• Print
  • Bookmark and Share

Jordemoder i New York

Årgang 2007, nr. 11
Af: Rikke Ørskov Nielsen

En sygeplejerske bringer en lille, knap et døgn gammel, dreng fra babystuen til et lille rum, hvor jordemoderen og jeg venter ham. Den lille dreng, som er nøgen og svøbt i et varmt tæppe, ser yderst tilfreds ud og er helt rolig. Da jordemoderen pakker ham ud af tæppet, begynder han at skrige. Han bliver lagt på en kold plastikplade, i en fordybning formet efter en gennemsnitlig babykrop med udstrakte arme og ben. Drengens arme og ben står ikke stille et sekund, og han skriger nu ad al kraft. Jordemoderen tvinger hans arme, en af gangen, ned i fordybningerne, lavet til armene, hvorefter hun spænder hans arme fast med velcrobånd, som er fastgjort på pladen til netop dette formål. Den lille dreng har gode benmuskler, for da jordemoderen skal fastgøre hans ben, må hun flere gange stramme velcrobåndene lidt ekstra for at sikre, at han ikke kan bevæge sig. Så er han parat. Jordemoderen finder kniv og instrumenter frem, mens den lille nu skriger højt, monotont og er fuldstændig umulig at få kontakt med. Det lille lokale, hvor kun personale er tilladt adgang, virker pludselig klaustrofobisk. Mens jeg bider tænderne sammen og kæmper med at holde mig på benene, overdøver skrigene fra den hjælpeløse dreng alle lyde fra babystuen udenfor. Det er første gang, jeg overværer en omskæring…

Har du penge, så kan du få…
Ovenstående episode oplevede jeg, da jeg, på et offentligt hospital i New York, observerede en hospitalsjordemoders daglige arbejde.

Jeg havde opsøgt det pågældende hospital med det formål at få indsigt i fødselskulturen i New York. Dette blev gjort ved at observere praksis hos henholdsvis en privatpraktiserende jordemoder, en hospitalsansat jordemoder og hjemmefødselsjordemoder samt ved at interviewe jordemødre og gravide.

Efter at have observeret gravide og fødende lige fra fattige kvinder, misbrugere og lignende på offentligt hospital til en rig hjemmefødende i en penthouse-lejlighed på Wallstreet, blev kontrasten mellem rig og fattig gravid i New York for alvor skåret ud i pap for mig.

Når en kvinde i New York bliver gravid, kan hun - dog kun hvis hun har sygeforsikring! - selv vælge, om hun vil gå til graviditetsundersøgelser hos en læge eller hos en jordemoder. Ligegyldigt hvem af dem, hun vælger i graviditeten, er den pågældende også med til selve fødslen. Har hun ikke haft råd til sygeforsikring, kan hun som gravid modtage den svangreomsorg samt fødselshjælp, der tilbydes på de offentlige hospitaler - helt gratis. En kvinde kan altså betale for at få lige præcis den type omsorg, behandling og fødsel, hun ønsker. Er økonomien i orden, er der vitterligt frit valg på alle hylder i New York, blandt andet hvad angår svangreomsorgen.

Apropos kontinuitet
I modsætning til jordemødrene på de offentlige hospitaler, arbejder de privatpraktiserende jordemødre inklusiv hjemmefødselsjordemødrene 24 timer 365 dage om året. De har deres egne gravide, som de er meget personligt engagerede i, og som altid skal kunne få fat på dem. Og eftersom jordemødrene også varetager gynækologien og lidt til (for kompetenceområdet overskrides ind i mellem), er her virkelig tale om kontinuitet for begge parter. Jordemødre kan have den samme kvinde, gravid eller ej, i sin praksis ligeså længe, det skal være, hvis, vel at mærke, alle gynækologiske samt obstetriske forhold hos kvinden er helt normale.

Læge eller jordemoder?
Fælles for kvinderne, som skulle føde på henholdsvis fødeklinik og i hjemmet, var, at de så graviditet og fødsel som noget helt naturligt - ikke som en sygdom. Disse kvinder havde valgt en jordemoder i stedet for en læge, fordi de mente, at en jordemoder gav bedre behandling og omsorg under graviditet og fødsel, hvis alt var normalt. De var af den opfattelse, at læger på hospitaler lægger alt for meget pres på de normalt fødende, måske fordi de gerne vil finde en indikation for at udføre et kejsersnit og dermed tjene flere penge. Personligt erfarede jeg, at de kvinder, som vælger at føde i hjemmet eller på fødeklinik, er intelligente kvinder, som tager stilling, og som selv vil have noget at skulle have sagt under graviditet og fødsel. De vil ikke blot udsættes for et hospitals procedurer og rutiner.

DK kontra NY
Danmark og New York har to forskellige systemer med hver deres fordele og ulemper. Men at være gravid i Danmark er på en lang række punkter en hel del nemmere end at være gravid i New York. Vi er bare mere forkælede. Det minder mig om de gange, jeg fortalte de gravide om regler for barselorlov i Danmark. Nogle var selvfølgelig meget imponerede, men andre trak let på smilebåndet og kiggede på mig med et blik, der sagde: „ja ja, du ta´r da pis på mig!“ I New York er det ikke almindeligt, at man kan gå fra før terminen. Men som en gravid glædeligt kunne berette, er der en lov, der siger, at arbejdsgiveren ikke har ret til at fyre kvinden, før hun har været på selvbetalt barsel i mere end tre måneder efter barnets fødsel - og det er da altid noget.

Rikke studerer ved CVU Nordjylland.