• Print
  • Bookmark and Share

Health promotion in pregnancy

Årgang 2019, nr. 4, NJF kongres 2019

Hvordan oplever gravide kvinder og deres partnere de sundhedsfremmende tilbud, som jordemødre tilbyder, men også de tilbud, der findes på det mere grå marked.

Af: Anne-Mette Schroll, forsknings- og udviklingskonsulent

Tre oplæg på Nordisk Jordmorforbunds kongres handlede om sundhedsfremmende tilbud samt om de gravides brug af blandt andet internet, når de søger informationer. S.0tudierne er foretaget i tre forskellige lande og viser dermed også en diversitet i resultaterne. Men fælles for dem var dog, at vi skal omfavne de forskellige medier for at kunne imødekomme kvindernes behov for sundhedsfremme samt at vi skal have øjnene åbne for diversiteten i de gravides behov.

Gravide kvinder søger i stigende grad information og viden på internettet. Umiddelbart giver adgangen til hurtige oplysninger kvinderne en form for sikkerhed, men det synes samtidig også at kunne skabe en følelse af stress og bekymring. To hollandske jordemoderstuderende, Kranendonk og Van Veelen, har gennem 15 kvalitative interviews sat sig for at undersøge, hvordan gravide kvinder oplevede den graviditetsrelaterede online information. De fandt, at kvinderne værdsatte det, at de hurtigt og nemt kunne få informationer, som de ellers skulle vente med at få svar på til deres næste jordemoderaftale. De gravide søgte afklaring om, at alt er normalt og oftest blev de beroliget; især hvis de oplevede, at kilden er pålidelig. Kvinderne beskrev det, som at de oplevede en styrke, der af de studerende blev sammenfattet som en form for empowerment. Samtidig var kvinderne meget bevidste om, at alt på nettet ikke var rigtigt, men de følte selv, at de godt kunne skelne i forhold til kvaliteten. Kvinderne havde dog fortsat stort behov for jordemoderen, som blev opfattet som den mest pålidelige kilde til information. De to jordemoderstuderende sluttede oplægget af med at pointere, at internettet udgør en stor del af dagligdagen, og at vi derfor har brug for mere viden om, hvordan det bruges og opleves.

Fravalg af fødselsforberedelse
Karin Forslund Frykedal, Sverige, satte fokus på årsager til, at kommende forældre ikke deltager i fødselsforberedelse. Ud fra en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt 915 svenske forældre fandt man, at de uddybende svar kunne tematiseres i tre hovedgrupper. På et individuelt niveau kunne den manglende deltagelse skyldes, at man følte sig ukomfortabel ved at skulle være med, at man var alene, at man havde for meget arbejde, at man følte sig syg, gammel eller bare for meget ’ved siden af’. På et gruppeniveau fandt forskerne, at der kunne være plads til mere heterogenitet og åbenhed. Især fædrene følte sig udenfor. Endelig fandt man på et organisationsniveau, at der var mangel på tilbud, at der var for dårlig information omkring disse, og at det var svært at finde ud af, hvordan man tilmeldte sig. Under oplægget blev der lagt vægt på vigtigheden af at være opmærksom på normer og sociale strukturer, samt undervisernes rolle – også i forhold til ikke at påføre egne værdier og normer.

Digital oplysning
Susan Fleming, USA, havde ’fødslen i en elektronisk verden’ som det centrale udgangspunkt i sit oplæg. Oplægget var baseret på kvalitative interviews blandt både sundhedspersonale og gravide. Oplægget tog udgangspunkt i strømmen af information via diverse medier og udviklingen over tid. I 1999 kostede en fødselsvideo 400 dollars, mens udbuddet af gratis fødselsvideoer over Youtube i dag er overvældende. Mængden af information til de gravide kan derfor også synes at være overvældende. Blandt det sundhedsfaglige personale synes der at være en holdning til, at kvinderne ikke bare forbereder sig via de elektroniske medier, men at de også bringer dem med ind på fødestuerne, og at kvinderne bliver misinformeret og derved bange. De gravide/fødende bliver på den ene side mere oplyste, men på den anden side også mere udsatte og sårbare naive. I denne sammenhæng blev der refereret til et eksempel, hvor en gemelligravid havde spurgt en blogger til tegnene på, hvornår fødslen startede og havde fået at vide, at hun bare skulle ud at gå, så ville hun finde ud af det – den gravide var i 27. uge. Susan Fleming opfordrede til, at man i højere grad spurgte ind til, hvilke internetsider og app’s de gravide bruger og ud fra dette diskuterer troværdighed. 

 

Læs alle artiklerne om Nordisk Jordmorforbunds kongres 2019