• Print
  • Bookmark and Share

Forskning på vej: Når den neonatale hørescreeningsproces svigter

Årgang 2012, Nr. 7/8, Forskning på vej

I forbindelse med et ph.d.-projekt, der skal undersøge den neonatale hørescreeningsindsats i Danmark, er der behov for jordemødrenes faglige og personlige erfaringer.

Af: Christina Degn, cand. mag. i audiologopædi

Baggrund
Høretab er den hyppigste form for medfødt sensorisk deficit, og det forventes, at op imod 250 børn hvert år fødes med et behandlingskrævende høretab i Danmark (1).

Før hørescreeningens indførelse blev høretab ofte først identificeret omkring 1½ års alderen, hvorved udviklingen af tale, sprog, indlæring og sociale færdigheder allerede var markant forsinket. Disse vanskeligheder følger ofte børnene resten af livet, og hæmmer dem i deres akademiske fremtidsmuligheder og livskvalitet. Dette afspejles bl.a. i, at kun 44 % af unge med høretab starter på en ungdomsuddannelse i forhold til 80 % af unge uden høretab (2). Derudover har voksne med høretab oftere en øget risiko for arbejdsløshed, udbrændthed på jobbet og førtidspension sammenlignet med baggrundspopulationen som helhed (3).

International forskning har imidlertid vist, at hvis børn identificeres og modtager intervention, allerede inden de er fyldt 6 måneder, styrkes deres sproglige, kognitive og sociale udvikling markant, hvilket muliggøre en udvikling, der er på lige fod med normalthørende børn (4)(5).

Derfor er den neonatale hørescreening så enorm vigtig. Desværre viser Sundhedsstyrelsens evaluering (6), at kun 85 % af fødselsårgangene i Danmark hørescreenes, hvorved der er en øget risiko for, at flere børn med medfødte høretab ikke identificeres rettidigt. Da screeningen er smerte- og bivirkningsfri for barnet og relativt hurtigt udført, er det ikke tilfredsstillende, at vi ikke har en højere screeningstæthed i Danmark. Nærværende ph.d.-projekt ønsker derfor at undersøge følgende:

  1. Eksisterer der særlige sociodemografiske og -økonomiske mønstre hos de familier, hvis barn/børn ikke er blevet hørescreenet?
  2. Hvilke specifikke årsager ligger der til grund for den manglende deltagelse i den neonatale hørescreening? (direkte/indirekte fravalg, forglemmelse, manglende kendskab mm.)

Formål
Projektet har til formål at medvirke til en kvalitetssikring af den danske audiologiske hørescreeningspraksis ved at bidrage med indsigt på et hidtil udækket område. Undersøgelsen fokuserer på de kausale forhold, der forventes at kunne indvirke positivt eller negativt på den overordnede screeningstæthed. En viden, der fremadrettet forventes at optimere tilrettelæggelsen af screeningsprocessen.

Design
Forskningsspørgsmålene belyses primært kvantitativt og statistisk for fødselsårgangene 2006 -2011. De sociodemografiske og -økonomiske faktorer undersøges på baggrund af bl.a. udtræk fra Det Medicinske Fødselsregister, Landspatientregistret, CPR-registret og Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning. Derudover vil projektet inkludere en spørgeskemaundersøgelse med fokus på forældrenes egne forklaringer på det direkte/indirekte fravalg af screeningstilbuddet.

Brug for jeres hjælp!
Da dette er et område, som ikke hidtil er blevet belyst, er det afgørende, at der bliver fokuseret på de rigtige faktorer. Derfor håber jeg, at I vil hjælpe ved at bidrage med jeres erfaringer. Har I oplevelser med forældre, som direkte fravælger screeningen? Eller er bekendte med faktorer, som I ser som afgørende eller medvirkende til, at forældre ikke tager imod tilbuddet? Omhandler det bestemte typer af familier eller muligvis organisatoriske forhold? Al information er velkommen, stort som småt.

Økonomi
Projektet er finansieret af Oticon Fonden og udføres ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

Forventet afslutning
Projektet forløber over tre år og forventes afsluttet i marts 2015.

Kontaktadresse
E-mail Degn@remove-this.sdu.dk
Tlf.: 65 50 31 15 (er på ferie i uge 32-34)
Christina Degn er cand. mag. i audiologopædi.

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen (2007) Evaluering af den neonatale hørescreeningsindsats
  2. Capacent (2009) Uddannelsesresultater og – mønstre for børn og unge med handicap
  3. Clausen, T. (2003) Når hørelsen svigter – Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd, Socialforskningsinstituttet, København
  4. Yoshinaga-Itano, C. (1998) Language of early- and later-identified children with hearing loss, pediatrics102 (5): 1161-1171
  5. Korver, A.M.H. et al. (2010) Newborn hearing screening vs. later hearing screening and developmental outcomes in children with permanent childhood hearing impairment, JAMA 304 (15): 1701-1708
  6. Sundhedsstyrelsen (2010) Opfølgende evaluering af den neonatale hørescreeningsindsats