• Print
  • Bookmark and Share

Hjemmefødsler er både bedre og billigere

Årgang 2010, nr. 9

Ved at øge antallet af planlagte hjemmefødsler i Danmark foretages der færre indgreb i fødslerne, hvorved der spares millioner af kroner. Derfor bør der arbejdes for at forbedre tilbudet om at føde hjemme, foreslår tre jordemødre, der i deres afsluttende bachelorprojekt har undersøgt sikkerhed, tilfredshed, organisering og økonomi ved hjemmefødsler.

Af: Lea Lund Palsøe, Rebecca Perriton Veilgaard og Stine Winkler Roswal, jordemødre

Stine Winkler Roswall (midt): Uddannet fra Jordemoderuddannelsen i København i juni 2010, bosiddende i Kolding og glæder sig til at få sin første stilling som jordemoder. Rebecca Perriton Veilgaard Rasmussen (th):Uddannet fra Jordemoderuddannelsen i København i juni 2010 og ansat i et vikariat på Gentofte Hospital. Lea Lund Palsøe (tv): Uddannet fra Jordemoderuddannelsen i København i juni 2010 og ansat i et vikariat på Rigshospitalet.

I løbet af det sidste halve århundrede er fødslerne gået fra fortrinsvist at foregå i hjemmet og til primært at foregå på hospitalet. Inden da var den gængse holdning, at sygehusene ikke var for raske fødende, og det var derfor kun muligt at føde på hospital, såfremt man havde en lægeerklæring.

Antallet af hospitalsfødsler er steget støt frem til i dag, hvor kun 1 % af alle fødsler foregår i hjemmet. Denne udvikling ses over store dele af den vestlige verden — en undtagelse er dog Holland, hvor 30 % af alle fødsler foregår i hjemmet. I forbindelse med hospitaliseringen af fødslerne opstod en øget mulighed for at behandle de fødende medicinsk og intervenere i fødslen.

Mange indgreb på hospitalet
I Danmark får 60 % af lavrisiko førstegangsfødende foretaget indgreb under deres fødsel. Hermed placeres en stor del af disse fødsler, der som udgangspunkt er normale, udenfor jordemoderens selvstændige virksomhedsområde. I modsætning hertil overflyttes kun 12 % 1 af hjemmefødsler til hospital, hvorved 88 % af disse fødsler forløber ukompliceret og udelukkende varetages af en jordemoder. Set i lyset af den lavere interventionsrate ved hjemmefødsler formodede vi, at en øgning af hjemmefødselsfrekvensen ville give en økonomisk gevinst, hvilket synes højaktuelt på grund af de nuværende nedskæringer i sundhedsvæsenet. Derfor syntes vi, at det i vores bachelorprojekt var interessant at undersøge, hvorvidt en øgning i antallet af planlagte hjemmefødsler kunne sikre jordemoderens selvstændige virksomhedsområde, være fagligt forsvarligt overfor de fødende og samtidig være til fordel for samfundets økonomi. Projektet er udformet som en medicinsk teknologivurdering, der netop er en metode til at afklare om en teknologi eller praksis bør indføres eller udvides. Vi forholder os udelukkende til lavrisikofødende, fødsler, der varetages af en uddannet jordemoder samt planlagte hjemmefødsler.

Det er sikrest at føde hjemme
På baggrund af store, veludførte og nye videnskabelige undersøgelser fandt vi, at planlagte hjemmefødsler blandt lavrisikofødende har samme neonatale og maternelle mortalitet som hos en tilsvarende gruppe, der føder på hospital 2,3,4. Derudover får kvinder, der planlægger at føde hjemme, færre indgreb i form af elektronisk fosterovervågning, episiotomi, s-drop, hindesprængning, epiduralblokade, medicinsk smertelindring, instrumentel forløsning og akut sectio3. Samtidig er der færre 3. og 4. grads bristninger og tilfælde af postpartum blødning og feber blandt kvinder, der planlagde at føde hjemme 3. Der er derfor evidens for, at hjemmet et det sikreste fødested for en normal, rask kvinde.

Spar 13 millioner kr. om året
En samfundsøkonomisk analyse af hjemmefødsler fra 20091 viser, at netop forskellen i indgrebsfrekvensen ved henholdsvis planlagte hjemmefødsler og sammenlignelige fødsler planlagt til at foregå på hospital, har stor betydning for udgifterne ved en fødsel. En planlagt hjemmefødsel koster i gennemsnit 15.589 kr., mens en planlagt hospitalsfødsel i gennemsnit koster 18.810 kr. Dermed er der en besparelse på 3.221 kr. for hver eneste planlagt hjemmefødsel.

I Region Sjælland, hvor Hjemmefødselsordning Sjælland varetager alle regionens hjemmefødsler, har ordningen formået at hæve hjemmefødselsfrekvensen til 2,4 %. Hvis en lignende ordning blev oprettet på landsplan, og hjemmefødselsfrekvensen dermed blev hævet fra 1 % til 2,4 %, ville det med besparelsen på 3.221 kr. pr. hjemmefødsel betyde en nettogevinst på 13 millioner kr. årligt.

Da der er frit valg af fødested, er det ikke sandsynligt, at alle lavrisikofødende vil vælge at føde hjemme, men fordi Hjemmefødselsordning Sjælland har formået at øge hjemmefødselsfrekvensen, ser vi det som et udtryk for, at der er kvinder, der ønsker at føde hjemme under de rette forhold. Vi fandt desuden, at kvinder, der vælger at føde hjemme, har en god fødselsoplevelse. Det kan tilmed ikke udelukkes, at hjemmefødselsfrekvensen kan stige til mere end 2,4 %, hvis alle gravide kvinder tilbydes 7-10 graviditetskonsultationer, kendt jordemoder og kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder under fødslen, som i Hjemmefødselsordning Sjælland5.

Hvad venter vi på?
Konklusionen er dermed, at en øgning i antallet af hjemmefødsler vil give færre indgreb, en markant økonomisk nettogevinst og at flere fødsler forbliver ukomplicerede, hvorved jordemoderens selvstændige virksomhedsområde styrkes. Disse fordele opnås uden at kompromittere den fødendes fødselsoplevelse og hendes ret til frit at vælge mellem at føde hjemme eller på hospital. Der er således tungtvejende argumenter for at arbejde på at øge hjemmefødselsfrekvensen i Danmark. Dette problematiseres dog af, at der på nuværende tidspunkt ikke er en DRG-takst1 for hjemmefødsler, hvorfor det enkelte hospital ikke honoreres for at varetage graviditets-, fødsels- og barselomsorgen for en kvinde, der føder hjemme. Dette betyder, at det i skrivende stund ikke er gunstigt for de obstetriske afdelinger at øge hjemmefødselsfrekvensen, da dette vil forringe deres økonomi. Det første skridt mod at øge antallet af hjemmefødsler er derfor, at Sundhedsstyrelsen opretter en DRG-takst for hjemmefødsler, og at regionerne indfører et ensartet tilbud til gravide om hjemmefødsel, evt. i en landsdækkende hjemmefødselsordning med en tilsvarende organisering som i Hjemmefødselsordning Sjælland.


DRG-takster
DRG står for ”Diagnose Relateret Grupper” og er et takseringssystem, som varetages af Sundhedsstyrelsen, og anvendes til afregning, opgørelse og analyse af omkostninger og aktiviteter på hospitaler.

Hjemmefødselsordning Sjælland
Læs mere om Hjemmefødselsordning Sjælland her www.hjemmefoedsler.dk  

Relaterede artikler
Tidsskrift for Jordemødre nr.12, 2009 side 30. Hjemmefødsler i Norden 2010-2014. Af Karen Ingversen, jordemoder, MSC.

 

Fakta om hjemmefødsler

  • Hjemmefødsler hører under jordemoderens selvstændige virksomhedsområde.
  • Alle har ret til vederlagsfri jordemoderhjælp ved hjemmefødsel.
  • Alle skal informeres om muligheden for hjemmefødsel.
  • Alle gravide kan frit vælge at føde hjemme, uanset at der måtte være faglige argumenter, der taler imod.
  • I Danmark føder ca. 1 % hjemme.
  • I Region Sjælland føder 2,4 % hjemme - her varetages alle hjemmefødsler af Hjemmefødselsordning Sjælland.
  • Ca. 12 % af de kvinder, der planlægger at føde hjemme, overflyttes til hospital under fødslen.


    Læs opgaven
    Hele bacheloropgaven "Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering" kan læses her


    Referenceliste