• Print
  • Bookmark and Share

Fødselskultur - Set gennem antropologens briller

Årgang 2002, nr. 3

Antropolpgen Anette Wilhjelm Jahn har studeret fødekultur på en dansk fødeafdeling og har formidlet resultaterne via møder med jordemødre og i pressen.

Af: Anette Wilhjelm Jahn

Når en antropolog formidler et blik på et samfund - her på dansk fødselskultur - åbner det en mulighed for refleksion: Hvordan og hvorfor tænker og handler vi, som vi gør? Antropologen søger at formidle sine antropologiske briller, som er formet af hendes valg af metode og teori: "Hvis I for et øjeblik prøver at tage de her briller på, så har I mulighed for at få øje på nogle nye sammenhænge". Den kulturelle verden antropologen beskriver, er langt bedre kendt af de forskningsdeltagere, hun har studeret, end af hende selv. Men antropologen beskriver deres verden med nye begreber, som kan kaste nyt lys over det ellers velkendte.

Min forskning har givet anledning til en del medieomtale. I Weekendavisen blev jeg interviewet omkring de danske kulturelle baggrunde for at ønske at føde uden smertelindring 2). Min undersøgelse viser, at danske kvinder generelt deler nogle værdier omkring det ønskværdige i en indgrebsfri fødsel; at mange danske kvinder opfatter fødslen som en form for kvinddomsprøve; og at mange kvinder bruger fødselsoplevelsen som en identitetsmarkør. I fødselskulturen er jordemødre selv sagt centrale, og min undersøgelse viser, at jordemødre generelt set søger at fremme indgrebsfri fødsler, i det omfang det er fysisk og psykisk muligt for den fødende. Ifølge min undersøgelse er det altså ikke bare jordemødre men danske kvinder mere bredt, der generelt deler disse værdier.

Forskning fri for holdninger
Når en antropolog i en undersøgelse finder frem til nogle generelle kulturelle værdier, deles værdierne for det første ikke af alle i en kultur. For det andet ligger der i forskning ingen vurdering af, om der er tale om gode eller dårlige værdier. Antropologiske forskningsresultater kan ikke sidestilles med journalisters og andre debattørers personlige oplevelser og politiske holdninger. Hvis en journalist vil fremme et bestemt synspunkt, kan journalisten vinkle sin artikel således, at journalisten kun citerer folk for at sige noget, som fremmer synspunktet. Journalisten kan også frit udvælge den kvinde, der skal sige noget på vegne af danske fødende kvinder. Det var det, der skete, da Lillian Bondo (formand for Jordemoderforeningen) og jeg blev interviewet sammen med en mor på Go Morgen Danmark, TV2 3).

Når en antropolog forsker, kan hun ikke vælge blot at lytte til det, der behager hendes personlige holdninger. Hun er forpligtet på at søge at forstå de forskningsdeltagere, hvis liv hun skal undersøge. I min undersøgelse var det til tider personligt mindre behageligt at være vidne til forskelsbehandling af etniske patienter. Men min opgave var ikke som antropolog at forarges og vurdere, men at søge at forstå den kontekst forskelsbehandlingen opstod i. For eksempel at forstå hvordan personalet til tider oplevede arbejdet med etniske patienter som krævende og grænseoverskridende. Og min opgave var videre at forklare, hvad de kulturelle grænser handlede om.

Antropologens personlige opfattelse
For at opklare nogle misforståelser vil jeg derfor pointere, hvordan jeg helt personligt opfatter værdierne omkring den såkaldte naturlige fødsel. Personligt går jeg ind for, at fødselskulturen fremmer den indgrebsfri fødsel i det omfang, det fysisk og psykisk er muligt for kvinden. Personligt har jeg selv været lykkelig for mine to fødsler uden smertelindring - de har været mit livs største oplevelser - også som kvinde. Personligt mener jeg, jordemødre skal stå ved det, den enkelte jordemoder brænder for - jeg tror på, det er for kvinders bedste. Og jeg tror, det er dårligt for kvinder, hvis jordemoderen skal stå og informere kvinden om risici hele tiden. Jordemoderen skal ideelt set lede kvinden, og det kræver blandt andet, at kvinden tør lade sig lede.

Jeg ville nødigt være den fødende kvinde, der kom ind til en jordemoder på en fødestue, og så var jordemoderen ligeglad med, hvordan fødslen blev: "Hvis du vil have kejsersnit, fint; hvis du vil lade barnet ligge i vuggen i timevis efter fødslen, fint; hvis du ikke vil amme, fint... jeg skal bare have mit arbejde overstået, og jo mere du får det, som du vil have det, jo mindre vrøvl får jeg..." osv. Jeg mener, kvinder skal være glade for, at jordemødre generelt er dybt engagerede i at skabe en fødselsoplevelse, som de tror på.

Idealer kan skabe tabere
Men hver gang man kæmper for, at noget er godt, siger man samtidigt, at noget andet er skidt. Der er kvinder, der ikke lever op til idealet om "den gode fødende" eller "den gode ammende" - og i det omfang de oplever et personligt nederlag, er det hensigtsmæssigt, at fødselspersonalet er opmærksomme. Til gengæld er det i mine øjne ønskværdigt (og i øvrigt uundgåeligt), at kvinder i den fødedygtige alder har lejlighed til at diskutere, om jordemødre generelt forsøger at fremme de værdier, som danske kvinder tror på. Og den debat må jordemødre gå ind i.

Som det forhåbentlig fremgår, har mine personlige holdninger intet at gøre med formidling af videnskabelige forskningsresultater. Dette er første (og formegentlig sidste) gang, jeg offentligt udtaler mig om mine personlige opfattelser. En antropolog tilbageholder ikke materiale, fordi det kan misbruges i en politisk mediedebat.

Tak til jordemødrene
Lad mig til sidst takke jordemødrene på Rigshospitalet, som gjorde min forskning mulig. Jeg er ked af, at min forskning om jer kan blive misbrugt i en mediedebat mod jordemødre. Der er intet i min forskning, der støtter op om et billede af jordemødre som magtliderlige matroner, der ønsker at pine fødende kvinder i et smertehelvede. Og jeg håber, det nu står klart, at jeg heller ikke har nogen personlig interesse i at fremme dette billede. Jeg har tværtimod stor respekt for jeres engagement.

Lad mig også takke alle de jordemødre, jeg har haft den glæde at møde rundt omkring i landet til mine foredrag om "Jordemødres møde med udenlandske fødende" eller "Køn på fødestuen". Når jeg har siddet så længe på mit støvede lønkammer og analyseret frem og tilbage, er det spændende at få lov til at høre, hvordan beskrivelserne modtages blandt jer, som det handler om. Jeres åbenhed og glæde ved refleksion har været til stor inspiration i mit arbejde.

Anette Wilhjelm Jahn kan kontaktes på
e-mail: wilhjelm-jahn@remove-this.mail.tele.dk

Forskningen og medierne
Anette Wilhjelm Jahn, der er antropolog, fulgte i syv måneder personalet på Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet i deres arbejde og interviewede 49 ansatte. To års bearbejdning af materialet resulterede i foråret 2001 i et kandidatspeciale 1), hvor fokus var at forstå personalets oplevelser og handlemåder i forhold til henholdsvis danske og etniske patienter.

Resultaterne har fået en del medieomtale blandt andet i Weekendavisen 18.-25. januar og 25.-31. januar 2002. Den seneste artikel i Weekendavisen havde overskriften 'Smertedyrkelsen'. Artiklen beskriver den danske fødselskultur som smerteforherligende og jordemødrene som selvbestaltede bærere af denne kultur. Bagsiden på Tidsskrift for Jordemødre (nr. 2-02) med overskriften 'Jamen sådan er jordemødre' var en reaktion på denne artikel.