“Hvad vil de sige om os i fremtiden?”

Hvorfor gør vi, som vi gør, når forskningen ikke understøtter, at vi skal gøre det?

Spørgsmålet kom fra Cecily Begley, en af hovedtalerne ved Nordisk Jordmorforbunds kongres i Gøteborg.

Hun er professor og underviser jordemoderstuderende ved universitet i Dublin, Irland. Hun taler varmt om livslang læring og har hjulpet 32 jordemødre på vej til en ph.d.

– Hvis vi ikke forsker og sætter spørgsmål ved det, vi gør, så risikerer vi, at vores praksis bliver af lav kvalitet. Evidensbaseret praksis må være kernen i, hvordan vi udøver jordemoderfaget, sagde Cecily Begley og trak en række eksempler frem.

Amniotomi er det første eksempel. Forskning af Smith m.fl. fra 2013 viser, at amniotomi ikke har nogen effekt på længden af fødslens første stadie, på mors tilfredshed eller på Apgar score.

– Lader vi rutinerne tage over? Stikker vi hovedet i sandet og lader være med at bruge evidensen, fordi det er så behageligt at gøre det, vi plejer? Rutinemæssig behandling vil altid være et problem for nogen. Amniotomi må derfor ikke bruges rutinemæssigt, men samtid så skal vi fortsat bruge det, når der er behov for det, sagde hun.

Et andet eksempel er elektronisk overvågning ved normale fødende. Her henviser Begley til 13 studier i Cochrane med tilsammen 37.000 kvinder.

– Brugen af CTG er blevet rutine. Hvis CTG-maskinen er ledig, så bliver den sat på kvinden, men forskning viser, at der ikke er nogen forbedringer for barnet ved brug af overvågning ved normale fødsler. Forskningen viser derimod, at der er en signifikant forøgelse af kejsersnit og instrumentelle forløsninger, når vi bruger CTG sammenlignet med fødsler, hvor jordemoder overvåger uden elektronisk værktøj.

Et tankeeksperiment
I 1979 var episiotomifrekvensen i USA på 65 procent. I 1990 var den på 92 procent i Latinamerika.

– Vi ved nu fra studier, at episiotomi ikke forebygger, sådan som vi troede, at det gjorde. Episiotomi er et overgreb mod kvinder og bør ikke udføres uden indikation. I dag udfører vi det på under fem procent her i Norden. Tænker vi endnu længere tilbage, så er eksemplet med vigtigheden af at vaske hænder et godt eksempel på, hvad viden betyder, sagde Begley og opfordrede deltager til et tankeeksperiment.

– Hvad vil jordemødre i 2036 tænke om os? Vil de mene, at vi har lukket øjnene for tilgængelig viden? Det er måske lidt hårdt at lave denne øvelse. Vi tror jo, at vi repræsenterer de bedste jordemødre i verden med et af verdens mest trygge tilbud til kvinderne. Men er vi for trætte, for travle og har vi ansvar for for mange kvinde på en gang, spurgte Cecily Begley.

Søg og brug viden
Jordemødre bør skaffe sig adgang til Cochrane, mener den irske professor.

– Skriv ”Cochrane pregnancy and childbirth group” på Google og der vil åbne sig en guldgrube af viden. Her finder vi forskning, der viser, at fødsel i vand, akupunktur, og massage giver god smertelindring ved fødslen. Er det noget, vi bruger på fødestederne? Her er også forskning, der viser, at hvis vi instruerer de gravide i bækkenbundstræning, vil de reducere risikoen for inkontinens med 30 procent. Fortæller vi kvinderne det? Brug viden til at informere kvinderne og alle andre, opfordrede Begley.

Artiklen er en redigeret version af artiklen ’ Hva vil ettertiden sige om oss’ af Eddy Grønset bragt i Tidsskrift for Jordmødre nr. 4-2016.