• Print
  • Bookmark and Share

Hvad er jordemoderi?

Årgang 2011, nr. 10, IMC kongres 2011

Jordemødre kan og gør meget. Det står ikke mindst klart, når man deltager på en verdenskongres. Men hvor bredt skal og kan professionen favne og stadig bevare professionalismen og kvaliteten? Og kan man på verdensplan blive enige om, hvor grænsen for jordemoderi går?

Af: Anne-Marie Kjeldset

Det danske sprog indeholder ikke en oversættelse af det engelske ’midwifery’ selvom mange har forsøgt sig med en meningsfuld dansk version. Alligevel er der heller ikke for en dansk jordemoder nogen tvivl, når man får stillet spørgsmålet ’Is everything a midwife does, midwifery?’, som deltagerne i en debat på ICMkongressen skulle tage stilling til.

Midt imellem de traditionelle symposier og oplæg blev deltagerne inviteret til at overvære og deltage i en nyskabelse i den ellers traditionelle præsentation af det videnskabelige program. Ved indgangen til hal 2AF onsdag formiddag klokken 10.30 præcis, blev deltagerne forsynet med fire stemmesedler – to røde og to grønne. Konceptet blev linet op fra lederen af mødet: Først ville der være to gange syv minutters oplæg fra to jordemødre, der skulle forsvare henholdsvis et nej og et ja til ovenstående spørgsmål. Herefter skulle de første stemmesedler afleveres – delte man synspunkt med ja- eller nejargumenterne? Derefter blev deltagerne i salen opfordret til at give deres mening til kende. Efter afsluttende bemærkninger fra panelet var det tid til afstemning nummer to. Havde debatten rykket på deltagernes opfattelse af, hvad der ligger inden for rammerne af midwifery?

Blandt argumenterne for, at jordemoderprofessionen skal kende sine grænser, var, at det er specialiseringen i graviditet, fødsel, barsel og nyfødthedsperioden, der gør jordemødre effektive. ”Vi har rigeligt at gøre med at skabe kontinuitet for familierne igennem graviditet, fødsel, barsel og nyfødthedsperioden. Hvis vi breder os videre, kan vi ikke sikre kvaliteten” sagde den første oplægsholder, der var en jordemoder fra Ghana. Oplægget for, at jordemoderprofessionen skal defineres bredere, kom fra en amerikansk jordemoder, der argumenterede for, at jordemoderen er kvindens allierede både ved graviditet og ved sygdom. ”Vi kender kvinderne. Vi er deres allierede. Vi kan hjælpe dem” lød argumenterne.

De efterfølgende indlæg fra salen var blandt andet:

”I Malavi lever flertallet på landet, og i sundhedscentrene er der ofte kun jordemødre. Derfor skal de også tage sig af al det, der sker uden for graviditeten”.

”Vi skal være meget klar på, hvornår vi arbejder som jordemødre og hvornår vi ikke gør. Vi skal kræve træning og kurser i det, vi ikke kan ellers udvander vi respekten for jordemoder faget” (afrikansk jordemoder).

”Jordemødre skal ikke lade sig bruge, fordi politikerne ikke stiller andre sundhedsfaglige personer til rådighed. Det tjener ikke professionen” (hollandsk jordemoder).

”Det er de lokale forhold, der sætter betingelserne for, hvad en jordemoder skal tage sig af. Vi må gå til politikerne og kræve den rigtige sundhedsfaglige hjælp. Vi kan ikke det hele – er det rimeligt at jeg skal tage mig af et menneske efter et trafikuheld?”(afrikansk jordemoder). 

Den første afstemning viste flertal for en bred definition af jordemoderprofessionen. Desværre nåede resultatet efter sidste afstemning ikke at blive offentliggjort.

Voxpop

Crystal Peterson (USA) er jordemoderstuderende i New York og færdig med uddannelsen i 2012. Derefter vil hun så hurtigt som muligt finde arbejde i et udviklingsland og bruge sin uddannelse der.

Crystals største oplevelse på kongressen har været mødet med ICM-præsident Bridget Lynch, der samlede alle de studerende til møde på kongressen.

- Bridget opfordrede os til at forbedre og harmonisere vores uddannelser over hele verden, så jordemødre kommer til at stå stærkt overalt, sagde den amerikanske studerende, der brugte meget energi på kongressen på at fortælle om amerikanske jordemødres faglige virksomhed og råderum.

- Mange mener, at vi ikke kan eller må arbejde selvstændigt som jordemødre, men det passer ikke i virkeligheden. Vi praktiserer som selvstændige jordemødre mange steder, fortæller hun.

Den beretning på kongressen, som har gjort størst indtryk på Elisabeth Kwitshana ( Sydafrika), handler om en forældreløs afrikansk pige, der blev gravid. Teenagepigen skjulte graviditeten og fødte alene. Navlesnorsfremfald gjorde, at barnet døde.

- Vi skal oplyse de unge. Vi har ungdomsmodtagninger i Sydafrika, men de unge skal lære at bruge dem. Jordemødre skal give kvinderne og familierne viden. For eksempel om at man kan få medicin mod HIV. Der er stadig mange, der hellere vil tage urtemedicin, når de er blevet smittet, siger Elisabeth Kwitshana, der underviser jordemoderstuderende.

- Vi skal hjem herfra og fortælle politikere og andre ledere om jordemødres kompetencer. Det, at kongressen bliver holdt i Sydafrika, betyder, at regeringen vil uddanne flere jordemødre og give dem mere status, siger hun.

Selvom det faglige niveau ikke levede helt op til Hanne Dahl Burholts (Danmark) forventninger, så fortryder den nordjyske jordemoder på ingen måde, at hun tog til verdenskongres.

- Det er absolut umagen værd at deltage i en verdenskongres for jordemødre. Selvom man ikke kan relatere alt til danske forhold, så er de oplevelser og de input, man får her med til at sætte dagligdagen derhjemme i relief. Jeg synes, at præsentationerne var lidt for korte, men det har været fedt, at der var så mange at vælge imellem, siger Hanne Dahl Burholt, der skal hjem og genopleve kongressen via en godt fyldt notesblok. Og så skal hun dele oplevelserne med kollegerne på fødeafdelingen på Aalborg Sygehus.

Essi Braim (Ghana) er til verdenskongres for at møde jordemødre fra hele verden og dele erfaringer med dem.

- Jeg skal hjem og fortælle om, hvor vigtigt det er, at vi opsøger de unge og fortæller dem om hygiejne, om antikonception, om at få en uddannelse, om moral… hele pakken, siger Essi Braim fra Ghana, der netop har indført fri abort, men hvor mange endnu ved, at de har ret til en sikker abort på et sygehus.

For Marit Heiberg (Norge), leder af den norske jordemoderforening, var det den sjette verdenskongres og udviklingen er til at få øje på, fortæller hun.

- Jordemoderorganisationerne er blevet betydeligt stærkere, siden jeg var til verdenskongres førte gang. Jordemoderuddannelserne er forbedret mange steder og mulighederne for at virke og arbejde selvstændigt som jordemoder er forbedret, siger Marit Heiberg, der også deltog i councilmødet, der lå forud for selve kongressen. På mødet blev der vedtaget en række papirer – blandt andet en definition af jordemødres virksomhedsområde.

- Tidligere var der modstand mod at definere jordemødrenes kompetencer bredere end lige inden for graviditet, fødsel og barsel, men der er sket enorme fremskridt på området. Religiøse hensyn internt i ICM har tidligere bremset ICM i at inddrage forhold som antikonception og seksuel sundhed generelt som kompetenceområder for jordemødre. Det er anderledes nu, og jordemødrene har kompetencerne til at løfte opgaverne, siger den norske jordemoderleder. Når hun kommer hjem skal inspirationen fra verdenskongressen blandt andet bruges til at styrke den norske indsats i lavindkomstlande.

- Vi vil gå på politikere og på dem, der sidder i Norad (Direktoratet for utviklingssamrabeid, red.) og gøre opmærksom på, hvor meget verden mangler uddannede jordemødre.

Den norske jordemoderforening samarbejder med den afghanske jordemoderforening og støtter både økonomisk og fagligt opbygningen af uddannelse og styrkelse af foreningen.