• Print
  • Bookmark and Share

Forskning på vej: Evaluering af svangreomsorgen

Årgang 2011, nr. 10, Forskning på vej

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet planlægger et interventionsstudie, der skal øge viden om betydningen af tidlige indsatser for børns og familiers helbred og trivsel.

Af: Carina Sjöberg Brixval, cand.scient.san.publ.

Baggrund
Inden for de seneste år er der sket store ændringer i de regionale tilbud om svangre- og barselomsorg, uden at man kender konsekvenserne heraf. Gennemførelsen af omlægningerne kan hænge sammen med, at effekterne af svangreomsorgen er underdokumenterede.

Der er behov for at dokumentere, hvilke effekter svangreomsorgen har for de nyfødte børns sundhed og trivsel samt for familiens trivsel i de første leveår for at kunne træffe evidensbaserede beslutninger for omfang og kvalitet i svangre- og barselomsorgen.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række anbefalinger for svangreomsorgen, og anbefaler blandt andet, at fødselsforberedelse foregår i mindre hold, og at der her lægges vægt på forberedelse til forældreskab, at alle fødende tilbydes en samtale efter fødslen om graviditeten og fødselsforløbet i det omfang, forældrene har behov for det, og at der i forbindelse med ambulante fødsler aflægges et tidligt hjemmebesøg ved jordemoder en til to dage efter fødslen samt et besøg af sundhedsplejersken på tredje og femte dagen efter fødslen.

En stor del af jordemødrenes arbejde ligger i sundhedsfremme og primær forebyggelse. Sundhedsfremme for moderen under graviditeten, men også sundhedsfremme med den intention at forbedre barnets og familiens sund- hed og trivsel i perioden efter fødslen. Børns sundhed og trivsel afhænger blandt andet af familiens sociale omstændigheder, livsstil og forældrekompetencer, samt af sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats. Støtte i form af forældreforberedelse i graviditeten og sundhedsplejerskebesøg i barnets første leveår har vist at have en positiv effekt i form af øget helbred og trivsel for børn og forældre særligt blandt sårbare grupper.

Metode
Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet planlægger netop nu en intervention, der har til formål at udfylde nogle af de huller, der er i forskningen omkring tidlige indsatsers betydning for børn og familiers helbred og trivsel. Der planlægges et randomiseret studie for at evaluere de sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske effekter af en optimeret forældreforberedelse, efterfødselssamtaler, samt et tilbud om tidligt barselbesøg i hjemmet efter fødslen, i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Fødeafdelingerne på Hillerød og Hvidovre hospital har udtrykt interesse for at indgå i projektet. Selve interventionen kommer til at udmønte sig som et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden gravid på de to fødesteder modtager interventionen, og den anden halvdel vil modtage det tilbud, der er standard på fødestedet.

Interventionen består af tre dele:

  • fødsels-forældreforberedelse i små hold med deltagelse af fire til seks par. Holdene mødes fire gange på de lokale jordemodercentre og undervisningen foretages i et samarbejde mellem jordemødre og sundhedsplejersker,
  • efterfødselssamtale til alle, som foregår ved jordemoder indenfor den første måned efter fødslen, og
  • barselbesøg i hjemmet, der tilrettelægges i samarbejde med optagekommunerne og vil finde sted på tredje til femtedagen.

Evalueringen af interventionen vil foregå dels gennem spørgeskemaer til forældrene og dels gennem opfølgning i registre. Spørgeskemaer vil blive sendt ud, når barnet er 6-9 uger, ca. 6 måneder og 1 år gammelt, og vil blandt andet inkludere spørgsmål om barnets sundhed og alderssvarende udvikling, forældrenes stress og følelse af at kunne håndtere rollen som forælder, tegn på fødselsdepression, ammefrekvens og varighed, samt forældretilfredshed i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Der planlægges opfølgning gennem registre for at vurdere de samfundsmæssige omkostninger og de mulige besparelser som konsekvens af projektet. Denne del af evalueringen vil finde sted, når data er tilgængelig i de nationale sundhedsregistre. Finansiering og samarbejde Den forskningsbaserede del med udvikling og evaluering af projektet er finansieret blandt andet af Kræftens Bekæmpelse. I øjeblikket ansøges der om finansiering til at dække de øgede løn- og transportomkostninger til jordemødre og sundhedsplejersker. Afhængigt af, hvornår den sidste finansiering ligger klar, vil interventionen blive implementeret i løbet af 2012. Forskningsgruppen bag interventionen har etableret samarbejde med de ledende jordemødre på Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital. Desuden er der nedsat en følgegruppe bestående af jordemødre, sundhedsplejersker og repræsentanter fra foreningen Forældre og Fødsel, hvis formål er at yde fagkyndig rådgivning og dermed medvirke til kvalitetssikringen i arbejdet med projektet. Med den grundige evaluering af det skitserede projekt vil det derfor være muligt fremover at træffe beslutninger om omfang og kvalitet i svangreomsorgen på et evidensbaseret grundlag. Interventionsstudiets referencer findes på www.jordemoderforeningen.dk under Tidsskrift for Jordemødre – Artikelarkiv.

 

Forfatteren er ansat på Statens Institut for Folkesundhed, SIF, og medlem af projektgruppen bag interventionen.

 

 

 

Referencer

  • Barlow J, Coren E. Parent-training programmes for improving maternal psychosocial health. Cochrane Database Syst Rev 2004(1):CD002020.
  • Deater-Deckard K. Parenting stress and child adjustment: Some old hypotheses and new questions. Clinical Psychology-Science and Practice 1998; 5(3):314-32.
  • Johansen A, Jespersen LN, Davidsen M, Michelsen SI, Morgen CM, Helweg-Larsen K, et al. Danske børns sundhed og sygelighed. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2009.
  • Maimburg R, Væth M, Dürr J, Hvidman L, Olsen J. Randomised trial of structured antenatal training sessions to improve the birth process. BJOG 2010; 117:921–928.
  • Olds DL, Kitzman H, Cole R, Robinson J, Sidora K, Luckey DW, et al. Effects of nurse home-visiting on maternal life course and child development: Age 6 follow-up results of a randomized trial. Pediatrics 2004; 114:1550-9.
  • Olds DL, Kitzman HJ, Cole RE, Hanks CA, Arcoleo KJ, Anson EA, et al. Enduring Effects of Prenatal and Infancy Home Visiting by Nurses on Maternal Life Course and Government
  • Spending Follow-up of a Randomized Trial Among Children at Age 12 Years. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine 2010; 164:419-24.
  • Schor EL. Family pediatrics: report of the Task Force on the Family. Pediatrics 2003; 111:1541-71.