• Print
  • Bookmark and Share

Forberedelse til forældreskab

Årgang 2006, nr. 1

En styrket indsats omkring forældreforberedelse for førstegangsforældre kan sandsynligvis forebygge skilsmisse i småbørnsfamilier. Artiklens forfatter opfordrer til, at forældrenes behov kortlægges, og at forberedelsen bliver sat i system.

Af: Lise Gudbergsen, jordemoder

Det er en kendsgerning, at skilsmissefrekvensen i småbørnsfamilier er høj. Danske, norske og amerikanske undersøgelser anslår, at 15-17 procent af 0-6-årige børn vil opleve, at deres forældre går fra hinanden (Christoffersen 2004: 108-109). Desuden kan ikke bare skilsmisse, men tilsyneladende også et konfliktfyldt bestående parforhold, øge både børn og voksnes risiko for dårligere mental og fysisk sundhed (Christoffersen 2004: 113, Eng & Sommerlade 2003: 7-9).

På den baggrund kan skilsmisse og konfliktfyldte parforhold ses som risikofaktorer, der kan øge forekomsten af sygdom og ulykke, og derfor være mål for en forebyggende indsats i sundhedsvæsenet.

En sådan forebyggelse kan med fordel tilbydes i forbindelse med, at et par skal have deres første barn, idet kommende forældre ofte er særlig motiverede for at deltage i fx parforholdskurser (Stanley & Howard 1997: 19). Endvidere oplever mange par, at tilfredsheden i parforholdet bliver ringere efter det første barns fødsel (Broom 1997: 57; Cowan & Cowan 1995: 412 og 414; Feinberg 2002: 182). Set i dette lys har forældreforberedelse stadig stor berettigelse i en tid, hvor mange fødesteder pga. besparelser har set sig nødsaget til at reducere eller helt afskaffe fødsels- og forældreforberedelsen (Sundhedsstyrelsen 2003: 5-6).

Det kan være svært at håndtere forældreforberedelsen, fordi vi mangler viden om, hvilken form og hvilket indhold forældreforberedelse bør have, for at det gør en forskel for de kommende forældre. Der er således behov for at få undersøgt kommende og nye forældres behov i overgangen fra par til forældre, for at kunne lave anbefalinger på området.

Tæt intervention giver resultater
Internationalt har psykologer imidlertid længe beskæftiget sig med, hvordan parforholdsproblemer i overgangen fra par til forældre kan forebygges. Psykologerne Carolyn P. Cowan & Philip A. Cowan har i et mindre studie fra 1992 undersøgt effekten af en forebyggende intervention i overgangen fra par til forældre. Parrene i interventionsgruppen mødtes i grupper à fire par og et lederpar hver uge i tre måneder før og tre måneder efter fødslen. I grupperne tog man udgangspunkt i, hvad de enkelte par tænkte og følte som individer, som par og som forældre i denne livsfase. Ved sammenligning af interventionsgruppen og kontrolgruppen, var der efter 18 måneder en positiv effekt af interventionen, både hvad angik tilfredsheden i parforholdet og skilsmissefrekvensen. Ingen af parrene i interventionsgruppen var gået fra hinanden; det var derimod 12,5 procent af parrene i kontrolgruppen. Ved en ny sammenligning tre og et halvt år efter fødslen, var tilfredsheden i parforholdet imidlertid også nedadgående i interventionsgruppen, og fire procent i interventionsgruppen var skilt mod 16 procent i kontrolgruppen (Cowan & Cowan 2002).

Tilsyneladende kan mindre, professionelt ledede pargrupper, hvor der tages udgangspunkt i deltagernes behov, altså gøre en positiv forskel for kvaliteten i deltagernes parforhold, i hvert fald i de første halvandet år efter det første barns fødsel. I Cowan og Cowans studie var der imidlertid både en mandlig og kvindelig gruppeleder, og de var begge psykologer af profession. Samtidig foregik interventionen både før og efter fødslen. Hvis en sådan form for forældreforberedelse skal gennemføres i dansk svangreomsorg, lægger det derfor op til tværfagligt samarbejde omkring forældreforberedelse, f.eks. med (mandlige) psykologer og sundhedsplejersker.

Parforholdet programsat
En anden model for forældreforberedelse er parforholdsprogrammet Prevention and Relationship Enhancement Program (PREP). Dette parforholdsprogram retter sig ganske vist ikke specielt mod kommende forældre; det er et kursusforløb for par i alle aldre. Når jeg me- ner, det kan anvendes som (en del af) forældreforberedelsen, er det fordi, tiden omkring det første barns fødsel, som nævnt i indledningen, er gunstig at styrke parforholdet i.

PREP er et pædagogisk forløb over ca. tolv timer, der gennemgår en række bestemte temaer og gennem forelæsninger, hjemmeopgaver, rollespil og videoforevisning søger at give deltagerne redskaber til at styrke beskyttende faktorer og reducere risikofaktorer i forholdet (Eng & Sommerlade 2003; Jakubowski et al. 2004) (se faktaboks).

PREP har en dokumenteret positiv effekt på deltagernes parforhold. I en systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Scott Jakubowski et al., finder forfatterne syv randomiserede, kontrollerede studier fra 1983- 2003, der dokumenterer PREPs positive effekt. De positive resultater, der ses i sammenligning med kontrolgrupperne, er bl.a. øget tillid, bedre kommunikations- og problemløsningsfærdigheder, færre intense problemer, større seksuel tilfredshed, større tilfredshed i parforholdet generelt og lavere skilsmisserate (Jakubowski et al. 2004).

For at blive PREP-kursusleder skal man gennemgå et lederkursus, hvor man undervises i PREPs teoretiske og forskningsmæssige baggrund og får en manual og noget undervisningsmateriale at arbejde med. Dette gør det forholdsvis nemt at indføre i svangreomsorgen. Et PREP-kursus skal af kvalitetssikrende årsager være genkendeligt, og grundelementerne i PREP skal være tilstede. Når man bliver uddannet kursusleder, underskriver man en kontrakt, der specificerer dette (Annette Due Madsen, 2005). Der er således mulighed for, at man som jordemoder og kursusleder kan forme og tilpasse konceptet til kommende forældre, ved fx. at vægte nogle af temaerne mere end andre, eller ved at tilføje andre emner, blot man overholder kursusleder-kontrakten.

Privat sponsorering af forældreforberedelse
Det er svært at forestille sig, at en forældreforberedelse som Cowan & Cowans interventionsmodel eller PREP kan blive et offentligt tilbud i Danmark. Det er indlysende, at både Cowan & Cowans program og PREP kræver mange ressourcer, bl.a. på grund af lederuddannelsen og de mange mødegange. Tanken i de nuværende retningslinjer for svangreomsorg om, at ressourcerne skal prioriteres til de svageste grupper af gravide, gør det svært at få ressourcer til forældreforberedelse til hele gruppen af førstegangsforældre, hvoraf mange tilsyneladende er ressourcestærke. Men hvis forældreforberedelse til alle førstegangsfødende kan være med til at forebygge skilsmisse, er det måske alligevel værd at satse ressourcer på, fordi det så kan spare samfundet for nogle af de udgifter, der ellers er forbundet med brudte familier. Alternativt kan man overveje at få private virksomheder til at sponsorere fødsels- og forældreforberedelsen. Mange virksomheder ønsker i dag at profilere sig ved hjælp af god personaleomsorg, socialt ansvar og samfundsmæssigt engagement. I den henseende ville sponsorering af forældreforberedelse være oplagt. Virksomheder, der producerer babyudstyr, kunne også have en kommerciel interesse i at sponsorere forældreforberedelse.

Jeg vil opfordre til, at nye former for forældreforberedelse afprøves og evalueres. Kun ved at handle kan vi få noget af den viden, vi savner på området, og dermed også argumenter, der har vægt, når ressourcerne i fremtidens svangreomsorg skal fordeles. Når man ser på skilsmissefrekvensen i danske småbørnsfamilier og de konsekvenser, skilsmisse har for både børn og voksne, kan vi ikke blive ved at vente.

 

Referenceliste
Annette Due Madsen (2005) Personlig meddelelse 31/5- 05. Annette Due Madsen er daglig leder af PREP-DK.

Broom, Betty L. (1997) Expanding Nursing’s Role in Helping New Parents. In Advanced Practice Nursing Quarterly 3(3), 55-62.

Christoffersen, Mogens Nygaard (2004) Familiens udvikling i det 20. århundrede. Demografiske strukturer og processer. København: Socialforskningsinstituttet. www.sfi.dk

Cowan, Carolyn Pape, and Cowan, Philip A. (1995) Interventions to Ease the Transition to Parenthood. Why they are needed and what they can do. In Family Relations 44, 412-423.

Eng, Audun Roar & Sommerlade, Hans Petter Kittilsen (2003) Samlivsprogrammet PREP – en litteraturgjennomgang og en undersøkelse av norske deltageres vurdering av programmet, Bergen: Hovedopgave; Profesjonsstudiet i psykologi.

Feinberg, Mark E. (2002) Coparenting and the transition to parenthood: A framework for prevention. In Clinical Child and Family Psychology Review, vol. 5 (3), 173-195.

Jakubowski, Scott F. et al. (2004) A Review of Empirically Supported Marital Enrichment Programs. In Family Relations, 53, 528-636

Stanley, Scott & Markman, Howard (1997) Acting on what we know, The hope of prevention. Artikel baseret på oplæg fra seminar, Washington D.C. www.prepinc.com/main/docs/acting.pdf

Sundhedsstyrelsen (2003) Notat vedrørende Sundhedsstyrelsens undersøgelse af jordemoderydelserne på landets fødesteder. www.sst.dk


FAKTA: PREP

  •  At reducere risikofaktorer i parforholdet ved at fremme god kommunikation og konflikthåndtering og sætte fokus på faresignaler og betydningen af gensidige forventninger.
  • At øge beskyttende faktorer i parforholdet så som venskab, værdier, intimitet og tilgivelse, samt at sætte fokus på betydningen af forpligtelse.

Læs mere på www.prep.dk

Prevention and Relationship Enhancement Program er udviklet af amerikanske psykologer i begyndelsen af 1980’erne. Siden har programmet bredt sig til flere europæiske lande, og i 2004 blev PREP-Danmark stiftet. PREP bygger på forskningsbaseret viden om, hvilke faktorer der har betydning i et parforhold, og har en dokumenteret positiv effekt på deltagernes parforhold. Programmet har to hovedformål: