Hvad med fremtiden?

Martha og Kenneth Holm, samt børnene Miki, 6 år, Sandra, 4 år, Sheila, 2 år og Selina, 1/2 år. Sheila er mongol.

Martha: Jeg har en angst for, når Sheila bliver ældre og voksen. Alle siger jo, at Sheila er nuttet, sød, sjov og dejlig, men en dag er Sheila stor og voksen, og så er hun måske knap så nuttet i folks øjne. Det er dér, smerten og bekymringen er. Og hvad er der for Sheila i fremtiden?

Nogle gange synes jeg godt, at det kan være lidt belastende, for vi er en lidt sjov familie i folks øjne, i forvejen får vi megen opmærksomhed, og jeg kan huske, at jeg tænkte: "Åh, hvor irriterende at vi skulle få Sheila, så får vi endnu mere opmærksomhed." Folk kan nogle gange stå og stirre uhæmmet på os, bare stå og stirre.