• Print
  • Bookmark and Share

Jordemoderforeningen versus Ekstra Bladet

Årgang 2009, nr. 1

Ekstra Bladet dømmer før retten
Ekstra Bladet kendte i sine spalter en jordemoder skyldig i drab på en gravid og hendes barn, inden politiets efterforskning var afsluttet. Bladet fortsatte, trods bedre vidende, med at hænge jordemoderen ud som den, der forårsagede de to dødsfald - selv efter, at det blev kendt, at den fejl, jordemoderen begik, ikke førte til mor og barns død. I flere artikler er jordemoderen desuden nævnt ved navn.

Sidst i november 2008 sluttede det retlige efterspil for en jordemoder, der begik en alvorlig fejl, da hun gav en tidobbelt dosis morfin til en gravid, der døde et par dage efter. Kvindens ufødte barn døde også. Dødsårsagen viste sig at være betændelse i galdeblæren med spredning til bughulen. Sundhedsstyrelsen satte jordemoderen i skærpet tilsyn i et år, og hun arbejder fortsat på den pågældende arbejdsplads med fuld opbakning fra hospitalets og afdelingens ledelse.

Jordemoderen blev mere end et år efter den tragiske hændelse af statsadvokaten pålagt en bøde for overtrædelse af sundhedsloven, og samtidig sluttede politiets videre efterforskning i sagen for jordemoderens vedkommende.

Skråsikker journalist
Således lyder den ultrakorte version af en lang ulykkelig historie, som Ekstra Bladet har fulgt tæt hele vejen med overskrifter som ”Jordemor gav Bettina dødssprøjten” og ”Myndighederne strides - farlig jordemor fortsætter”. Selv efter at sagen er afsluttet uden tiltale for overtrædelse af straffeloven, skriver Ekstra Bladet mandag den 26. november 2008, dagen efter at jordemoderen får et bødeforlæg, i en overskrift: ”Slap med bøde for dødssprøjte. Jordemoder sendte kvinde og hendes ufødte barn i døden med tidobbelt overdosis morfin”.

Journalisten, der har skrevet om sagen, har i mere end et år vidst, at den unge kvinde døde som følge af betændelse i galdeblæren - altså ikke som en direkte følge af den tidobbelte dosis morfin. Journalisten kan ikke klandres for sin research, der, gennem´centrale dokumenter fra sagen, har givet ham et godt indblik i forløbet. Journalisten kan dermed ikke undskylde sig med, at han var i god tro, da han fortsatte med at koble fejlmedicineringen med de to dødsfald. Således skrev journalisten allerede for et årsiden - i oktober 2007 - at ”dødsårsagen var dog ikke den kraftige overdosis morfin, men en galdestensbetændelse....”. Journalisten skriver videre, at ”..morfinforgiftningen skyggede for symptomerne på en galdestensbetændelse”. En konklusion der ikke er i overensstemmelse med obduktionsrapporten.

Efter at jordemoderens navn blev offentliggjort på Sundhedsstyrelsens og Patientklagenævnets hjemmesider, har Ekstra Bladet konsekvent nævnt hendes navn i de tendentiøse artikler.

 

Jordemoderforeningen mod Ekstra Bladet

Jordemoderforeningen lægger sag an for injurier og bagvaskelse mod Ekstra Bladet på vegne af et medlem.

Er det i orden, at Ekstra Bladet gentagne gange, inden sagen er afgjort, skriver, at en jordemoder er skyld i to dødsfald - en gravid og hendes ufødte barns - på trods af at kvinden døde af betændelse i galdeblæren? Er det i orden, at samme blad vælger at fortsætte den dømmende retorik, efter at sagen er afsluttet, uden at jordemoderen dømmes for uagtsomt manddrab? Er det i orden, at Ekstra Bladet skriver, at jordemoderen ”slipper med en bøde”, som om hun har forhandlet sig til en lavere straf? Er det i orden, at Ekstra Bladet særligt i sit valg af overskrift og underrubrik efterlader læseren med det indtryk, at jordemoderen er uønsket på sin arbejdsplads - når det modsatte er tilfældet? Er det presseetisk forsvarligt at offentliggøre jordemoderens navn og arbejdssted, før efterforskningen er afsluttet, og man har taget stilling til, om sagen overhovedet skal forfølges yderligere? Er det relevant for sagen og i overensstemmelse med god presseskik, når journalisten skriver, at jordemoderen er indvandrer fra Østeuropa og for nyligt er blevet dansk statsborger?

Nej, mener Jordemoderforeningen, der på vegne af jordemoderen har lagt sag an mod journalisten, der har skrevet artiklerne og dennes chefredaktør.

Jordemoderforeningen ønsker med sagen at rense jordemoderen for de injurierende og ærekrænkende udtalelser, som Ekstra Bladets journalist gentagne gange er fremkommet med mod bedre vidende. Jordemoderforeningen finder, at offentliggørelsen i Ekstra Bladet af jordemoderens navn gør injurierne endnu tungere. Jordemoderforeningen kræver på vegne af jordemoderen en godtgørelse på 200.000 kr.

 

Klagesystem skal ses efter i sømmene

Sundhedsstyrelsen offentliggør alle navne på sundhedspersoner, der har begået alvorlige fejl. Men det fremmer ikke nødvendigvis patientsikkerheden og borgernes mulighed for brugbar indsigt og viden, mener Jordemoderforeningen, der stiller forslag om, at lovgivningen om offentliggørelse af navne revurderes.

Fremmer det patientsikkerheden at offentliggøre navn og arbejdssted på de sundhedspersoner, der begår alvorlige fejl i deres faglige virke? Ikke i alle tilfælde, mener Lillian Bondo, der den 2. december i et debatindlæg i Berlingske Tidende lægger op til ændringer på området. Lillian Bondo skriver blandt andet i indlægget:

”I Jordemoderforeningen har vi nu oplevet, hvad denne lovgivning kan betyde, når den får mulighed for at spille sammen med den sensationslystne og kilde-ukritiske del af pressen, som hensynsløst går efter en slagkraftig overskrift uden at tage hensyn til alle sagens aspekter og til de mennesker, som er involveret. Havde jordemoderen været sigtet i enhver anden straffesag, havde presseetiske regler gjort, at man havde anonymiseret hende. Terrorsigtede, pædofilimistænkte, drabstiltalte og andre forbliver således anonyme, indtil de måtte være dømt”. Lillian Bondo skriver videre: ”Jordemoderforeningen mener, at denne sag bør give anledning til mere overordnede overvejelser. Skal man således som offentligt ansat jordemoder, der er underlagt fortløbende kvalitetssikring og sundhedsmyndighedernes løbende kontrol, udsættes for risikoen for heksejagt, fordi myndig- hederne skal offentliggøre ens navn allerede første gang, man begår en alvorlig fejl? Hvor går grænsen for at hænge ansatte i sundhedssektoren ud for utilsigtede fejl? Patienter og borgere i Danmark har en stor sikkerhed qua lovgivningen og den myndighedskontrol og sanktionering, som Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet udøver. Havde jordemoderen været farlig, som Ekstra Bladet beskriver det, var hun jo blevet frataget sin autorisation, og hun havde ikke længere været ansat”.

Lægeforeningen er med
Siden 1. januar 2006 er navnene på alle sundhedspersoner, der begår en alvorlig fejl og kommer i skærpet tilsyn, blevet offentliggjort på Sundhedsstyrelsens og Patientklagenævnets hjemmesider. Navnene er offentligt tilgængelige så længe det skærpede tilsyn er gældende - typisk et år.

Flere organisationer blandt andet Den Almindelige Danske Lægeforening tog kraftigt afstand til den automatiske offentliggørelse af navne på personer, der begår alvorlige fejl.

Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen skrev i en leder i Ugeskrift for Lægeri 2005, at ”I et retssamfund er det grundlæggende sådan, at man ikke er skyldig, før man er dømt. Denne rettighed bliver efterhånden rutinemæssigt krænket af medierne, der hænger personer ud med navn”. Winther skriver videre, at ”En frifindelse (ved retssystemet, red.) kan sjældent rette op på dette. Det er en yderst ubehagelig udvikling, og det kan måske øge forståelsen for, hvorfor Lægeforeningen reagerede så kraftigt på de oprindelige planer om en offentlig gabestok på Internettet”.

Lægeforeningen har efter Lillian Bondos indlæg i Berlingske Tidende kontaktet Jordemoderforeningen for at drøfte mulighederne for et samarbejde på området. Jordemoderforeningens formand mødes før jul med repræsentanter fra Lægeforeningen til en drøftelse af, hvilke ændringer der kan blive tale om at foreslå over for Folketinget.

 

Mediemøllen

Den aktuelle sag er langt fra den første, hvor medierne, ofte med Ekstra Bladet i spidsen, vinkler historier skarpt, som det hedder i journalistisk sprogbrug. Hensynet til at væsentlige informationer kommer til offentlighedens kendskab vejer tungt i lovgivningen, og medieansvarsloven sikrer ytringsfriheden blandt andet ved at give medierne fri adgang til at indsamle informationer og nyheder og publicere så korrekt som muligt og uden utidig indblanding. Samme lov sætter dog også krav til journalisternes arbejde og pålægger blandt andet journalisterne at anerkende hensynet til den enkelte borgers integritet og ret til ikke at blive krænket uden grund. Grundlæggende journalistiske principper som ikke at nævne navne i straffesager, hvor der ikke er en særlig grund til det og ikke at udbrede sig om skyldsspørgsmål, før dommeren har talt, er også indeholdt i medieansvarsloven.

Plejebosagen er nok det bedst kendte eksempel på, at medier dømmer før domstolene. I den mere end ti år gamle sag udråbte Ekstra Bladet en plejehjemsassistent som massemorder, inden der blev afsagt dom. Med overskriften ”Politiet: Hun dræbte 12” efterlod formiddagsbladet ingen tvivl om deres vurdering af sagen. Politiets efterforskning førte imidlertid til, at plejehjemsassistenten blev frifundet for alle anklager og i en efterfølgende retssag mod Ekstra Bladet blev bladet dømt for med overskriften at være ”i strid med uskyldsformodningen indtil en evt. dom” og til at betale godtgørelse til plejehjemsassistenten.