I januar åbnede en forsøgsfødestue på den eksisterende fødeafdeling på Regionshospitalet i Herning. Stuen er det foreløbige resultat af en planlægningsog innovationsproces, som startede i foråret 2014.
Fødestuens design gør op med det traditionelle kliniske hospitalsrums indretning, præget af hvide flader, institutionsmøbler, apparatur, slanger og ledninger. I stedet kommer man ind i et rum, hvor der i den ene side er møbler, der i udformning og materialevalg ligner inventar fra et privat hjem, en stor dobbelt briks, gode stole, borde og skabe. Der er desuden et stort badekar. Det mest spektakulære i rummet er billedprojektioner af naturscenarier fra gulv til loft på to af rummets vægge. Projektionen giver beskueren oplevelsen af at sidde midt i den levende natur på en strandbred med rullende bølger, i en skov med vibrerende løvhang eller i et andet scenarie, som den fødende og hendes partner kan vælge i mellem. Scenarier og stuens belysning kan styres af parret via en Ipad, der også rummer en app, en såkaldt føde-gps, hvor partneren gennem dialog med jordemoderen kan danne sig et overblik over fødslens varighed og det estimerede fødselstidspunkt.
Fødestuens anden side er forsynet med en fødeseng og det øvrige nødvendige udstyr, alt placeret neutralt med sengetæppe og bag skabslåger, så teknikken ikke overdøver den hjemlige zone, som henvender sig til sanserne.
Veer der bliver væk
Forsøgsfødestuen indgår i en prøveperiode på halvandet år i fødselsbetjeningen på det midtjyske fødested på lige fod med stedets øvrige seks fødestuer. Fra maj startede indsamling af data til tre forskningsprojekter, som skal undersøge effekten af projektfødestuen ud fra forskellige perspektiver (se faktaboks)
Projektet er gennemført på baggrund af en hypotese om, at fødemiljøet har betydning for fødslens forløb. Fremtidens Fødemiljø, som er projektets navn, bliver udviklet i forventning om, at indretningen kan gøre de fødende kvinder mere trygge under fødslen, så de i højere grad kan føde spontant uden indgreb. Det vil sige uden tilførsel af vefremmende medicin, med mindre behov for medicinsk smertelindring som epiduralblokade og med færre bivirkninger for mor og barn som følge af behandlingen.
Nervøsitet, stress og utryghed kan øge udskillelse af adrenalin hos den fødende, hvilket hæmmer frigørelse af det vefremkaldende hormon oxytocin, således at fødslen går i stå og kvinden bliver endnu mere anspændt (Moberg, 2011). Det er bl.a. denne onde cirkel, man vil bekæmpe ved hjælp af det nye fødestuedesign. I Herning, som i hele den vestlige verden, har der gennem de seneste årtier været en stigende tendens til, at fødende kvinder har fået større forekomst af behandlingskrævende vesvækkelse uden påviselige, fysiske årsager (Kjaergaard, 2007). Vesvækkelsen har tendens til at føre flere indgreb med sig og øge behovet for smertelindrende medicin, således at et stigende antal fødsler, som burde kunne forløbe spontant, ender som behandlingskrævende og ressourcekrævende fødsler. Langtrukne, udmattende fødselsforløb med vesvækkelse er et særligt problem hos førstegangsfødende. For Herning gælder, at i 2013 gik 60 procent af de førstegangsfødende, som fødte til den beregnede fødselstermin, spontant i fødsel. 27 procent af alle førstegangsfødende, der fødte til termin, fik vestimulerende behandling (SSI, 2013).
Det andet vigtige fokus i arbejdet med fødestuedesign er partnerens, oftest den vordende faders, behov for større involvering i fødselsforløbet, både som støtte for sin fødende kvinde, som deltager i sit barns fødsel og helt basalt en ordentlig stol at sidde i under det ofte langvarige fødselsforløb. Mændene føler sig ofte sat ud på et sidespor uden mulighed for at deltage aktivt og uden at kunne forholde sig til fødslens fremadskriden. Her er forventningen, at en mere aktiv rolle til partneren giver en bedre start på tilværelsen som far og som familie.
I innovationsstald
Chefjordemoder Ann Fogsgaard har sammen med kvalitets- og udviklingsjordemoder Henriette Svenstrup, begge fra Hospitalsenheden Vest, forestået processen omkring opbygningen af forsøgsfødestuen fra 2014 frem til indvielsen i januar 2015. Fremtidens Fødemiljø indgår på det nye Gødstrup Sygehus, som opbygges i ti faglige klynger, og Ann Fogsgaard er formand for projektgruppen ved Familieklyngens hus, som foruden fødeafdelingen huser svangreambulatorium, barselafdeling og børneafdeling. Et tværprofessionelt udvalg bestående af personale fra de involverede afdelinger, totalrådgiver Cura Vita, arkitekter og byggesagkyndige har forestået planlægning af Familieklyngens hus fra bunden og frem til anvendelse af sidste kvadratmeter.
Brugerinvolvering – og her tænkes på personalet – og tværfagligt samarbejde er nøgleord for arbejdet:
– Det kan jo være svært for os at se på en tegning, om der er plads nok på en fødestue. Vi er jordemødre, men arkitekterne har nogle lidt andre vinkler på tingene. De kan se på tegninger og på inventarets placering på stuen, men de forestiller sig til gengæld ikke, hvor meget plads, der skal være, når der pludselig står otte mand omkring en nyfødt, der skal have intensiv behandling. Derfor blev vi nødt til at kombinere de to fagligheder, og her var øvelserne i innovationsstalden eminente, siger Ann Fogsgaard.
I 2013 flyttede projektgruppen udstyr og inventar fra en fødestue ud i en innovationsstald, hvor der kunne laves mock-up modeller (model af et planlagt rum) skala 1:1 med flytbare vægge og terner på gulvet, og der blev spillet rollespil og afprøvet placeringer af udstyr og pladsbehov ved alle tænkelige akutte situationer.
– Efter mock-up øvelserne landede vi på, at en fødestue skal være 39 m2, og at fødesengen skal stå der, hvor den står, og hvor den altid har stået: Ved den ene langside i stuen med hovedgærdet ind mod væggen. Vi testede os til, at det er det, der giver de bedste arbejdsforhold i en akut situation. Så må vi bruge nudging for at vende den fødendes opmærksomhed væk fra fødesengen og over på de andre aktivitets- og afspændingsmuligheder, som stuen tilbyder, siger Ann Fogsgaard.
Snoozelprincippet
I samarbejde med Med Tech Innovation Consortium arrangerede projektgruppen to idegenererings-workshops i foråret 2014. Her mødte fødeafdelingens personale endnu flere forskellige inspirerende fagligheder, en design-psykolog, en antropolog, en dyrepasser, en udvikler af elektroniske spil og apps til sundhedsvæsnet, en arkitekt samt producenter af lys og lyd og andre teknologier til sundhedsformål. De to workshops frembragte et fyrværkeri af overraskende perspektiver og forståelser af fødslen: Alle disse udsagn og ideer mundede i kombination med viden fra forskningslitteratur om helende arkitektur og oxytocins virkning ud i fire principper, som blev retningsgivende for udviklingen af forsøgsfødestuens fysiske design:
- Mulighed for ro, privathed og afskærmning – bringe naturen ind
- Mulighed for afveksling og for at følge fødslens progression
- Inddragelse af faderen
- Mulighed for fysisk aktivitet og bevægelse
Disse principper blev kombineret i en skitse for fødestuen, der blev delt op i tre zoner, der giver forskellige afskærmnings-, aktivitets- og adspredelsesmuligheder i forskellige stadier af fødslen.
Men det handler ikke kun om den fysiske indretning. For chefjordemoder Ann Fogsgaard er det vigtigt, at man også tænker ud over de fysiske rammer, når fremtidens fødemiljø skal indrettes.
– Obstetrikken står på tre ben. Det ene er atmosfære og den rent fysiske indretning. Det andet er sikkerhed. De kommende forældre skal vide, at sikkerheden er i top, at der fx hurtigt kan laves et akut sectio og at vi i øvrigt lever op til eksempelvis projekt Sikre Fødsler. Det tredje ben handler om menneskelige relationer. Kender den fødende jordemoderen på forhånd? Er jordemoderen på stuen hele tiden? Er personalet imødekommende? siger Ann Fogsgaard og understreger, at ingen af benene kan stå alene.
– De tre ben er hinandens forudsætninger, men vi er først nu for alvor begyndt at se på de rammer, som de fødende er i hos os. Vi har talt meget om betydningen af oxytocin, som vi ved fra forskning, er mere tilstede, når den fødende føler sig tryg og udsættes for fysisk berøring. Men vi har gjort meget lidt for at prøve at påvirke oxytocinniveauet gennem den fysiske indretning af rummet. Det er det, vi vil prøve på nu, hvor vi er helt nede på detaljeniveauet for at sikre, at rammerne er til stede, siger chefjordemoderen.
Inspirationen til indretning af projektfødestuen kommer blandt andet fra behandlingshjemmet Sølund ved Skanderborg, der arbejder ud fra det hollandske koncept snoozelen, hvor man gennem påvirkning af menneskers sanser kan bringe dem i forskellige mentale tilstande som fx døsighed eller aktivitet.
– Vi manglede den lille brik, der handler om, at mennesker påvirkes forskelligt, og at den enkelte kvinde har behov for forskellige påvirkninger, alt efter hvor hun er i fødselsforløbet. Denne forskellighed har vi taget højde for ved at give de kommende forældre valgmuligheder i de visuelle indtryk og ved at forsyne stuen med forskellige redskaber til massage, siger Ann Fogsgaard, der oplever interesse fra både jordemoderkolleger og læger for projektet.
– Personalet skal kunne mærke stuen med hjertet, og det gør det meget nemmere at argumentere for indretningen, fordi der er evidens for, at når den fødende føler sig tryg, så flyder oxytocinet lettere. Og tryghed er det, vi gennem indretning og design arbejder for at skabe, siger Ann Fogsgaard.
Helende arkitektur
Viden om helende arkitektur er en del af det inspirationsgrundlag, som har informeret designprocessen. Helende arkitektur er et designkoncept, der repræsenterer visionen om, at arkitekturen påvirker menneskeligt velvære, og at arkitekturen derfor kan medvirke til at styrke eller fremme en helingsproces hos det enkelte menneske. Den arkitektoniske udformning udtrykt i dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheder for at være privat og tryg kan understøtte den heling, der finder sted både fysisk og psykisk (Frandsen et al., 2011). Viden om helende arkitektur er da også inddraget i Region Midtjyllands designguides for hospitalsbyggeri: “Dagslys, udsigt til grønne arealer, kunst og smukke rum viser stor positiv virkning på patienters stressniveau, blodtryk og hjerterytme og dermed patientens velbefindende og evne til at komme sig (…)” (Ulrich, 2004) (RM, 2012). Nu er en fødsel normalt ikke en sygdom, der skal kureres, men en normal fysiologisk proces. 53 procent af fødslerne i Herning kunne i 2013 indberettes til Fødselsregisteret som ukomplicerede (SSI, 2013). Men fødslen er ofte en krævende opgave for kvinden, både fysisk og følelsesmæssigt, og stiller hende overfor udfordringer i form af spænding, smerter og hårdt arbejde over lang tid.
Fremtidens fødemiljø sigter til, at arkitektur og indretning skal understøtte fødslens normale fysiologiske og hormonelle processer.
– Essensen af det, vi bruger som helende arkitektur, er et rum, der skal skabe tryghed, et hjemligt miljø med møbler, der skaber en hjemlig atmosfære. Vi bringer i høj grad naturen ind gennem scenarierne. Det er helende arkitektur, siger Henriette Svenstrup. Forskningsprojekter verden over beskæftiger sig da også med området design af fødemiljø fx Hodnett (2009), Overgaard (2012), Foureur (2011) NHS(2012).
Relaterede artikler:
’Betragt rummet som et redskab’ og ‘Jordemoderstuderende bygger huse’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre. Årgang 2013, nr. 11.
Karin Jangaard har publiceret artiklen ’Den foranderlige fødestue’ i Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen, nr. 4-2015 om samme emne.