På Hvidovre Hospital, hvor Danmarks største fødested holder til, får cirka 20 procent af alle gravide svarende til 1.400 årligt sat fødslen i gang. Dertil kommer de gravide, der starter fødslen med vandafgang og som skal have hjælp til at få sat i veerne i gang.
– Vi oplever bestemt også udsatte igangsættelser, men ikke flere, end man kan forvente i forhold til vores store volumen og i forhold til, at vi er en akut afdeling, hvor det planlagte nogle gange må vige for det akutte. Vi udsætter måske planlagte igangsættelser et par gange om ugen afhængig af travlheden, fortæller vicechefjordemoder Ditte Kirschner, der blev ansat på Hvidovre Hospital for halvandet år siden.
Allerede inden hun trådte til, var afdelingen begyndt på ”ringelister” og ”forventningsafstemning” i kommunikationen med de kommende forældre, hvor igangsættelse af fødslen kan komme på tale.
– Det var muligvis af nød, at man startede på forventningsafstemning og ringelister, det ligger før min tid. Men jeg mener, at der er fordele i den måde, som vi har organiseret igangsættelserne på i dag og den måde vi italesætter igangsættelser, siger Ditte Kirschner.
Ringelister
Gravide på Hvidovre Hospital bookes ved sidste jordemoderkontrol i uge 40 på en ringeliste. I uge 41+2 bliver de ringet op med information samt invitation til at komme til en snak om igangsættelse, vurdering af anbefalet metode og eventuelt igangsættelse ved 41+3-5. Kvinden informeres også om baggrunden for, at afdelingen anbefaler, at fødslen afsluttes inden 42+0 og om, hvad hun særligt skal være opmærksom på i den sidste del af graviditeten. Der må max gå ti dage fra sidste jordemoderkontrol til den gravide ses på hospitalet til denne vurdering. Når den gravide kommer til igangsættelsessamtalen, bliver der kørt CTG, lavet indvending undersøgelse og almindelig jordemoderkontrol. Hvis CTG er normal og mor og barn har det godt, kan hun vælge at gå hjem med Angusta, dersom der er fundet indikation for denne metode. Hvis der er modne cervikale forhold tilbydes kvinden hindeløsning og hun er således også moden til igangsættelse med HSP. I dette tilfælde kommer hun på en særlig HSP-ringeliste og informeres om, at hun skal holde sig klar en fastsat dag – men uden tidsangivelse. Kvinden får både skriftlig og mundtlig information om, at hun vil blive ringet op, når der er ledige hænder, men at igangsættelsen kan blive udsat.
Det er afdelingens jordemoder med ansvar for igangsættelser, der sammen med de kliniske supervisors ringer kvinderne ind i vagterne efter at have tjekket situationen på afdelingen og kvindens journal – hun kan jo have født spontant.
Ditte Kirschner sammenligner det med et puslespil.
– En ukompliceret flergangsfødende, der selv ønsker det og forventer hurtig fødsel, kan måske skubbes til 41+6 og en anden vil gerne i gang hurtigst muligt og har ikke noget imod at blive ringet ind om natten, når bare hun kommer hurtigt i gang. Alt det, skal der tages hensyn til, siger hun. Det fungerer godt, fordi vi har dygtige klinikere, der får hverdagen til at balancere i tæt samarbejde med vores kliniske supervisors, der er knivskarpe driftsledere, siger vicechefjordemoderen
Hvad synes forældrene?
Der er ikke lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt de gravide, der har været ”forventningsafstemt”, så afdelingen har ikke organiseret og dokumenteret viden om, hvordan det opleves af brugerne.
– Nej, vi har ikke struktureret undersøgt, hvordan forældrene oplever det. Vores måde at administrere igangsættelserne gør, at de kommende forældre ikke skal tilbringe ventetiden på hospitalet og det tænker jeg, er en fordel. Og så prøver vi også i vores kommunikation med den gravide at bibeholde dem i troen på, at deres krop fungerer og at deres barn trives, siger Ditte Kirscher.
”Forventningsafstemningen” og ringelisterne har nok været med til at tage brodden ud af kritik, men der er stadig forældre, der bestemt ikke synes, at de har fået en ordentlig behandling, hvis deres igangsættelse udskydes. Og nogle af dem taler Ditte Kirschner med.
– Jeg taler gerne med de utilfredse. Og vi har da også forældre, der truer med at gå til BT. Det er jeg som sådan ikke bange for, men det er da ærgerligt at det er nødvendigt at udsætte og at de føler sig klemt. Og det kan nogle dage fylde meget i afdelingen, og være hårdt for jordemødrene der står med de utilfredse par, også selvom der er truffet den bedste faglige beslutning i forhold til, hvem der blev udsat, siger Ditte Kirschner.