• Print
  • Bookmark and Share

Forskning på vej: Et jordemoderfagligt forskningsprojekt m.h.p. at nedbringe antallet og graden af fødselsbristninger

Årgang 2013, Nr. 1, Forskning på vej

Det har igennem mange år været praksis at fremhjælpe forreste skulder først ved vaginale fødsler. Denne praksis er baseret på tradition og på teoretiske overvejelser om fødselsvejen og begrundes i, at forreste del af fødselsvejen er den korteste. Der findes ikke kliniske studier, der dokumenterer effekten af denne praksis. Hvis fødslen forløber spontant og uden fremhjælpning, ses det – især ved fødsler i vand – at den bageste skulder fødes først. Med henblik på at skåne barnet mest muligt og med henblik på at undgå større bristninger har den manglende dokumentation af den traditionelle fremhjælpningsmetode af skuldrene kombineret med jordemødrenes egne erfaringer fået dem til at “opfinde” deres egne måder at fremhjælpe skuldrene på. Et jordemoderfagligt forskningsprojekt skal undersøge, hvorvidt en ændret praksis ved fremhjælpning af barnets skuldre ved den vaginale fødsel vil ændre på forekomst og størrelse af vaginale og perineale bristninger samt bristninger i labia.

Af: Hanne Willer, jordemoder

Baggrund
I 2010 fødte ca. 27.000 danske kvinder deres første barn. Af disse kvinder fik 85% eller ca. 22.950 en bristning i vulva, vagina eller perineum (Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdata).

En større bristning kan få både kort- og langsigtede konsekvenser for kvinden og kan påvirke hende fysisk, psykisk og socialt. På længere sigt kan en større bristning medføre komplikationer som dyspareuni og anal inkontinens samt angst for at føde vaginalt ved næste fødsel.

Talrige undersøgelser har set på risikoen for specielt store bristninger, og der synes at være overvejende enighed om, at denne er relateret til førstegangsfødende, stigende maternel alder, stort barn samt uregelmæssige baghovedstillinger. Ligeledes er der overvejende enighed om, at risikoen er øget ved langvarige fødsler, lang presseperiode, fødsler med behov for vestimulation og fødsler, der afsluttes med tang, cup og episiotomi.

Der foreligger ingen studier, der specifikt undersøger relationen mellem skuldrenes fødsel og bristninger.

En bacheloropgave fra jordemoderuddannelsen CVU-Nordjylland beskæftiger sig med problematikken omkring jordemødrenes håndtering af skuldrenes fremhjælpning. Forfatterne konkluderer, at der angiveligt anvendes mindst seks forskellige metoder, og at jordemødrene modulerer og tilpasser metoderne til de enkelte situationer.

Ældre som ny obstetrisk litteratur anbefaler, at forreste skulder fremhjælpes før bageste med eneste begrundelse, at forreste del af fødselskanalen er kortere end bageste.

Ingen umiddelbar tilgængelig forskning eller undersøgelser omkring den ukomplicerede fødsel belyser imidlertid fordelene ved denne forløsningsmetode. Det er således ikke kliniske studier men tradition og teoretiske overvejelser, der danner baggrund for at benytte den gældende metode ved fremhjælpning af barnets skuldre.

Den manglende evidens kombineret med, at jordemødrene får deres egne erfaringer, gør, at de i deres kliniske arbejde “opfinder” egne metoder og håndgreb, sådan som bacheloropgaven fra jordemoderuddannelsen CVU-Nordjylland beskriver.

Formål
Det er studiets formål at undersøge, om antallet og graden af bristninger (STS-kode DO700-DO714 inkl. undergrupper) (Sundhedsstyrelsen) kan reduceres ved at fremhjælpe barnets bagerste skulder først. Den største reducering forventes fundet inden for de perineale bristninger.

Ved at støtte barnet i fødselskanalens retning under hele forløsningen, og derved fremhjælpe den bagerste skulder først antages det, at man kan nedbringe antallet og graden af bristninger hos moderen med 10%.

Design og metode
Studiet er et randomiseret, kontrolleret studie af 500 førstegangsfødende fordelt på 2 grupper.

Baseret på styrkeberegning er deltagerantallet fastsat til 250 i hver gruppe.

Studiet forventes at starte 1. januar 2013 og fortsætter til der er inkluderet i alt 500 gravide. Dataindsamlingen forventes afsluttet august 2014 og hele projektet forventes afsluttet juni 2015.

Projektet har udgangspunkt i gynækologisk obstetrisk afdeling ved Holbæk Sygehus, hvor deltagerne inkluderes.

Jordemødrene undervises inden randomiseringens start i håndgreb ved de to metoder med fremhjælpning af enten forreste eller bageste skulder først. Dette for at sikre ens fremhjælpningsmetoder. Undervisningen foregår via video og praktiske øvelser på fantom. Jordemødrene undervises desuden i struktureret diagnosticering og suturering af fødselsbristninger. Hertil benyttes Gynzones e-learningsprogram.

I graviditeten gives alle gravide, der opfylder inklusionskriterierne, information om undersøgelsen ved udlevering af en deltagerinformation. De fødende randomiseres, når de ankommer til fødegangen i aktiv fødsel.

I henhold til randomiseringsproceduren bliver kun fødejordemoderen, assistenten og evt. læge bekendt med hvilken metode, der anvendes til fremhjælpning af barnets skuldre.

Efter placentas fødsel udfyldes et bristningsskema af en jordemoder eller obstetriker, der ikke har været til stede ved fødslen, og som ikke er oplyst om, hvilken metode, der blev anvendt til fremhjælpning af barnets skuldre.

Projekt ansvarlig: Jordemoder Hanne Willer. Styregruppe: Anne Fabricius, chefjordemoder og Lone Krebs, obstetrisk overlæge dr.med. Alle ansat ved Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus. Projektet søges finansieret af fonde og forskningspuljer. Det samlede budget udgør godt 1 mill. kr. Heraf ca. 830.000 kr. til lønudgifter.

Hent referenceliste 
Oplysninger om projektet fås hos Hanne Willer på hwr@remove-this.regionsjaelland.dk.

Hanne Willer er uddannet jordemoder i 1994. Hanne arbejdede derefter ved fødeafdelinger i Frederiksborg Amt. I 2002 blev Hanne privatpraktiserende hjemmefødselsjordemoder. Siden 2007 har hun været ansat ved Holbæk Sygehus – i dag i Kendt jordemoder-ordning