Hvor blev doulaen af?

Er en god jordemoder også en god doula? Hvordan vægtes doula-kvaliteterne i moderne jordemoderi?

Doula betyder på oldgræsk ‘kvindelig tjener’. Det er veldokumenteret, at kontinuerlig tilstedeværelse gennem hele fødselsforløbet af en omsorgsperson (jordemoder, doula eller en anden) blandt andet er associeret med kortere fødsler, færre kejsersnit og andre komplikationer, mindre medicinforbrug, højere Apgar score, færre neonatale indlæggelser, bedre fødselsoplevelser og bedre/længere ammeforløb.

Doulaen som en særlig, ekstra fagperson har længe været en realitet andre steder i verden, og vi har nu også doulaer i Danmark. Vi kan afvise det som unødvendigt, men realiteten er, at der er et behov. Der er fødende, der oplever det som nødvendigt at have en ekstra fagperson med til deres fødsel, fordi de ikke oplever, at de kan få alt dét, de har brug for, af jordemoderen. Ikke på grund af manglende vilje hos jordemoderen, men fordi hun ikke har tid til det hele.

Fra lærling til akademiker
I stedet for at knytte doula-værdierne til en særlig fagperson vil jeg gerne se på disse værdier og deres vilkår i jordemoderfaget.

De vigtigste kvaliteter og funktioner, der knytter sig til doula-begrebet, er omsorg, praktisk og følelsesmæssig støtte, nærvær og kontinuerlig tilstedeværelse hos den fødende under hele fødselsforløbet. Kvaliteter, som traditionelt har været kernekvaliteter hos en jordemoder, men er de stadig det?

Jordemoderuddannelsen har gennem de seneste årtier udviklet sig fra overvejende at være en lærlingeuddannelse til en akademisk uddannelse med meget større vægtning af teori i forhold til læring ved egenerfaring. Jeg har set nyuddannede jordemødre underskrive sig, ikke med ‘jordemoder’, men med ‘Professionsbachelor i Jordemoderkundskab (B.M.)’.

Hvad er der sket med den faglige selvforståelse her? Vi uddanner dygtige og kompetente jordemødre, der er knaldgode til at analysere og evaluere og dokumentere og evidensbasere. Alt sammen nødvendige og værdifulde kvaliteter. Men uddanner vi gode doulaer? Hvordan vægtes for eksempel den personlige udvikling i moderne ‘jordemoderkundskab’? Hvordan vægtes træning af empati og medfølelse? Hvilken plads har den menneskelige dimension?

Jordemoderfagets hjerte og de ‘hårde’ værdier
Som vi alle ved og dagligt mærker på egen krop (hvis vi er så heldige at have et arbejde!), har arbejdsvilkårene for jordemødre ændret sig drastisk gennem de seneste årtier, tempoet er øget og vi skal nå mere og mere. Fokus flytter sig fra nærvær, menneskelig omsorg og tillid til fødselsprocessen til en angstog risikobaseret praksis. Vi dokumenterer, monitorerer, medicinerer og kontrollerer. Det er ikke fordi, vi ikke ønsker at praktisere doula-værdierne – de fleste af os er blevet jordemødre med den motivation, og vi gør det så godt, vi kan; men ofte tager dokumentationen, monitoreringen og medicineringen en uforholdsmæssigt stor del af vores tid og opmærksomhed.

Doula-værdierne, som traditionelt har været jordemoderfagets hjerte, omtales nu let nedvurderende som ’bløde værdier’. Underforstået: mindre vigtige end de ’hårde?’ værdier. Betyder det, at jordemoderfaget er ved at blive overtaget af ’hårde værdier’? Hvad vil det sige? Og hvad betyder det for faget – og først og fremmest: hvad betyder det for de gravide, de fødende og de nybagte familier? Skal vi som jordemødre lade dette ske?

Vi ved alle sammen, at en naturlig fødsel kræver tid, ro, nærvær og overgivelse. I lyset af udviklingen kan det ikke undre nogen, at den naturlige fødsels vilkår forringes år for år. Hvis vi som jordemødre ønsker at bevare og værne om den naturlige fødsel, har vi brug for at nære og udvikle og støtte doulakvaliteterne i os selv og finde ny veje, ad hvilke vi kan praktisere dem og finde værdighed i dem og derigennem skabe større balance i vores fag.

Hvis vi ser ud over vores egen faglige navle, ser vi måske også, at denne problematik er et spejlbillede af en global situation, hvor maskuline værdier gennem årtusinder har fået lov at dominere de feminine værdier. Hvor det feminine ringeagtes og nedvurderes, og balancen mellem det feminine og det maskuline, som er vores livsforudsætning, er forstyrret – med katastrofale globale konsekvenser.

Lad os gøre vores lille indsats på vores lille felt for at påvirke denne udvikling.