Hud mod hud i Kolding

Kolding scorer højest i hele landet, hvad angår sikring af hud til hud-kontakt ved vaginale fødsler. Det fremgår af NIP årsrapporten for 2011. Efter kejsersnit er det sværere at nå indikatormålet på 90 procent, men chefjordemoder Margit Iversen tror på, at det også vil lykkes.

Ingen regioner nåede samlet i mål i forhold til indikator 6 i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Målet var, at 90 procent af alle landets fødende (til termin og med børn med Apgar 9/5 eller 10/5) skulle sikres hud til hud kontakt med deres nyfødte i 60 uforstyrrede minutter indenfor de første to timer efter fødslen – eller til barnet havde diet – og på landsplan var det kun 78 % af de fødende, der opnåede det.

I et par regioner nåede man dog op i nærheden af målet. Region Nordjylland fik førertrøjen med 86 procent og Region Syddanmark blev nummer to med 83 procent, og dykker man ned i resultaterne for de enkelte fødeafdelinger, er der en lille håndfuld, der skiller sig positivt ud med en målopfyldelse på den pæne side af de 90 procent. Det gælder fødeafdelingerne i Holstebro, Haderslev, Thy-Mors og Kolding.

I Kolding er det samlede resultat, at 92 procent af de fødende ligger uforstyrret hud mod mod efter fødslen, og graver man et spadestik dybere, markerer Kolding sig som absolut førende, hvad angår vaginale fødsler. Her er der en målopfyldelse på knap 96 procent, mens andelen af kejsersnitsmødre, der opnår hud mod hud-kontakt i det krævede tidsrum, stadig ligger lidt under målet, nemlig henholdsvis 85 procent for elektive og 75 procent for de akutte.

På sectioområdet klarer de sig bedre på afdelingerne i Holstebro, Thy-Mors og Haderslev, men samlet set hører Kolding til i toppen, hvilket måske er en del af baggrunden for, at netop Kolding fødeafdeling blev kåret som landets bedste i Dagens Medicin i slutningen af det forgangne år.

En videnskabelig tilgang
Spørger man chefjordemoder Margit Iversen, er der to væsentlige årsager til, at Kolding klarer sig godt i forhold til NIP- indikator 6. For det første, at afdelingen har prioriteret undervisningen af kommende forældre og også i stigende omfang den interne efteruddannelse på ammeområdet.

Jordemødrene Marianne Hermansen og Jette With, begge certificerede ammerådgivere, er således deltidsansat til at formidle den nyeste viden på området, og det har givet en større faglig forståelse for, hvorfor det er vigtigt at sikre hud til hud kontakten imellem mor og barn.

– Marianne og Jette har en forskningstilgang til emnet, og det har givet os et internt fokus, som jeg tror, gør en forskel, vurderer chefjordemoderen.

– De seneste tal vi kender, viser, at 20 procent af mødrene ophører med at amme indenfor de første 14 dage efter fødslen. Det er dem, vi først og fremmest skal have fat i. Lykkes det at få amningen godt i gang fra starten, er der en stor chance for, at det også lykkes på længere sigt. Derfor lærer vi de kommende mødre, at de frem for alt skal stole på både deres egne og barnets instinkter, lægge mærke til, hvad barnet signalerer og korrigere ammeteknikken derefter, forklarer Marianne Hermansen.

I den forbindelse giver det god mening at fokusere på indikator 6, mener hun, da der findes masser af evidens for, at hud til hud kontakt stimulerer barnets medfødte sanser og instinkter, styrker samhørigheden imellem mor og barn, øger oxytocin-udskillelse og gavner mælkeproduktionen.

Også ved kejsersnit
Den anden grund til at Kolding klarer sig godt, er ifølge Margit Iversen af mere praktisk karakter:

– Vi er blevet gode til at skabe den ro og de rammer, der skal til omkring mor og barn umiddelbart efter fødslen, så de kan ligge uforstyrrede hud mod hud, siger Margit Iversen og påpeger, at det derefter er op til forældrene selv at fylde rammerne ud.

I praksis er det ikke de store ændringer, der er sket, men der er blandt andet sørget for, at mor og barn kan flyttes direkte over på en hvilestue på svangreafsnittet, uden at hud mod hud-kontakt behøver blive brudt. Aftalen er, at det i så fald er en jordemoder på svangreafsnittet, der sørger for at måle, veje og observere etc.

– Det er aktuelt i de tilfælde, hvor vi bliver nødt til at rømme fødestuen, fordi en anden fødende presser sig på, forklarer hun.

Også i forbindelse med kejsersnit tilstræber man i Kolding at give de nybagte mødre mulighed for uforstyrret hud til hud-kontakt med deres nyfødte. Foreløbig kun på opvågningen, hvor man har instrukser om at klæde barnet af, hvis det leveres påklædt fra operationsstuen, og derefter så vidt muligt lade barnet ligge på mors mave. Men Margit Iversen mener, at det formentlig bliver det næste fokuspunkt at sikre hud til hud-kontakt allerede på operationsbordet.

– Barnets velbefindende er naturligvis det vigtigste, men når det i mange tilfælde kan lade sig gøre på Karolinska, hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre her, spørger hun med henvisning til de positive erfaringer, man har i Stockholm med at lade nyforløste sectio-børn komme direkte op på mors mave og blive liggende dér, mens mor syes sammen.

Den lave temperatur på operationsstuerne kan i den forbindelse være en hæmsko, men det problem kan man sagtens finde en praktisk løsning på, mener hun.

– Jeg vil tro, at det faktisk vil være realistisk at nå en standard på 90 procent, også ved kejsersnit, vurderer Margit Iversen. Se film om hud mod hud efter sectio her:

http://www.jentlechildbirth.org. uk/?portfolios=the-natural-caesarean

Skærpet definition på indikator 6
Indikator 6 handler om etablering af hud mod hudkontakt mellem mor og barn umiddelbart efter fødslen. I den netop afrapporterede periode har definitionen været, at barnet skal ligge mindst en time med hudkontakt med moderen indenfor de første to timer, eller det skal have diet, ligeledes indenfor to timer.

Definitionen er nu ændret, således at 60 minutters uafbrudt hud mod hud-kontakt er uomgængelig, uanset om barnet har diet eller ej. En justering, som chefjordemoder på Kolding Sygehus, Margit Iversen, hilser velkommen:

- Det vigtigste er jo, at fokusere på bondingen imellem mor og barn. Det er dét, der øger oxytocinniveauet hos moderen og forbedrer chancen for, at barnet begynder at sutte effektivt, så jeg synes, det er virkelig fint, at indikatoren er blevet justeret, siger hun.

NIP- årsrapport 2011 kan downloades fra www.jordemoderforeningen.dk

Det Nationale Indikator- projekt

  • Det Nationale Indikator Projekt (NIP) startede i 1999 og har siden arbejdet med kvalitetsudvikling inden for 10 sygdomsområder.
  • NIP-fødsler har været en del af projektet siden 2009, og den første årsrapport, der udkom ultimo 2011, bygger på data indsamlet fra 1. september 2010 til 31. august 2011.
  • Formandsskabet for NIP fødsler består p.t. af Charlotte Brix Andersson, overlæge på Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord, og Christina Flems, kvalitets- og udviklingsjordemoder på Hvidovre Hospital.