• Print
  • Bookmark and Share

Håndholdt ledelse og patinetomsorg

Årgang 2019, nr. 2

I Holbæk er jordemødrene glade for arbejdsforholdene på deres fødested. Tidsskrift for Jordemødre tog til den vestsjællandske by for at undersøge hvad det er, der giver arbejdsglæden og som gør, at det ikke længere er svært at skaffe jordemødre.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Chefjordemoder Heidi Fischer

Jeg er taget til Holbæk for at undersøge, hvorfor jeg gentagne gange har hørt jordemødre med begejstring fortælle om at være jordemoder på det mellemstore fødested.

Da jeg ankommer til det vestsjællandske sygehus og går ind gennem hovedindgangen, åbner jeg min mobiltelefon og søger efter den mail, som chefjordemoderen har sendt om mødested. Der går mindre end et halvt minut, før en kvindelig guide spørger mig, hvad jeg søger og viser mig hen til den bygning, hvor fødegangen ligger side om side med barsel- og svangreafdelingen. Her møder jeg Heidi Fischer, der er afdelingens chefjordemoder og Maria Jacobsen, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene. På mødebordet står der kaffe og en tallerken med flødeboller, der hver er mindst tre gange størrelsen på en gourmetflødebolle fra Summerbird.

Nej, vi er ikke bedre normeret end for eksempel de københavnske fødesteder, slår Maria Jacobsen og Heidi Fischer hurtigt fast. Med den usikkerhed in mente, der ligger i at sammenligne normeringer, travlhed og belastning, sætter jeg mig sammen med tillidsrepræsentanten, chefjordemoderen og afdelingens to vicechefjordemødre, Signe Dueholm og Anne Burhøi, for at høre hvad det er, de og stedet kan.

En gammel historie
Fortællingen om det gode jordemoderarbejde på Holbæk Sygehus starter før årtusindeskiftet. I 1996 bad sygehusets ledelse en arbejdsgruppe om at komme med et forslag til, hvordan man kunne være med til at sikre, at de gravide og deres familier følte sammenhæng i den omsorg og behandling, de fik på sygehuset. Resultatet af gruppens arbejde var stærkt inspireret af ideen bag fødeklinikkerne, hvor man med få faggrupper og inden for samme geografiske enhed var i stand til at give kvinder med en forventet normal fødsel sammenhæng og kontinuitet fra fødslen til tiden på barselafdelingen. På grund af afdelingens størrelse var det ikke relevant at oprette en klinik kun for de ukomplicerede fødsler ved siden af en specialafdeling. I stedet blev det besluttet, at hele afdelingen skulle fungere på samme præmisser som en klinik; altså med så få personalegrupper som muligt og tæt geografisk sammenhæng mellem afdelingerne. Planen blev gennemført i to tempi: I første omgang blev sygeplejerskerne på svangre-barselafdelingen erstattet af jordemødre, i anden omgang blev svangrebarselafdelingen flyttet, så den kom til at ligge i umiddelbar forlængelse af fødeafdelingen.

Og sådan er det stadig i dag. Hele afdelingen er formet som et T, hvor fødegangen ligger på toppen og barsel og svangresengene er placeret på bogstavets ben. Afstanden mellem alle yderpunkter i afdelingen er overskuelige.

Jordemødrene er ansat til at varetage både fødsler og omsorgen for de nybagte familier.

- Det giver en variabilitet, når vi arbejder på hele vores kompetenceområde. Og det gør det nemt og oplagt at gå på barselbesøg hos en, man har født med, når vi har vagt på fødegangen. Og måske kommer vi til at passe en kvinde, vi har født med, når vi har vagt på barselgangen, siger Maria Jacobsen. Fordelingen af vagter på henholdsvis føde- og barselgangen foregår så vidt muligt efter frivillighedens princip. Enkelte foretrækker kun at være på barselgangen, mens de fleste har et skema med vagter begge steder. De helt nyuddannede jordemødre starter med udelukkende at have vagter på fødegangen i en periode for at blive trygge ved det akutte arbejde. For at sikre kontinuiteten for de nybagte mødrepå barselgangen har jordemødrene to til tre vagter i træk der.

En negativ spiral
Da der i slutningen af 2018 blev en jordemoderstilling ledig på fødeafdelingen på Holbæk Sygehus, var der 11 ansøgere. Ganske anderledes så det ud godt to år tidligere, da man i december 2016 måtte bremse op for en udbredt brug af eksterne vikarer, der var ved at slå bunden ud af afdelingens økonomi. Op til vikarstoppet var det ikke usædvanligt, at alle jordemødre i en vagt var vikarer fra vikarbureau, der dækkede vakante stillinger og sygdom. Mere end en tredjedel af afdelingens jordemødre var langtidssygemeldte, flere på grund af stress. Markante besparelser havde ramt afdelingen i 2015 med fyringer til følge, samtidig med at Region Sjælland besluttede at lukke for alle kendt jordemoderordninger, da en fælles regional lønaftale ikke kunne forhandles på plads. Jordemødrene følte sig pressede og mismodet bredte sig.

En fælles konference for alle i afdelingen i oktober 2016 viste behov for en tydeligere ledelse og faglig retning. Kort forinden var Heidi Fischer blevet ansat som chefjordemoder, og noget af det første hun gjorde, var at ansætte social- og sundhedsassistenter i midlertidige stillinger for at tage presset fra jordemødrene. Chefjordemoderen fik desuden – indenfor de givne rammer – grønt lys til at ansætte endnu en vicechefjordemoder, så der var en på fødegangen og en på svangrebarselafsnittet. Omsorgssamtaler var med til at få de sygemeldte jordemødre tilbage i arbejde og det – sammen med aftale om, at ekstra vagter blev honoreret som overarbejde til straksudbetaling – gjorde det muligt at lukke for brugen af vikarer i februar 2017. Indsatserne skulle også imødekomme et påbud fra Arbejdstilsynet, der i december 2016 pålagde ledelsen at “sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med patienter og pårørende på føde-, svangre- og barselgangen i Gynækologisk/ Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus ikke forringer medarbejdernes sikkerhed”.

Tilpasningen i normeringen til et lavere fødselstal betød en reduktion i jordemoder- og sosugruppen på otte årsværk mellem 2015 og 2016. Og det kunne organisationen ikke holde til, vurderer Heidi Fischer om perioden, før hun tiltrådte som chef. Oveni kom en udskiftning i jordemoderledelsen, da vicechefjordemoderen fik andet job og chefjordemoderen gik på pension. Heidi Fischer ser tilbage på en kultur, hvor der skulle omdefineres arbejdsgange, flow og samarbejde. For eksempel blev døgnvagten ikke altid kaldt, selvom det ville have afværget unødig travlhed for jordemødrene på gangen.

- Der var opstået en krise, hvor overblikket var mistet og bekymringer blev taget på forskud. Altså en tendens til negative forhåndsantagelser af, hvad der kunne ske i en vagt, siger hun.

Ledelse tæt på
‘Håndholdt ledelse’ er den betegnelse, som hurtigt falder mig ind i snakken med de fire jordemødre. Tillidsrepræsentanten fremhæver sin tilfredshed med, at vicecheferne også er med på stuerne, hvis der er brug for en ekstra hånd. Det sker imidlertid ikke så ofte mere, efter at der i efteråret 2017 blev ansat seks kliniske jordemoder supervisors, der døgndækker afdelingen. Ansættelse af denne gruppe jordemødre kunne lade sig gøre gennem omfordeling af ressourcerne.

De to vicechefer har delt jordemodergruppen og de andre personalegrupper mellem sig og er nærmeste leder for dem. Vicecheferne har kontor side om side med stuerne på henholdsvis føde- og barselgangen, så jordemødrene ikke føler sig “overladt til os selv”, som tillidsrepræsentanten udtrykker det. Hun har før tidsskriftets besøg på afdelingen spurgt kolleger om, hvad der giver dem arbejdsglæde og her spiller imødekommende og anerkendende ledelse en væsentlig rolle. “Man blomstrer op, hvis man bliver bakket op i de forslag, man kommer med. Og det bliver man her, hvis man kan argumentere for dem”.

- Vi prøver så vidt muligt at prioritere at lade jordemødrene bruge deres kompetencer og interesser til at fordybe sig i et interesseområde. Det kan for eksempel være kodning, kvalitetsarbejde eller udvalgte projekter, fortæller Anne Burhøi.

- Vi har et stort fagligt råderum, et tæt tværfagligt samarbejde om forløb, og vi kender hinanden godt, siger Anne Burhøi.

Holbæks store geografiske optageområde har flere kvinder på overførselsindkomst og med lavere uddannelsesniveau, flere meget unge kvinder, der bliver gravide samt flere overvægtige gravide end landsgennemsnittet. Og det stiller særlige krav til svangreomsorgen.

- Vi ser en tydelig opgave i forhold til at reducere uligheden i sundhed på vores afdeling og vi skal hele tiden se på, hvad der giver et godt forældreskab. Vi møder de gravide første gang kort tid efter, at de har været til nakkefoldscanning og vi bestræber os for at give forældrene behovsorienterede tilbud, som det er foreskrevet af Sundhedsstyrelsen, siger Signe Dueholm.

- På Holbæk har vi ikke fødselsforberedelse i små hold, til gengæld bruger vi vores ressourcer på individualisering af forløbene, forklarer vicechefen videre.

Maria Jacobsen supplerer:

- Ja, vi har til en vis udstrækning mulighed for at tage den tid, der skal til med den enkelte kvinde og familie. Jeg tror, at det er en vigtig grund til at vi har en del jordemødre, der kører langt for at være ansat her, siger tillidsrepræsentanten og citerer fra listen over udsagn fra kollegerne: “Der er plads til det individuelle patientforløb, som giver stor tilfredshed for patienterne, men også stor tilfredshed i jordemoderens arbejde”, og “Når man har tid til at være den jordemoder, man gerne vil være, så har man også bedre overskudtil at være den kollega, som man gerne vil være og møde sine kolleger, som man gerne selv vil mødes”.

Ideen om at mor og barn skal udskrives få timer efter fødslen er ikke nået til Holbæk. Signe Dueholm rejser sig og går hen til et kort over fødestedets optageområde, der hænger på væggen, og peger på spidsen af Sjællands Odde og Ringsted mod syd, som optageområdet spænder over.

- Vi dækker et stort geografisk område og vi ville have svært ved at nå rundt på barselbesøg. For en stor del af vores familier vil det heller ikke være hensigtsmæssigt at føde ambulant. Så på grund af afstandene og patientunderlaget tilbyder vi stadig indlæggelse i to til tre dage til både første- og flergangsfødende. Det mener vi er med til at modvirke yderligere ulighed i sundheden, forklarer Signe Dueholm.

De familier, der vælger at gå hjem kort tid efter fødslen, bliver ringet op af en jordemoder i døgnet efter og kommer i barselambulatoriet to til tre dage efter fødslen til neonatale screeningsundersøgelser og snak om trivsel og fødslen.

Størrelse og travlhed
Fødeafdelingen på Holbæk Sygehus er en specialafdeling med neonatalafdeling til børn født efter 28. uge. Afdelingen visiterer derfor videre, hvis en fødsel er under opsejling tidligere. Afdelingen varetager komplicerede forløb, men viderevisiterer til afdelinger med højt specialiseret niveau, for eksempel hvis den gravide udvikler insulinkrævende gestationel diabetes. Region Sjællands hjemmefødselsordning står for alle regionens hjemmefødsler og den offentligt finansierede, men privat ledet fødeklinik i Holbæk kan varetage op til 200 fødsler om året. En del af disse overflyttes til specialafdelingen, når der er brug for medicinsk smertelindring, vestimulation osv.

- Hjemmefødselsordningen og klinikken gør, at vi har en større tyngde af komplicerede forløb, og vi kan også have rygende travlt. Men vores størrelse gør, at travlhed bliver mere overskueligt. Samtidig er det mere overskueligt at kommunikere hvilke opgaver, der skal løses først i en presset situation, når vi ikke er så mange, siger Anne Burhøi.

Chefjordemoder Heidi Fischer kom til Holbæk efter flere år som vicechefjordemoder på Herlev Hospital, der har over tre gange så mange fødsler som Holbæk. Hun mener, at afdelingens størrelse og udformning har stor betydning for overskuelighed og trivsel.

- Størrelse og sammenhængskraft i en afdeling er vigtigt, ikke blot for patienterne men også for personalet. Hele vejen rundt arbejder vi med teamsamarbejdet, for det ved vi både gavner patienten og arbejdsglæden. Vi kan mærke, at ikke bare afdelingens størrelse, men også sygehusets størrelse giver god mulighed for, at “det store” teamsamarbejde kan fungere, siger chefjordemoderen. Når afstanden til sygehusets øverste ledelse er overskuelig, giver det mulighed for at involvere og informere personalet i forbedrings- og forandringstiltag på sådan en måde, så forandringen giver mening.

- En afdelings størrelse er ideel for mig, når man kan tilbyde sammenhængskraft på flere niveauer, variation i arbejdsopgaverne, mulighed for at tilbyde forskellige fordybelses- og karrieremuligheder, samtidig med at det er patientnært. De muligheder synes jeg, Holbæk kan tilbyde, siger Heidi Fischer.

Fakta om Fødeafdelingen på Holbæk Sygehus

  • Der er ca. 1.500 årlige fødsler
  • Der er i alt ansat 40 årsværk jordemødre. Dertil kommer 3,5 årsværk sonografer, der alle er jordemødre samt en deltids jordemoderstilling til skemalægning.
  • Jordemødrene dækker både graviditet, fødsel og barsel
  • Der er social- og sundhedsassistenter i dag- og aftenvagt på fødeafsnittet
  • Der er døgndækning af klinisk jordemodersupervisor
  • Afdelingen kører med dag-, aften- og nattevagter, men har også døgn- og enkelte 12 timers vagter. Det er frivilligt om man vil have døgn- og 12 timers vagter.
  • Et vagtudvalg er pt ved at se på eventuelle nye måder at gå i vagt på.
  • En arbejdspladsvurdering (APV) fra 2018 viser, at jordemødrene oplever større arbejdspres end tidligere vurderet på “arbejdstempo” og “kvantitative krav”. Men samtidig scorer jordemødrene højere end landsgennemsnittet på parametre som tillid, samarbejde og retfærdighed (landsgennemsnittet er et nationalt benchmark – ikke kun for jordemødre). Jordemødrene scorer fortsat lavt på “indflydelse” i forhold til landsgennemsnittet.

 

 

Jordemodersupervisoer og tillidsrepræsentant Maria Jacobsen

 

Anne Burhøi (tv.) og Signe Dueholm, vicechefjordemødre