Det havde været en dårlig dag helt fra starten. Hun var kommet for sent op, og på vej til fødegangen var hun blevet gennemblødt af en tordenbyge. Hun havde overtaget en førstegangsfødende, der havde været i fødsel hele natten. Hjertelyden havde været dårlig i en periode, men ved vagtskifte var den ok. Parret var trætte og opgivende. Lige meget hvad hun gjorde, var de imod. Det havde gjort hende lidt småsur og ligeglad.
Hun havde taget CTG’en af. Bagefter kunne hun godt se, at det havde været dumt. Barnet blev født først på eftermiddagen. Han fik Apgar 2. Og en hjerneskade.
Nu sad hun så med et brev fra amtet i hånden. Der stod, at man vurderede, at hun havde handlet groft uagtsomt, og at hun skulle betale den erstatning, som forældrene havde fået udbetalt. Hun anede ikke, hvor hun skulle få pengene fra.
Forsætlige skader
For skader, der er sket efter 1. januar 2004, og hvor der bliver udbetalt erstatning efter reglerne i lov om patientforsikring, kan amtet vælge at kræve erstatningen efterbetalt af den jordemoder, der er skyld i skaden, hvis vedkommende har handlet groft uagtsomt. Et sådan regreskrav kan blive meget omkostningsfuldt for jordemoderen. DADJ har derfor valgt at tegne en kollektiv forsikring i forsikringsselskabet Bauta. Forsikringen dækker det beløb en jordemoder kan blive afkrævet, når et amt gør regres. Prisen for forsikringen er 1 kr. pr. medlem pr. år og betales af DADJ.
Regresforsikringen har kun betydning i situationer, hvor en række betingelser er opfyldt (se boks).
For det første skal erstatningen være udbetalt efter reglerne i patientforsikringsloven. Skader, der ligger under lovens minimumsgrænse på 10.000 kr., er således ikke dækket af forsikringen og skal fortsat dækkes af jordemoderen selv eller hendes egen forsikring.
Det kan ikke siges præcist, hvad der ligger i, at jordemoderen skal have handlet groft uagtsomt, for at forsikringen dækker. Men er skaden sket ved et hændeligt uheld, eller fordi jordemoderen har handlet simpelt uagtsomt, kan der ikke kræves, at jordemoderen efterbetaler erstatningen. Har jordemoderen handlet forsætligt – dvs. at hun ‘med vilje’ har påført patienten skade – dækker forsikringen ikke. Man kan ikke forsikre sig mod krav, der opstår, fordi man har handlet forsætligt.
Privatpraktiserende
Om amterne vil udnytte muligheden for at gøre regres mod jordemødre vil fremtiden vise. Nogle amter har allerede tilkendegivet, at de vil udnytte muligheden. Andre har tilkendegivet, at de ikke på nuværende tidspunkt forventer at udnytte muligheden i forhold til ansatte indenfor det offentlige sygehusvæsen.Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at muligheden for at gøre regres navnlig vil få betydning i forhold til skader, der forvoldes af privatpraktiserende sundhedspersoner. Privatpraktiserende jordemødre er ikke omfattet af den kollektive forsikring. De opfordres derfor til at tegne en erhvervsforsikring hos Bauta, der bl.a. dækker regreskrav. Ansatte jordemødre er derimod også omfattet af forsikringen, når de arbejder på et andet fødested end der, hvor de er ansat.