Jordemoder på lobbyarbejde

Dansk jordemoder er præsident for foreningenaf europæiske jordemoderforeninger, EMA,der arbejder for at sikre en ensartet høj kvalitet i fødselshjælpen i Europa gennem fælles standarder for uddannelse og kompetence.

Hvis man vil have indflydelse på beslutningerne i EU, så skal man være aktiv, grænsende til det aggressive. Det nytter ikke noget at sætte sig ned og vente på, at nogen kommer og spørger, hvad man mener – i det ekspanderende europæiske fællesskab handler det om at holde sig til og om at være dér, hvor beslutningerne bliver taget. Men det tager tid og det koster penge altid at være på rette sted på det rette tidspunkt, er Dorthe Taxbøls erfaring. Hun er præsident for European Midwives Association, EMA, der arbejder for at sikre kvinder en ensartet fødselshjælp af høj standard uanset hvor i det europæiske fællesskab, de bor. Det er ofte hende, der tager til møder med repræsentanter for EU-kommissionen, i EU’s forum for sundhed og andre steder, hvor det er relevant at fortælle om jordemødrenes syn på sagerne.

– Vi skal simpelthen møve os ind på alle aktiviteter, der har noget med sundhed at gøre og på den måde styrke faget og give det gennemslagskraft, siger Dorthe Taxbøl, der til daglig er jordemoderleder på Frederiksberg Hospital. Og anstrengelserne har givet pote, Dorthe Taxbøl blev for nylig kontaktet af et underkontor ved EU-kommissionen. De ville vide, om EMA har kontakt med jordemoderorganisationerne i de lande, der søger om optagelse i EU, og det tager Dorthe Taxbøl som tegn på, at organisationen bliver taget alvorligt.

Men det er ikke alle europæiske lande, som EMA har kontakt med. I nogle lande er den professionelle organisering så svag, at der ikke er overskud til også at involvere sig ud over de nationale grænser. I andre lande er jordemødre organiseret i flere forskellige organisationer, og der opstår tvivl om hvem, der rettelig bør repræsentere landets jordemødre i EMA.

Eksempelvis bliver de engelske jordemødre repræsenteret af organisationen Radical Midwives, der tæller færre end 2.000 medlemmer. Til sammenligning har Royal College of Midwives 37.000 medlemmer. EMA er åben over for, at flere foreninger fra hvert land er medlem, men der er en kun en stemme pr. land og det giver af og til anledning til interne stridigheder.

– Vi opfordrer til at jordemødre samler sig nationalt i fælles organisationer for at få den fulde indflydelse i EMA, siger Dorthe Taxbøl.

Styr på direktiverne
En af EMA’ vigtige arbejdsopgaver er at hjælpe de nationale jordemoderforeninger og myndigheder med at nå den standard inden for grund- og videreuddannelse, som EU foreskriver i diverse direktiver. Således blev EMA for nylig kontaktet af jordemødre fra Tjekkiet, der søgte råd i deres kamp for at beholde jordemoderfaget som et selvstændigt virksomhedsområde. De tjekkiske sundhedsmyndigheder er i gang med at ændre lovgivningen, så det udelukkende er læger, der skal varetage fødsler. Jordemødre skal ikke længere selvstændigt kunne praktisere som fødselshjælpere. Den foreslåede lovændring strider mod ICM’s 1), FIGO’s og WHO’s definition på en jordemoder, som en fagperson, der er uddannet til på eget ansvar at varetage graviditet, fødsel og efterfødselsperiode. Men først og fremmest strider den mod de grundlæggende principper i de jordemoderdirektiver 2), som EU har fulgt i en årrække. Direktivet beskriver et minimumsniveau for jordemoderuddannelser i EU, ligesom det beskriver jordemoderens virksomhedsområde og kompetence. Hvis de tjekkiske sundhedsmyndigheder vedtager den ny lovgivning, kommer landet i konflikt med den direktorale henstilling.

– Vi sendte et brev til sundhedsmyndighederne i Tjekkiet og til de ansvarlige i EU, hvor vi henviser til de direktiver, der styrer graviditets- og fødselsområdet. På den måde håber vi at komme i kontakt med myndighederne, så vi kan overbevise dem om, at hvert land skal have et veluddannet og selvstændigt arbejdende korps af jordemødre. Det er uacceptabelt at et land, der bliver medlem af unionen om få måneder, er i gang med at fratage jordemødre deres kompetenceområde. Men det værste er, at man med den foreslåede lovændring fratager de tjekkiske kvinder muligheden for den samme standard i fødselshjælpen som i de øvrige lande, siger Dorthe Taxbøl.

Liaisonkomiteen
Jordemødres arbejde med at påvirke udviklingen på det sundhedsfaglige område i EU er ikke af nyere dato. Allerede i 1967 blev European Midwives Liaison Committee dannet med det formål at beskrive en fælles standard for uddannelse og virksomhed for unionens jordemødre. Liaisonkomitteen arbejdede tæt sammen med det rådgivende udvalg under EU kommissionen, og nedlæggelsen af dette udvalg var den direkte årsag til en omstrukturering af komiteen, der fra september 2000 blev afløst af European Midwives Association, som viderefører en lang række af Liaisonkomiteens arbejdsopgaver. Som erstatning for det rådgivende udvalg, der bestod af repræsentanter fra de nationale jordemoderforeninger, vil EU kommissionen fremover indhente kommentarer og faglig ekspertise fra de respektive landes sundhedsmyndigheder, hvilket EMA ser som en forringelse for den faglige styrkelse.

– I mange lande er der ikke nogen formel kontakt mellem de faglige organisationer og landets sundhedsmyndigheder, så der bliver det svært for jordemødrene at få indflydelse på udviklingen i EU, forklarer Dorthe Taxbøl.

Som en følge af EU’s bestræbelser på at forenkle sin lovgivning har man samlet beslægtede professioner under generelle direktiver, hvilket betyder, at der bliver længere vej til indflydelse på jordemoderprofessionens eget direktiv.

– Det nye generelle direktiv betyder, at vi ikke længere kan være sikre på, at jordemødre bliver hørt i jordemoderspørgsmål. Til gengæld er vi kommet med i en stærk gruppe sammen med de andre sundhedsfaglige professioner og kan delvist lukrere på deres muligheder for at ansætte folk til at pleje professionens interesser, siger Dorthe Taxbøl, der klarer arbejdet som præsident i EMA i fritiden. De øvrige professioner under det generelle direktiv har kontor i Bruxelles og har gode muligheder for lobbyarbejde. Jordemødre udgør den mindste af professionerne og har ikke økonomisk haft mulighed for at etablere sig i EU-hovedstaden.

Import af jordemødre
Fri bevægelighed for både arbejdskraft og varer er en af grundpillerne i EU-samarbejdet og med den kommende udvidelse af EU i maj 2004 til 25 medlemsstater bliver det endnu mere aktuelt at stille krav til den mobile arbejdskraft. – Vi vil være med til at kvalitetssikre arbejdskraften ved at gøre opmærksom på nødvendigheden af at have en fælles standard for en veluddannet jordemoderprofession med et selvstændigt kompetenceområde. Vi er også opmærksomme på den import af jordemødre, der finder sted fra blandt andet de afrikanske lande. Vi ser ofte at jordemødre fra tidligere engelske kolonier efteruddannes i England til en begrænset autorisation og til en lavere løn end de engelske jordemødre. Alle lande er selvfølgelig interesserede i at opretholde deres faglige standard, men hvis manglen på jordemødre bliver tilstrækkelig stor risikerer vi, at landene går på kompromis med standarden, siger Dorthe Taxbøl.

Noter
1) ICM’s, FIGO’s og WHO’s definition på en jordemoder www.internationalmidwives.org/Statements/Definition%20of%20the%20Midwife.htm

2) EU-direktiver Direktiver der beskriver EU kommissionens standard for jordemødres uddannelse og virksomhedsområde:

http://www.europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!CELEXnumdoc&lg=en&numdoc=31980L0154&model=guichett

http://www.europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!CELEXnumdoc&lg=en&numdoc=31980L0155&model=guichett

Krav til dansk autorisation
Uddannelse i Norden
Nordiske statsborgere med autorisation fra et nordisk land kan umiddelbart opnår varig autorisation.

Der stilles ikke krav til danskkundskaber.

Uddannelse i EU-lande mv.
Ansøgere med jordemoderuddannelse fra et EU/EØS-lande og fra lande, der har en samarbejdsaftale med EU om fri bevægelighed for personer, er omfattet af jordemoder-direktiverne.

Hvis ansøger opfylder jordemoder-direktivernes krav om uddannelse og erhvervserfaring, udsteder Sundhedsstyrelsen autorisation til ansøger.

Der stilles ikke krav til danskkundskaber.

Uddannelse i 3. lande
Ansøgere uddannet i et land uden for Norden og EU/EØS kan ikke umiddelbart opnå dansk autorisation. Autorisation gives efter individuel bedømmelse, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer om ansøgers uddannelse kan sidestilles med den danske. Hvis det er tilfældet, skal ansøger gennemgå diverse prøver og gennemføre en prøveansættelse med begrænset autorisation.

Vurdering af danskkundskaber indgår i prøver og prøveansættelse.

Læs mere om uddannelse og autorisation: www.sundheds-styrelsen.dk

www.cvuu.dk (Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser).