I Norge har tvang en positiv klang

Risikoen for at blive tvunget i afholdenhed får ikke gravide misbrugere til at undgå kontakt med jordemoder og socialvæsen. Det mener nordmændene at kunne konkludere, og på Borgestadklinikken, som modtager halvdelen af alle landets tvangsanbragte gravide, kan man påvise, at fødselsvægten stiger, jo længere den gravide er indlagt.

Det er et overgreb, vi taler om. Det at blive låst inde i månedsvis og ikke at kunne være sammen med hvem, man vil, når man vil. Et indgreb i den personlige frihed, som vi normalt kun udsætter hærdede forbrydere og svært psykisk syge for.

I Norge har myndighederne siden 1996 også udsat gravide kvinder for denne form for frihedsberøvelse, nemlig de mest hærdede narko- alkohol- og blandingsmisbrugere, som det ikke har været muligt at hjælpe ad frivillighedens vej, fordi de dropper ud af alle andre former for behandling, bliver væk fra urinkontroller, misligholder nedtrapningsaftaler og fortsætter deres skadelige misbrug. Med andre ord udsætter sig selv og det ufødte barn for en alvorlig og veldokumenteret sundhedsrisiko.

Det var for at skåne børnene for de ofte livslange konsekvenser af mødrenes misbrug, at den norske tvangsparagraf blev vedtaget for 13 år siden. Om der rent faktisk er født færre børn med misbrugsrelaterede skader siden da, er ikke klarlagt endnu, men et faktum er, at jo længere tid, moderen er spærret inde under graviditeten – og dermed hindret adgang til rusmidler – jo mere nærmer barnets fødselsvægt sig det gennemsnitlige.

De gravide får det bedre
På Borgestadklinikken, der ligger i Skien 150 kilometer syd for Oslo, har man siden lovens vedtagelse modtaget cirka halvdelen af alle de gravide misbrugere, som anbringes efter tvangsparagraffen. Fra 1996 til udgangen af 2008 drejer det sig om i alt 136 personer.

Overlæge og assisterende klinikchef på stedet, Eigil Nordlie, har registreret de nyfødtes vægt over en længere årrække, og hans konklusion er, at jo længere kvinderne har opholdt sig på afdelingen, jo større børn føder de.

I de seneste to år har resultatet været særligt markant. Her kan man se, at de kvinder, som havde boet på tvangsafdelingen i mere end 20 uger af graviditeten, fødte børn med en gennemsnitsvægt på 3.491 gram — stort set svarende til den normale gennemsnitsvægt for norske nyfødte på 3.500 gram. Mens de kvinder, som havde opholdt sig på centret i kortere tid, under 20 uger, fødte børn med en gennemsnitsvægt på 3.062 gram.

– Efter min mening er det en indikation på, at kvinderne har det godt under opholdet her, og at belastningen ved at være indlagt på tvang ikke spiller en væsentlig negativ rolle for fødselsvægten, siger Eigil Nordlie, der også glæder sig over, at de allerfleste føder til termin.

Det tager han som udtryk for, at svangerskabsomsorgen på klinikken er god og grundig.

Mange kommer selv
Tvangsparagraffens eksistens afholder heller ikke gravide misbrugere fra at opsøge hverken jordemoder eller andre sociale instanser i det omfang, mange på forhånd frygtede.

– Vi har ikke set tegn på, at det er en udbredt problematik. Tværtimod er der mange, der selv henvender sig til de sociale myndigheder for at få hjælp, fordi de erkender deres egen magtesløshed, siger Hilde Evensen Holm, informationsrådgiver ved Borgestadklinikken.

Af Borgestadklinikkens tvangsanbragte i perioden 1996 til 2005 har 19 procent henvendt sig til de sociale myndigheder af egen drift, mens knap 18 procent er kommet på foranledning af en anden behandlingsinstitution, 14 procent af socialtjenesten, 12 procent af en læge og knapt 9 procent af politiet. Også hjemmesygeplejen, sygehuset, børneværnet og de såkaldte helsestationer står for en del af henvisningerne, mens kun 3 procent anbringes på familiens foranledning og endnu færre, nemlig 2 procent af en jordemoder.

De gravide misbrugere er således selv de mest udfarende i at opsøge hjælp. Også selv om de ved, at de risikerer tvangsanbringelse.

Behandling er frivillig
Tvangen på Borgestadklinikken består alene i en låset dør til den pågældende afdeling, så de gravide misbrugere ikke kan smutte i byen og beruse sig. Inde på afdelingen ligner omgivelserne til forveksling enhver anden institution med selvstændige — ulåste — værelser til hver enkelt, køkkenfaciliteter og en rar atmosfære.

– Det, vi gør, er som udgangspunkt at begrænse kvindernes udgang, men behovet for kontrol og afsondrethed bliver løbende vurderet for hver enkelt og i takt med, at kvinden udviser motivation for behandlingen, slækker vi på kontrollen, forklarer Ragnhild Myrholt, sektionsleder for tvangsafsnittet på Borgestadklinikken.

Hun understreger, at der derimod ikke foregår nogen form for tvangsbehandling, som mange fejlagtigt tror. Behandlingen er 100 procent frivillig og bygger på grundbegreber som tillid, positive relationer og motivation.

– Vi anerkender, at det er et dramatisk indgreb, vi udsætter kvinderne for, og at det med rette kan opleves som krænkende, men de allerfleste får alligevel en god tid hos os. En pause fra rusen. De fornemmer, at graviditeten kan blive et vendepunkt i deres liv, og de fleste tager imod tilbuddet om behandling, siger Ragnhild Myrholt.

Det sekundære mål
Det sekundære mål med indførelsen af tvangsparagraffen er netop at motivere moderen til at tage imod den frivillige behandling og ruste hende til selv at tage vare på sit barn, og dette mål er også i nogen grad nået.

Ifølge Borgestadklinikkens statistik for de seneste to år, får 67 procent af kvinderne lov til at beholde deres barn efter fødslen. Statistikken er dog ikke fyldestgørende, understreger Hilde Evensen Holm, fordi klinikken ikke automatisk får underretning om, hvad der sker, når kvinden har født og dermed er løst fra tvangsparagraffen.

Men i de tilfælde, man kender til, har kvinderne, der beholder deres børn i gennemsnit været indlagt fem uger tidligere i graviditeten, end de kvinder som mister forældremyndigheden over barnet. Igen: Jo længere ophold, jo bedre.

Borgestadklinikken har desuden erfaret, at jo tidligere børneværnet kommer på banen og når frem til en afklaring om barnets fremtid, jo mere gunstigt er det for moderen.

– Nogle kvinder kan slet ikke finde motivation til behandlingen, før de ved, om de må beholde barnet eller ej, siger Ragnhild Myrholt, som derfor glæder sig over et tæt og effektivt samarbejde med socialvæsenet.

I de tilfælde, hvor svaret er negativt og hvor barnet tvangsfjernes ved fødslen, er en tidlig vished også en fordel for mødrene, så de kan nå at bearbejde situationen.

Det hænder, at disse kvinder erkender, at det nok også er bedst, at de ikke skal være mødre på fuld tid. På den baggrund bliver de i stand til at aflevere barnet på en ordentlig måde, og det gør dem både stolte og taknemmelige, oplever de på klinikken.

Fakta

Tvang af gravide misbrugere på dagsordenen
Markante politiske røster har for nylig været fremme med idéen om at indføre mulighed for tvangsbehandling af gravide misbrugere i Danmark. Den nu afgåede velfærdsminister Karen Jespersen (V) var en varm fortaler for denne løsning, som også Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne støtter.

Karen Jespersen nåede at varsle et lovforslag til fremsættelse i august 2009, inden hun trådte tilbage i forsommeren. Ministerrokaden har siden udskudt processen, og det er nu op til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) at afgøre, hvorvidt der skal fremsættes lovforslag eller ej. Lige nu er et udredningsarbejde ved at blive igangsat af ministeriet, og her vil erfaringerne fra Norge indgå, oplyser konsulent Janne Schacke fra Servicestyrelsen.

Norge er indtil videre det eneste land i Europa, som har lovhjemmel til at tilbageholde gravide misbrugere imod deres vilje. Den kontroversielle paragraf 6-2a i ”Lov om Sosiale Tjenester” — forkortet LOST og også kaldet tvangsparagraffen — har været gældende i Norge siden 1996. De norske myndigheder arbejder p.t. på en national evaluering af tvangsparagraffen, som forventes offentliggjort i efteråret. Erfaringerne har hidtil været positiv.

Fakta om Borgestadkliniken

  • Borgestadklinikken i Skien er en af i alt syv norske behandlingsinstitutioner, der tager imod gravide misbrugere anbragt efter tvangsparagraffen. Tre af institutionerne har selvstændige enheder for de tvangsanbragte gravide, og Borgestadklinikken er den hyppigst anvendte.
  • Gennemsnitsalderen ved indlæggelsen er 26 år og 60% er førstegangsfødende ifølge nyeste statistik.
  • Der er plads til syv indlagte ad gangen. Hovedparten er narkomaner med et blandingsmisbrug.
  • Klinikken tager også imod gravide som kommer i frivillig behandling. De får tilbudt ophold i familieenheden, som også tager imod familier med små børn. Nogen af de tvangsindlagte kvinder fortsætter i frivillig behandling efter de har født.
  • Kvinderne er i gennemsnit halvvejs i deres graviditet, når de bliver tvangsindlagt. Udviklingen går i den rigtige retning, men indlæggelsen sker stadig foruroligende sent, hvis målet er at undgå fosterskader.
  • Se www.borgestadklinikken.no for mere information. Klinikkens evalueringsrapport for perioden 1996-2005 kan også downloades.