hud indtil barnet har diet. Kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder vil være en udfordring for den praksis, som findes på svenske fødeafdelinger, hvor en jordemoder typisk passer flere kvinder i aktiv fødsel ad gangen. Det vil samtidig være en måde at måle forløsningsudfald med omsorgsindikatorer og ikke kun med medicinske mål på.

Svenske jordemødre har i perioden opnået betydelige lønstigninger, men det er usikkert, om det kan tillægges 'Nu er det nok' initiativet. Oprettelsen af en ny fødeafdeling, og dermed betydelig rotation af jordemødrene mellem fødeafdelingerne og dermed nye lønforhandlinger, har sandsynligvis haft betydning