• Print
  • Rss
  • Bookmark and Share

Hypnose — oversætter tanker til kemi

Årgang 2006, nr. 7

Nu kan danske fødende se frem til at få gavn af den ældgamle teknik: Hypnose. Det er dokumenteret, at hypnose kan lindre vesmerter ved at sætte den indre medicinfabrik i gang. Men det kan ind i mellem være svært at få det til at fungere på kommando.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Miss June skal have fjernet sin livmoder. Personalet på operationsstuen er ved at være klar til operationen. Narkoselægen er på stuen — just in case — men foreløbig er han arbejdsløs.

Patienten ligger på operationslejet. Et grønt sejl af sterilt stof gør, at hun ikke kan se sig selv fra brystkassen og ned. Tæt ved hovedgærdet sidder en mand. Han er læge og hypnotisør.

- Fem, fire, tre, to, en — nu. Miss June lukker øjnene. Hun vender hovedet lidt væk fra hypnotisøren. Han rejser sig, kigger på hendes ansigt og giver tegn til kirurgen, der står klar med skalpellen. Han sætter det skarpe instrument i miss Junes maveskind og skærer et ti centimeter bredt snit.
- Picnic, siger miss June med lav stemme
- Er græsset grønt, spørger hypnotisøren?
- Ja
- Hvad har du i madkurven?

Det anslås, at hvert tiende menneske kan erstatte den medicinske narkose ved en operation med hypnose som i den autentiske scene hentet fra en video optaget på Womens Hospital i Adelaide i Australien. Men langt flere kan bruge hypnose til afslapning og til at forberede sig til for eksempel en fødsel.

Visuelt badet i regn
- Forestil dig, at du står ude i regnen. Det bløde vand strømmer ned over din hud. Forestil dig, at regnen skyller dine smerter væk.

Med lyden fra en hypno-birthing-cd i ørene, hvor new-age musik og en stemme guidede hende, trænede Linda Boserup Jensen hver dag i graviditeten på at komme i trance. Det kaldes selvhypnose.

Da fødslen begyndte, stod Linda visuelt badet i regn i de første timer. Hun oplevede en kontrol og en smertelindring, hun ikke havde prøvet ved sine to tidligere fødsler. Men da veerne rigtig tog til, glemte hun alt, hun havde lært om hypnose. Hun blev overmandet af smerter og kroppen tog over. Så længe Linda kunne koncentrere sig, brugte hun trancen og regnvejrsbilledet til at dulme fødselssmerterne. Med sine tanker fyrede hun op under kroppens egen medicinfabrik, der lydigt gik i gang med at producere det smertestillende stof endorfin.

Hypnose på danske fødestuer

Hypnose indgår ikke i fødselsforberedelsen eller i fødselshjælpen i den offentlige danske svangreomsorg. Men der findes en vifte af private udbydere af kurser i teknikken. Googgler man ud af landet, så er der utallige tilbud om kurser for både fagfolk og gravide og et væld af tilbud om hypno-birthing udstyr i form af bøger, cd’er og apparater, der kan teste om hypnosen har den ønskede afslappende virkning.

Når en fødende bruger hypnose og er i trance, så er hun i en bevidsthedstilstand, der ikke er meget forskellig fra den indadvendte tilstand, som mange fødende kvinder i forvejen er i. Jordemoderens rolle er heller ikke væsentlig anderledes end ved alle andre fødsler, hvor hun støtter kvinden i, at hun er god til at føde, hjælper hende med vejrtrækningen og stryger hende over lænden. Alt sammen elementer, der også indgår i fødselshypnosen og giver afslapning og dermed smertelindring.

Selvom virkningen af hypnose og selvhypnose brugt ved graviditet og fødsel allerede er beskrevet i store internationale undersøgelser, har Dansk Selskab for Klinisk Hypnose for nylig besluttet, at teknikken også skal undersøges på dansk grund.

Selskabets bestyrelse er i gang med at finde en fødeafdeling, der vil være med til at undersøge, om hypnose har en plads på den danske fødselsscene. Den foreløbige plan beskriver et projekt, hvor en gruppe kvinder i graviditeten får tilbud om at blive oplært i selvhypnose. Jordemødrene på fødestedet skal også uddannes, så de ved, hvordan kvinderne bruger hypnosen under fødslen. Jordemoderen skal på samme måde som partneren kunne støtte kvinden i de teknikker, hun har lært. Hele projektet skal bygges enkelt og skematisk op, så det ligger i naturlig forlængelse af det, der i forvejen sker på en fødestue.

De internationale undersøgelser viser, at fødslen forkortes med op til en tredjedel og at antallet af kvinder, der behøver medicinsk smertelindring, halveres. Der er desuden mindre brug for kirurgiske indgreb, når den fødende bruger hypnose under fødslen. Undersøgelser viser også, at mødrene meget sjældent får fødselsdepression. I en kontrolgruppe får 10-15 procent en efterfødselsreaktion.

Det er de samme obstetriske parametre, hypnoseselskabet vil gå efter.

En ond cirkel brudt

Da Jannie Ebling opdagede, at hun var gravid, meldte angsten for den forestående fødsel, hendes første, sig hurtigt. Hun havde svært ved at sove og i de vågne timer fyldte de negative tanker om fødslen meget.

Løsningen for Jannie blev selvhypnose. I starten med hjælp fra en cd, der guidede hende ind i en blomsterhave, hvor en stemme bad hende om at forestille sig, at hun var i gang med at føde — uden smerter.

For Jannie lykkedes det at bryde en negativ cirkel, hun var på vej ind i. Angst blev vendt til glad forventning. Jannie var angst og det sætter kroppen i alarmberedskab. Kroppen reagerer ved at spænde musklerne, så de klemmer på deres egne blodkar. Derved opstår en let iltmangel, det giver ubehag og smerter. Samtidig træder kroppens komplicerede kemiske beredskab i funktion og udløser stresshormoner, det mest markante er kortisol, der påvirker organerne — blandt andet blodtrykket. Hvis kroppen i længere tid udsættes for et forhøjet kortisolniveau kan det føre til depression. Den onde cirkel er startet.

Hypnosens vildveje
Hypnose har været brugt i årtusinder som smertelindring, men også til at omskole sindet, så vi handler mere hensigtsmæssigt. Forskning har vist, at tanker og følelser påvirker kroppens indre medicinfabrik. Derfor virker hypnose. Det ved vi nu, men forklaringerne har været ude af flere vildveje.

Da den østrigske læge Franz A. Mesmer i slutningen af 1700-tallet behandlede ’nervesyge’ patienter med hypnose, var han overbevist om, at den forandrende kraft kom fra ham selv. Mesmer mente, at det var planeternes påvirkning, der skabte uorden i menneskets magnetiske ligevægt. Med strygninger over patientens krop kunne han skabe orden i kaos.

Det Mesmer i virkeligheden gjorde, var at bringe patienten i trance. Han kaldte teknikken for dyrisk magnetisme, et begreb, der hang ved frem til midten af 1800-tallet, hvor ordet hypnose blev introduceret. Det stammer fra ”Hypnos”, der var navnet på søvnens gud i det gamle Grækenland.

Hypnose og psykoterapi
Hypnose adskiller sig fra andre former for psykoterapi som afspænding og kognitiv terapi ved at udnytte menneskets naturlige evne til at komme i spontan trance. Når vi falder i staver eller dagdrømmer, så er vi i en spontan trancetilstand. Det er vi en gang hver anden time. Tilstanden varer fra sekunder til minutter.

Den amerikanske psykiater Milton Erickson bekrev trance som ’en tilstand, hvor patienten kan reorganisere sine indre psykologiske kompleksiteter’. Trancen ændrer ikke ved patienten, men giver hende mulighed for at lære mere om sig selv og udnytte de ressourcer, hun har. Det er en speciel bevidsthedstilstand, hvor patienten fokuserer sin opmærksomhed indad og er særlig modtagelig for ideer.

Erickson introducerede den indirekte hypnose, hvor hypnotisøren, gennem metaforer eller ved at følge op på de tanker, patienten giver udtryk for, guider hende til at møblere rundt på bagagen af erfaringer og følelser. Han var dermed den første, der kombinerede hypnosen med psykoterapien.

Hvis man vil bruge hypnose som smertelindring, så skal kommandoerne ligeledes komme fra patienten selv. Det er så hypnotisørens opgave at støtte patienten i at nå sit mål.

Hypnose kræver øvelse
Erickson nåede kun at se de allerførste spæde resultater af forskningen i sammenhængen mellem menneskets psyke og kroppens biokemiske system. Erickson døde i 1950.

Siden har neurobiologien, hjerne- og genforskningen sprøjtet mængder af forskningsresultater ud. I en sammenligning med anden medicinsk forskning placerer forskningen i mind-body-medicine sig pænt med relativt få metodemæssige problemer.
Helt i den naturvidenskabelige traditions ånd er de indre kemiske og biologiske processer dokumenteret på scanningsbilleder og de biokemiske forandringer fremgår af blodprøver. Senest er det blevet påvist at nogle af vores gener aktiveres fra minut til minut, som et resultat af tanke- og følelsesmæssige tilstande.

Men Ulla Halle, der venter sit første barn, er i tvivl, om hendes indre apotek har åbent, når hun får brug for det. Hypnosen fungerede fint på hypnosekurset for gravide. Hånden blev følelsesløs, som den skulle, da hun og kæresten sammen med en hypnotisør trænede afslapning og smertelindring op til fødslen af deres første barn. De nåede dertil, at kæresten bare skulle røre Ulla på hånden, så satte trancen og afslapningen ind.
Men da et fibrom i graviditetens 32. uge sendte smertesignaler ud, virkede hypnosen ikke. Det gjorde så ondt og angsten var så stor, at Ulla bagefter begyndte at tvivle på, om hypnose vil være nok som smertelindring, når hun skal føde. Det er meningen, at hun, når fødslen er i gang, skal kunne efterligne øvelsen med hånden og overføre virkningen på vesmerterne.

Og måske lykkes det. For Ulla har stadig tid tilbage til at øve sig og tid til en ekstra konsultation hos hypnotisøren. Der er lidt teknik, der skal genopfriskes.