• Print
  • Bookmark and Share

Gravide kvinders syn på alkohol i graviditeten

Årgang 2011 Nr. 12

Gravide vil gerne have, at jordemoderen spørger til deres alkoholforbrug. Det viser en undersøgelse foretaget blandt kvinder med forskellige alkoholvaner. Undlader jordemoderen at spørge, tabuiseres emnet yderligere.

Af: Lisa Lærke Iversen, Pia Schiøler Kesmodel, Niels Broch Knudsen

Illustration: Bob Katzenelson

I anbefalingerne for svangreomsorgen fra 2009(1) fremgår det, at jordemødre er tiltænkt en central rolle overfor gravide med hensyn til risikoopsporing, rådgivning og information om alkohol i graviditeten. En kvalitativ interviewundersøgelse blandt 29 nuværende og tidligere gravide tyder på, at kvinderne er enige i, at deres jordemoder kan spille en vigtig rolle her. Undersøgelsen viser desuden, at ikke alle kvinder er velinformede omkring alkohol og graviditet. Selv om de fleste gravide er langt mere optaget af at tale om bl.a. kost og motion med deres jordemoder, så siger de dog samstemmende, at det er i orden at blive spurgt om alkoholforbrug. Dette kan netop være den åbning, man har brug for, hvis man som gravid er bekymret for sine alkoholvaner.

Fra en tidligere dansk undersøgelse(2) ved vi, at tre ud af fire gravide ikke holder sig helt fra alkohol i graviditeten. Derudover ved vi meget lidt om, hvordan gravide ser på alkohol og graviditet. Hensigten med denne undersøgelse var derfor at blive klogere på deres holdninger, alkoholvaner, viden, informationsbehov og på deres erfaringer med og ønsker til de fagfolk, de møder i deres graviditet.

Metode
Undersøgelsen er lavet af Gravidprojektet, som hører under Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune, og den baseres på data fra semi-strukturerede kvalitative interviews med 29 kvinder, fordelt på tre grupper:

  1. 12 tilfældigt udvalgte gravide kvinder
  2. 10 unge kvinder (18-22 år da de blev gravide). Ni af kvinderne er nybagte mødre, mens en fortsat er gravid på interviewtidspunktet
  3. Syv alkoholsårbare kvinder, som enten har haft problemer med alkohol, da de blev gravide, eller har fået alkoholproblemer af en sådan karakter, at de senest seks år efter barnets fødsel har søgt hjælp til behandling.
  4. På interviewtidspunktet er disse kvinders børn mellem 4 mdr. og 8 år.

De 29 interviews er på nær et enkelt digitalt optaget, og samtlige interviews er efterfølgende blevet udskrevet og derefter systematiseret og kodet ved brug af det socialfaglige it-system, Bosted. I bearbejdelsen af data har vi søgt efter både variationer og ligheder eller mønstre. Vi har forsøgt at udlede noget generelt om, hvordan kvinderne i undersøgelsen ser på alkohol i graviditeten, og, hvor det er meningsfuldt, hvad der er særlige karakteristika for de tre grupper af interviewede.

Undersøgelsens resultater
Alkoholvaner i graviditeten
De fleste af undersøgelsens kvinder har ikke været fuldstændig afholdende under deres graviditet. En del af kvinderne har rusdrukket op til flere gange, før de blev klar over, at de var gravide, hvilket indebærer, at de har drukket fem eller flere genstande ved én lejlighed. Efter erkendt graviditet har hovedparten enten drukket små mængder eller helt holdt sig fra alkohol. En af de tilfældigt udvalgte gravide beskriver sine egne og andres alkoholvaner således:

”I min omgangskreds er der ligesom to forskellige grupper af gravide. Der er de, der ikke drikker noget som helst og i øvrigt ikke bruger noget parfume eller andet. Helt økologiske og parabenefri, og så er der dem, der er en lille smule mere pragmatiske men stadig til den hellige side, og det er den gruppe eller segment, jeg tilhører. Når det er vildest, så drikker man måske et halvt glas hvidvin og så med danskvand i, og så synes man, at man har været lidt fræk-agtig.”

”De gange, hvor jeg har siddet på værtshus og har drukket, dengang jeg var højgravid, da har jeg hørt nogle folk sige, ’Du skal da ikke drikke’. Folk er kommet med kommentarer, det synes jeg har været ubehageligt, for man ved et eller andet sted nok godt, at det ikke er så godt. Nogle folk er lidt moralske. Nogle har sagt, ’Du har jo noget inde i den mave’, men det har været, når jeg har båret en brandert hjem.”

Holdninger til alkohol
Generelt synes kvinderne i undersøgelsen, det er i orden at drikke lidt som gravid, men efter erkendt graviditet skal man ikke drikke mere end en genstand af gangen. Det er også okay, hvis man helt vælger alkohol fra. Større mængder alkohol er uacceptabelt, men hovedparten fremhæver alligevel den gravides ret til selv at bestemme, hvor meget hun vil drikke.
Hvad enten man som gravid vælger at drikke lidt eller helt holde sig fra alkohol, oplever kvinderne oftest, at deres valg bliver accepteret af andre. Dog fortæller en del, særligt de unge kvinder, om kommentarer fra forældregenerationen. En ung kvinde beretter fx:
”Der er nogle i min familie, der har sagt, ’Lad være med at skabe dig. Vi har også fået børn og de har da ikke taget skade af det (alkohol)’. Så det har været lidt et pres en gang i mellem.”

Mangelfuld viden
Så godt som alle interviewede kvinder er klar over, at det kan være skadeligt for det ufødte barn, hvis man som gravid drikker meget eller hyppigt. Stadigvæk er der dog enkelte kvinder, som kan blive i tvivl. Typisk er det de kvinder, som kender til gravide, der har drukket meget. En af kvinderne siger fx:

”Jeg har jo set masser, der har drukket, også i min familie, hvor de har siddet og været højgravide og været fulde. Og der er jo ikke sket noget. Men jeg har det sådan, at det kan da ikke være sundt… Personligt vil jeg ikke gøre det, men det er svært, for der er jo ikke sket noget med de andres børn.”

På andre områder har en stor del af kvinderne i undersøgelsen en mangelfuld viden. Blandt andet mener adskillige fejlagtigt, at spiritus er mere skadeligt for fosteret end vin og øl. Særligt rødvin omtales af mange i positive vendinger, som fx ”rødvin er jo godt for meget”, ”det er jo druer”, ”godt for blodprocent og blodomløb”.

Rigtig mange af de interviewede er også ukorrekt overbevist om at de ”hårde stoffer” (heroin, kokain, ecstasy, amfetamin m.m.) er langt farligere for fosteret end alkohol. Selv cigaretter, tror nogle af dem, er værre end alkohol og holdningsmæssigt er der en del, som klart finder det mere uacceptabelt at ryge en enkelt cigaret end drikke en enkelt genstand som gravid. En af de tilfældig udvalgte gravide udtrykker det sådan:

”Jeg forestiller mig, at et højt forbrug af det hele vil ødelægge et barn, uanset om man tager det ene eller det andet. Hvis hun (en gravid) sad og røg en hel pakke cigaretter, så ville jeg nok sige noget. Det bliver man hurtigere forarget over end alkohol. Det er nok fordi det (tobak) har været så meget oppe i medierne de sidste mange år, hvor alkohol kun lige så stille er begyndt at være noget, man snakker om. Så cigaretter ville forarge mig mere. Røg ved man, hvad man mener om, der er flere facts om det, hvorimod alkohol stadigvæk er sådan en genstandsagtig okay ting. Så længe det er under et eller andet, så er det okay. Så sad hun og drak en hel flaske vin, så ville jeg ikke sige noget, men røg hun en pakke cigaretter, så ville jeg gøre det. Det er jo helt forkert, men det er sådan det er”

Hovedparten af de tilfældigt udvalgte gravide kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Dog er der en stor del af især de unge og de alkoholsårbare kvinder, som ikke er bekendte med anbefalingerne, eller som har misforstået dem. Mange af kvinderne i undersøgelsen synes, anbefalingerne er udmærkede, men de ser ikke sig selv som målgruppe for dem. De oplever, at anbefalingerne er for de, der ikke kan styre deres alkoholforbrug, og i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling til kvinder, der prøver at blive gravide, tror rigtig mange af de interviewede fejlagtigt, at den henvender sig til par med fertilitetsproblemer.

Drikker du alkohol?
Størstedelen af kvinderne i undersøgelsen fortæller, at de er blevet spurgt om alkoholforbrug af enten deres læge eller jordemoder. Typisk er de blevet stillet et enkelt lukket spørgsmål som fx, ”Drikker du alkohol?”, hvorefter man hurtigt er gået videre til andre emner. Kun få erindrer, at de er blevet informeret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide eller på anden vis blevet informeret om, hvordan alkohol kan påvirke det ufødte barn. Af de kvinder, der kan huske at være blevet informeret om alkohol, har halvdelen modtaget en information, som ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En ung kvinde på 21 år fik fx følgende råd af sin læge:

”I forhold til alkohol, så anbefalede han mig at drikke et glas rødvin om dagen. Han sagde, det var godt for blodprocenten, selv om den ikke var lav. Jeg fortalte ham, at jeg ikke bry der mig om vin, men han syntes nu, det ville være godt alligevel. Jeg prøvede at skjule smagen ved at drikke gløgg, men jeg kunne ikke få det ned.”

Spørg os bare
Kvinderne i undersøgelsen er generelt ikke særlig optagede af emnet alkohol. De er langt mere interesserede i at få viden om kost, motion og lignende.

Men selv om kvinderne er mere optagede af andre emner, så mener samtlige, at det er helt i orden, at fagpersoner spørger til deres alkoholvaner. De interviewede bruger udtryk som ”helt fint”, ”naturligt”, ”vigtigt”, ”fornuftigt” eller ”forventeligt”. Nogle af de alkoholsårbare kvinder er ikke sikre på, om de vil svare ærligt på spørgsmålet. Ikke desto mindre synes de, det er i orden at blive spurgt. Andre igen finder det ligefrem problematisk, hvis de professionelle undlader at spørge. Det er det, fordi fagfolk på den måde er med til at cementere det tabu, der i forvejen er om alkohol, graviditet og moderskab, fortæller fx en af kvinderne med et mangeårigt alkoholproblem:

”Min læge spurgte ikke til mine alkoholvaner, selvom han godt vidste det. Han havde jo udskrevet antabus til mig nogle år før over telefonen. Det har jeg godt nok undret mig over. Det var så skamfuldt at have et alkoholproblem og så samtidig være gravid. Det er det værste af det værste. Det ville være rart, hvis min læge og jordemoder havde spurgt til mine alkoholvaner, fordi det ville have været en åbning. Jeg sad jo bare der og syntes, at det hele bare var så pinligt. Det at de ikke spurgte, det gjorde jo i den grad, at det blev endnu mere tabuiseret. De skal ikke være så berøringsangste, det skal de bare ikke. De skal turde spørge, fordi det er altså ikke særlig rart selv at være den, der skal nævne det”.

Nogle af kvinderne i undersøgelsen finder det forståeligt, at fagpersonen hurtigt går videre til andre emner, hvis den gravide svarer nej på spørgsmålet, om hun drikker alkohol. En større andel af kvinderne har dog en anden opfattelse. Hvis man vil høre andet end et ”Nej”, så er det nødvendigt at stille mere end et enkelt spørgsmål:

”De skal spørge lidt mere ind til det. Ikke bare sætte et kryds, men spørge ind til alkoholvanerne.”

Det er vigtigt, at man som fagperson signalerer, at det ikke kun er noget, man spørger om, fordi man skal, men noget som man rent faktisk er villig til at høre om og drøfte med den gravide. Man skal være ”imødekommende”, ”vise interesse”, være ”fordomsfri” og ”undgå løftede pegefingre”. Desuden skal man tilbyde ”information om alkohol” og ved behov ”information om henvisningsmuligheder”.

En del af de interviewede kvinder peger på, at egen læge og jordemoder kan spille en central rolle i forhold til de gravide. Både fordi de møder alle gravide forholdsvis tidligt i graviditeten, og fordi hun så ikke behøver at skille sig ud ved at henvende sig på en alkoholbehandling for at drøfte sine alkoholvaner.

De alkoholsårbare kvinders fortællinger om barrierer for at søge hjælp
I de alkoholsårbare kvinders fortællinger spiller frygten for tvangsfjernelse af barnet som følge af åbenhed omkring alkoholproblemer en væsentlig rolle. Mange af dem frygter, at noget sådant kan ske pludseligt og uden nogen form for varsel. De synes, det er svært at tale om deres børn i relation til deres alkoholvaner, men de ved godt, at det kan være nødvendigt. Derfor er deres råd til fagfolkene, at disse ved den mindste bekymring informerer kvinderne om underretningspligten. De skal tydeligt fortælle om formålet med en eventuel underretning, og om hvad de konkret påtænker at gøre skridt for skridt, og i hvilke tilfælde det kan blive aktuelt at underrette.

Det er tabuiseret og skamfuldt at drikke for meget som gravid. Også for de alkoholsårbare kvinder er graviditet, moderskab og alkohol uforenelige størrelser. De pointerer vigtigheden af, at fagfolk spørger gravide om deres alkoholvaner. Det skal de gøre, selv om ikke alle synes, det er rart at snakke om. Undlader de at spørge, tabuiseres emnet yderligere.

De alkoholsårbare kvinder råder os desuden til at huske at se på den gravide som et helt menneske. Man kan blive så forskrækket og bekymret over alkoholproblemet, at den del kommer til at fylde det hele i kontakten. For kvinderne er det væsentligt, at der også bliver plads til at tale om graviditet og fødsel.

Konklusion
Et højt informationsniveau er en af forudsætningerne for, at gravide er rustede til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvordan deres alkoholvaner skal se ud. Derfor er det bekymrende, at så stor en andel af de interviewede kvinder eksempelvis ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger eller fejlagtigt tror, at alkohol er mindre fosterskadende end andre rusmidler. Kun få er blevet informeret om, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler eller på anden vis blevet informeret om emnet af deres læge eller jordemoder. Af dem som modtog information, var denne kun for halvdelens vedkommende i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen. De interviewede kvinder må formodes at have glemt dele af kommunikationen med fagpersonerne under deres graviditet, men deres svar falder godt i tråd med resultaterne fra to andre undersøgelser, som Gravidprojektet har været med til at lave, om praktiserende lægers og jordemødres informationspraksis på området(3+4). Kun omkring halvdelen fra begge faggrupper følger Sundhedsstyrelsens nul-anbefaling, når de drøfter emnet med de gravide. Den manglende opbakning blandt fagfolk til Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan bl.a. skyldes en faglig uoverensstemmelse. På nuværende tidspunkt er der nemlig ikke evidens for, at små mængder alkohol er fosterskadelige, og anbefalingerne er derfor formuleret ud fra et forsigtighedsprincip. En diskussion af om det er mest hensigtsmæssigt at anlægge et forsigtighedsprincip frem for en risikovurdering er relevant. Diskussionen bør dog efter vor mening ikke finde sted i konsultationsrummet, men i et fagligt forum, så den gravide ikke forvirres af modsatrettede budskaber. For hvad skal hun egentlig tro på, hvis hendes jordemoder og læge giver grønt lys for at drikke lidt, hendes forældre hovedrystende taler om forbudshysteri, samtidig med at Sundhedsstyrelsen anbefaler afholdenhed?

Data fra Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune indikerer, at der er en gruppe af gravide med et risikoforbrug af alkohol, som egen læge og jordemoder ikke får øje på. Knap 30 procent af de mødre, som var i behandling i Center for Alkoholbehandling i 2008 og 2009, fortæller nemlig, at alkohol allerede havde taget overhånd i deres liv på det tidspunkt, hvor de blev mødre for første gang. Deres overforbrug af alkohol havde i gennemsnit stået på i 12-15 år, før de søgte hjælp. Måske var nogle af dem blevet henvist til behandling noget tidligere, hvis der i konsultationen var blevet åbnet op for, at alkohol var et emne til drøftelse på lige fod med andre livsstilsemner. Samtlige kvinder i undersøgelsen finder det helt naturligt, at fagfolk spørger til emnet. Hovedparten husker også at være blevet stillet et enkelt lukket spørgsmål af deres læge eller jordemoder, hvilket bekræftes af langt de fleste af jordemødrene i den tidligere nævnte undersøgelse. Et spørgsmål som eksempelvis ”Drikker du alkohol?” er dog alt for let at besvare med et nej, og så vil der oftest være lukket af for yderligere samtale om emnet. Ønsker man at høre andet end et nej, er det nødvendigt at spørge mere åbent og undersøgende, lyder opfordringen fra mange af de interviewede kvinder.

Vælger man som jordemoder at tage imod den opfordring, peger vores undersøgelse på, at man har chancen for at spille en vigtig rolle i forhold til risikoopsporing, rådgivning og information i forbindelse med alkohol og graviditet. For de gravide giver det nemlig rigtig god mening, hvis deres jordemoder også kan bruges som samtalepartner omkring dette emne.

 

Er du interesseret i at høre mere om undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Gravidprojektet ved Pia Schiøler Kesmodel epk@aarhus.dk eller Lisa Lærke Iversen lliv@aarhus.dk. Fra ultimo december 2011 kan rapporten ’Graviditet og alkohol - Fortællinger baseret på 29 kvalitative interviews med gravide og mødre’ også downloades på www.graviditetogalkohol.dk.

 

Referencer

  1. Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen 2009. Findes på www. sst.dk.
  2. Kesmodel U, Kesmodel PS, Larsen A og Secher J: Use of alcohol and illicit drugs among pregnant Danish Women, 1998. Scand J Public Health 2003;31:5-11. 
  3. Kesmodel PS, Kesmodel US og Iversen LL: Alkohol i graviditeten: Holdninger, viden og informationspraksis blandt jordemødre 2000-2009. Tidsskrift for Jordemødre. januar 2011, side 12-16.
  4. Kesmodel US, Kesmodel PS og Iversen LL: Lack of consensus between general practitioners and official guidelines on alcohol abstinence during pregnany. Danish Medical Bulletin;- 58/10:1-5.

 

Læs andre artikler i temaet

Fakta
Gravidprojektet er et 3 ½-årigt forsøgsprojekt, som arbejder med at udvikle metoder til tidlig opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol.
Projektet hører til i Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune.
Læs mere om Gravidprojektet samt om alkohol og graviditet på projektets hjemmeside, som henvender sig både til gravide og fagfolk: www.graviditetogalkohol.dk.


Forsigtighedsprincip eller risikovurdering
Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip valgt at anbefale kvinder, der ønsker at blive gravide samt gravide, helt at holde sig fra at indtage alkohol. Forsigtighedsprincippet er blandt andet valgt, fordi en af ulemperne ved en risikovurdering altid vil være, at den baserer sig på, hvad der i større grupper ser ud til at være risikofrit uden at det nødvendigvis er gældende for den enkelte gravide. Den samme mængde alkohol kan fx påvirke gravide og fostre forskelligt, fordi mennesker ikke nedbryder alkohol lige hurtigt. Et andet vægtigt argument er, at mange af undersøgelserne udelukkende har undersøgt for de fosterskader, som er umiddelbart målelige ved fødslen. Langt færre har undersøgt for senskader som fx neurologiske udviklingsforstyrrelser.
Disse skader bliver ofte først synlige, når barnet når børnehave- eller skolealderen, og på det tidspunkt kan det være svært at afgøre, om skaden skyldes alkohol i graviditeten eller andre forhold.
Læs flere argumenter for at anlægge hhv. en forsigtighedsbetragtning og en risikovurdering i Gravidprojektets artikel ”Alkohol og graviditet” i STOF. Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet, nr. 16. Vinter 2010/2011. Side 68-73.