• Print
  • Bookmark and Share

Fokus på smerte gør ondt værre

Årgang 2019, nr. 5

Egne fødselsoplevelser var startskuddet for jordemoder Heidi Meyer Vallentins brændende interesse for fødselssmerter og for evnen til at håndtere dem. Nu er interessen mundet ud i en bog med titlen ’Meyermetoden’.

Af: Anne-Marie Kjeldset. Foto: Frederikke Brostrup

Da Heidi Meyer Vallentin fødte sit første barn for 16 år siden, var hun tæt på en kraftig efterfødselsreaktion efter en lang og kompliceret fødsel.

Reaktionen blev dog afværget ved en efterfødselssamtale med jordemoderen to uger efter fødslen, hvor Heidi fik afklaret, at det ikke havde været en normal fødsel og hvor det viste sig, at jordemoderen fortrød, at hun ikke havde opfordret Heidi til at få en epiduralblokade.

Men midt i erindringen om et langt og pinefuldt forløb er der én ting, som Heidi tænker tilbage på med glæde: et tryk på næseroden.

– På et tidspunkt kom der en jordemoder ind på stuen og kommenterede min anspændte rynke i panden og trykkede kortvarigt sin tommelfinger ned mellem mine øjenbryn. Det gav mig øjeblikkelig lindring – den eneste effektive lindring, jeg oplevede i den fødsel. Bagefter var jeg ikke i tvivl: Det kunne gøres bedre, men en epidural havde ikke været løsningen for mig, siger Heidi, der blev færdig som jordemoder i 2012.

Trykket på glabella er siden blevet centralt i det, som Heidi har lanceret som Meyermetoden. Den fysiske og psykiske oplevelse af fødslen grundlagde ønsket om at blive jordemoder og interessen for balancen i hensynet til moderens behov for smertelindring og tilfredsheden efterfølgende. Under et længere ophold i Hong Kong sammen med familien arbejdede Heidi Meyer Vallentin på en fødeklinik, hvor interessen for hypnobirthing og akupressur blev vakt, så beslutningen om at søge ind på jordemoderuddannelsen bundede både i praktisk og i teoretisk erfaring med fokuseret afspænding.

Stof til eftertanke
En oplevelse i den første praktik på uddannelsen blev banebrydende for udviklingen af Meyermetoden og for forståelsen af sammenhængen mellem fokus, accept og afledning i forbindelse med mestring af smerte. Heidi skulle hjælpe Mette, der ventede tvillinger, gennem veerne og de kom hurtigt tæt på hinanden. Heidi brugte trykket på glabella, som hun kendte fra sin egen fødsel år tilbage.

– Mette reagerede positivt og sagde, at det havde en smertelindrende effekt, som jeg selv huskede det. Jeg kunne se lindringen brede sig ned over hendes ansigt, men hendes krop var stadig spændt op, så jeg gik videre med en serie af de dybe tryk på skuldrene og på resten af kroppen og fornemmede, at det gav en ro og en rytme under veerne, fortæller Heidi.

En anden oplevelse på fødestuen gav også den jordemoderstuderende stof til eftertanke. Mette var diabetiker og skulle måle blodsukker undervejs i fødslen og det viste sig, at da hun skulle koncentrere sig om at stikke sig i fingeren, registrerede hun ikke veerne. Hun kunne altså ignorere veerne, fordi hun koncentrerede sig om noget andet.

– Jeg fik den tanke, at fokus på smerte gør ondt værre, efter at jeg havde set hos Mette, hvordan oplevelsen af både fysisk og psykisk smerte kan afledes, siger Heidi.

Med og uden forberedelse
Meyermetoden kan indøves allerede i graviditeten, men kan også bruges under fødslen, uden at den fødende har kendskab til metoden, der består af en serie tryk på kroppen.

Trykkene starter altid på glabella, fortsætter i en serie på kroppen og slutter på glabella og udføres under veen. Bortset fra trykket på næseroden foretages trykkene med håndroden, hvor der trykkes på muskulaturen samtidig med, at kroppen trykkes dybt ned i underlaget. Trykkene suppleres med verbal guidning med hypnosepræg, som fungerer som en mental afspænding, der både afhjælper ængstelige tanker, men også fremmer kontrollen over den fysiske afspænding, så både fysisk og psykisk modstand mindskes. Guidningen er meget simpel og kan udføres af partneren uden videre kendskab til hypnose.

– I bund og grund handler det om at styre fokus ned i kroppen og væk fra hovedet, så hjernen ikke får mulighed for at tolke på fødselskraften, forklarer Heidi.

Meyermetoden arbejder med fokuseret vejrtrækning, som hjælper den fødende med at kontrollere vejrtrækningen, der skal være dyb og med en lang kontrolleret udånding i rytmen 4:7. Den lange udpustning er essentiel for centralnervesystemets parasympatiske aktivet, der fremmer hormonflowet i fødslen.

Metoden er også en timer, der øger kvindens kontrol over ve-arbejdet, så hun ved, hvornår det er tid til at komme ud af veen. Den fødende opfordres til at komme med et dybt forceret suk, når veen er forbi.

– Det handler om at komme ud af veen, at nulstille den og om at undgå, at muskulaturen i og omkring uterus spænder op. Hvis det sker, så bliver næste ve værre, kvinden bliver bange og det stikker af for hende, fortæller Heidi, som refererer til denne smerteoplevelse som en smertestige af falsk smerte.

– Jeg oplever ofte, at den fødende tager et kvantespring i fødslen, når vi får hende effektivt afspændt, hvilket selvfølgelig kortvarigt kan forstærke fødselskraften, idet den fødende ryger direkte ind i nedtrængningsfasen, fortæller Heidi, der også har erfaring med, at barnets indstilling fremmes og dermed også fremgangen i fødslen.

Hvis kvinden har indøvet metoden i graviditeten, kan hun have gavn af en betinget refleks, der hjælper kroppen med at huske den tillærte afspænding uden at hele metoden behøver komme i brug. Metoden kan også bruges uden forberedelse eller forudgående viden.

– Hvis jordemoderen er øvet i metoden, så kan man ofte på kun to veer vise kvinden og hendes partner, hvordan man opnår den afslappende og smertelindrende effekt, forklarer Heidi, der, både af hensyn til sine egne håndled og af hensyn til parrets samarbejde, opfordrer partneren til at udføre trykkene.

– Partneren lærer som regel hurtigt teknikken og er også den bedste til at hjælpe kvinden samtidig med, at han får en oplevelse af at tage ansvar i fødslen og af at kunne være til gavn. Det er et rigtig godt startskud til forældreskabet, siger Heidi og understreger nødvendigheden af, at partneren gennemfører trykkene.

– Det er simpelthen nødvendigt af hensyn til jordemoderens hænder. Ellers kan det føre til seneskedehindebetændelse, advarer hun.

”Jeg turde”
Heidi husker tydeligt første gang, hun skrev i journalen, at hun havde brugt sin egen metode, som hun navngav Meyermetoden. Det krævede en del overvindelse at turde sætte sig selv i spil på den måde. Det samme gjorde det, da en af de kvinder, Heidi havde været jordemoder for, efter halvandet år henvendte sig til hende og spurgte om lov til at skrive om metoden.

– Eline er journalist og hun ville gerne skrive om metoden og teknikken, som hun havde haft stor gavn af ved sin tredje fødsel. Vi blev enige om, at en artikel ikke var nok. Vi ville skrive en bog og det gjorde, at jeg måtte se bag om teknikken og finde ud af, hvorfor den virker, siger Heidi.

Det tog et par år at pløje litteraturen igennem og finde forklaring på både den fysiologiske effekt og virkningen på den psykiske parathed til vearbejdet. Den fysiologiske forklaring på, at de dybe tryk virker smertelindrende, ligger i gate control- teorien, der går ud på, at stimulering af brede nervebaner kan blokere for signaler fra de smalle nervebaner, hvor de skarpe smertesignaler kommer fra. Gate control-effekten kendes også fra anden smertelindring i fødslen, som fx bevægelse, massage, rebozo og varme/kulde.

Det handler om, at uterus skal nå at slappe af mellem veerne, ved at kvinden holder kontrollen i veen og afslutter hver ve.

– Det er ikke meningen, at en fødsel skal gøre så ondt. Uterus er lavet af glat muskulatur og ophober ikke mælkesyre, så længe den får fri blodforsyning. Men angst og spænding under veer hæmmer blodforsyningen så uterus syrer til og så sendes kraftige alarmsignaler i form af smerte strålende ud i hele kroppen. Ligesom effekten ved en blodprop, hvor hjertesmerter stråler ud i hele kroppen, forklarer Heidi.

Men metoden bør undersøges mere systematisk, erkender Heidi.

– Jeg er gået fra følt viden til dokumenteret viden, fra teori til teknik. Jeg står ved min teknik og mener, at jeg har et vigtigt budskab om hvordan den fødende kan hjælpes til bedre fødselsmestring. Men jeg arbejder på, at metoden kan blive undersøgt i et randomiseret studie, siger hun.

Foreløbig er beskrivelsen af metoden lagt i ”idebanken” på Syddansk Universitet, hvor de studerende fra kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab kan hente inspiration til projekter.

– Jeg håber, at nogen fatter interesse for at se nærmere på teknikken i et RCT. Jeg mener, at den kan være med til et paradigmeskift i en fødselskultur, hvor vi skal aflære at have fokus på smerte og tillære kvinder en mere positiv forventning om det at føde, siger hun.

Heidi Meyer Vallentin er forfatter til bogen ’Meyermetoden – den naturlige epidural’, der udkom i 2018. Det er ikke en modstand mod den medicinske epiduralblokade, der er udgangspunktet for metoden, da forfatteren anerkender behovet for epiduralen til den komplicerede fødsel.

Glabellatrykket
Smerteteorien Noxiuos stimuli forklarer, hvordan det lidt smertefulde punkt glabella fungerer som en smerte, der når hurtigere til hjernen end signalerne fra kroppen og dermed blokerer for andre smerteimpulser. Glabellapunktet kan aktiveres med den ene hånd samtidig med, at der køres en serie med de dybe lidt mere behagelige fokustryk med den anden hånd.