• Print
  • Bookmark and Share

Fødeklinik med flere formål

Årgang 2019, nr. 4

Rigshospitalet åbner fødeklinik efter politisk ønske. Klinikken skal imødekomme behov for mere kapacitet, men skal også udvide kvindernes valgmulighed med hensyn til fødested og sætte fokus på de jordemoderfaglige kernekompetencer.

Af: Anne Berlin Barfoed, udviklingsjordemoder, Rigshospitalet

Jordemoder Sarah Kirkelund Christensen agerer fødende med Mai-Britt Holm som jordemoder, mens Anne Barfoed ser til. Den blå fødesofa erstatter seng og fødeleje på de to fødestuer på Rigshospitalets fødeklinik.

Onsdag den 15. maj åbnede Rigshospitalet en fødeklinik.

Fødeklinikken er et tilbud til raske gravide, der forventes at føde spontant og uden komplikationer.

Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden besluttede i foråret 2018, at der skal etableres fødeklinikker på fire af regionens fem fødesteder.

Baggrunde for denne beslutning var;

  • et forventet øget fødselstal i de kommende år
  • at imødekomme gravides ønske om at føde i mere hjemlige rammer på hospitalet og som et alternativ til de eksisterende valgmuligheder: hjemmefødsel eller fødsel på specialafdeling
  • jordemødrenes arbejdsmiljø.

Fagligt Fokus
Beslutningen blev hilst velkommen på Rigshospitalet, da fødegangen i 2018 net op havde et fagligt fokus på de jordemoderfaglige kernekompetencer og den normale fødsel. Grunden til dette fokus var dels, at flere jordemødre udtrykte bekymring for  at blive sendt ud til hjemmefødsler, dels at Rigshospitalet har en høj andel af komplicerede fødsler. Vi skal være opmærksomme på, at praksis omkring den høje andel af komplicerede forløb, som kræver ekstra overvågning og tværfagligt samarbejde, ikke smitter af på de helt spontane fødselsforløb. Når jordemødrene på Rigshospitalet ofte arbejder med mere eller mindre komplicerede graviditets- og fødselsforløb, også i deres praktik forløb under deres uddannelse, kan det være årsagen til, at nogle jordemødrene oplever det som utrygt at stå alene og udelukkende kunne gøre brug af deres jordemoderfaglige kompetencer ved hjemmefødsler.

Arbejdsmiljøundersøgelser og „Trivsels- op“ har også vist et behov for at arbejde med de jordemoderfaglige kernekompetencer.

Fokus på det normale
Før det politiske udspil om fødeklinikker, var der allerede fagligt fokus på de normale fødsler, der også finder sted på fødegangen. En arbejdsgruppe med basis-, afdelings-, udviklingsjordemødre og fødegangens vicechefjordemoder arbejdede med forskellige tiltag, der kunne styrke de jordemoderfaglige kompetencer og vidensdeling omkring normale fødsler. Et eksempel på det er „Tea-time“ på fødegangen. Hver dag kl. 11 samles alle jordemødre i vagt over en kop the på kontoret, hvor vi gennemgår et af de igangværende fødselsforløb – med de normale „briller“ på. Spørgsmål som, „hvordan støtter vi bedst i lige den her situation“? eller „hvad ville I gøre“? etc. diskuteres. Hvis der ikke er et aktuelt forløb, har afdelingsjordemoderen en idébank med forskellige forslag til diskussion. Forventningen er derfor, at de jordemoderfaglige kernekompetencer bliver styrket på både fødegang og fødeklinik.

I forbindelse med forberedelse af fødeklinikken blev samme arbejdsgruppe opdelt i seks mindre grupper. De skulle forberede information til gravide, intern kommunikation, visitation, patientforløb, kvalitetssikring og kompetenceløft. Grupperne blev suppleret med to læger i de grupper, hvor samarbejde med føde gangen og læger har betydning. Arbejdsgruppernes arbejde blev gennemgået og kvalificeret på en workshop for at få friske øjne på mulige områder eller dilemmaer, der ikke havde været opmærksomhed på. Deltagerne på workshoppen var jordemødre, der ikke havde deltaget i forberedelse af klinikken, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og klinikledelsen. Efter endnu en gennemarbejdning blev arbejdet, planer og beslutninger præsenteret for hele obstetrisk afdeling. Den høje grad af medarbejderinvolvering i hele processen har været givende og betydet, at vi i dag oplever at stå med et godt og gennemarbejde resultat.

Visitation til fødeklinikken
Visitationen til fødeklinikken er den samme som til hjemmefødsel; alt skal være helt normalt. Det er et tilbud til kommende forældre, der ønsker en fødsel på klinikken, og det er et helt frit valg. Der er ligeledes forventning om ambulant fødsel.

Parret informeres om valgmulighederne i jordemoderkonsultationen, via pjece og  hjemmeside, og parret kan beslutte sig når som helst i løbet af graviditeten og frem til de henvender sig i fødsel. Opstår der komplikationer eller ændrer de ønske, visiteres de til fødegangen. Der foregår en tydelig forventningsafstemning med parret.

Der er fælles fødemodtagelse for fødegangen og fødeklinikken og ét telefonnummer, der ringes til, når fødslen går i gang.

Jordemoderen på fødemodtagelsen har den første telefonkontakt. Ønsker den fødende at føde på klinikken og én af klinikjordemødrene er ledig, overtager hun den efterfølgende kontakt. Fødeklinikjordemoderen vil så modtage den fødende på modtagelsen og vurderer, om den fødende fortsat er kandidat til klinikken, eller om der er grund til at visitere til fødegangen, ex. ved grønt fostervand eller forhøjet BT.

Hyggelig indretning
Fødeklinikken har to store fødestuer. De er indrettet til bedst muligt at facilitere fødende, der ønsker og forventer at føde ved egen kraft og uden medicinsk smer Fødeklinik smertelindring udover lattergas, som vil være tilgængeligt.

Vi ønsker at skabe en atmosfære på stuerne, der indgyder ro og tryghed, for at skabe de bedste betingelser for frigivelse af oxytocin. Stuerne er opdelt i zoner, som vil nudge den fødende og hendes partner og hjælpere til bevægelse og stillingsskift. Der er fx ikke et traditionelt fødeleje på stuen, men en fødesofa som kan bygges op på forskellige måder og derudover badekar og siddeområde.

Fødeklinikken ligger fysisk på samme etage som fødegangen adskilt af et svangreafsnit og et igangsættelsesafsnit.

Opstår der behov for CTG-overvågning, medicinsk hjælp eller obstetriske indgreb, bliver den fødende overflyttet til fødegangen. Igen efter samme principper som ved hjemmefødsel.  

Samarbejde
Den skarpe og genkendelige visitation fra hjemmefødsler har været vigtig i dialogen med lægerne. Ved ikke at have gråzoner og „elastik“ i visitationen, er det tydeligt, at det er jordemoderens ansvarsområde og at lægerne ikke behøver at have overblik over patienterne på et afsides afsnit. Undtagelsen er, at det i helt særlige og klart definerede situationer er muligt at kalde obstetriker til akutte situationer. Fx ved fastsiddende skuldre eller svær post partum blødning.

I det hele taget har vi arbejdet meget for at tydeliggøre, at det er rammerne, der er forskellige på fødeklinikken og fødegangen. Man kan få en lige så normal  og spontan fødsel på fødegangen som på fødeklinikken, men klinikkens rammer er en lille enhed med anderledes indrettede fødestuer og sansestimuli og mere jordemoderfaglig kontinuitet. To jordemødre i vagt til to fødestuer giver større mulighed for, at jordemødrene kan gøre deres forløb færdigt og sende familien hjem ambulant.

Forventningen er, at netop dette kan hjælpe jordemødrene til nemmere at facilitere den spontane fødsel.

Hvor stort bliver behovet?
Vi er spændt på hvor mange, der kommer til at ønske at føde på Fødeklinikken, men forventer mellem 500-800 fødende om året. Det er sandsynligt, at to stuer i perioder ikke vil være nok og vi prøver at være meget tydelige omkring denne information til parrene. Har man ønsket at føde på klinikken og der ikke er plads på dagen, ved de, at det er de samme jordemødre, der arbejder på fødegangen (i rotationsordninger). Også på fødegangen vil der blive lyttet til deres ønsker og arbejdet for, at de får lige præcis den fødsel, de ønsker.

Der er brug for 18 jordemødre til at varetage fødslerne på fødeklinikken, to i hver vagt, og der var præcis 18 af jordemødrene, der tilmeldte sig, da muligheden opstod. De kan vælge mellem 6, 8½ og 12 måneder på klinikken, derefter roterer de tilbage til fødegangen. Vi ønsker, at minimum halvdelen har 12 måneders rul på fødeklinikken for at skabe balance mellem kontinuitet, erfaring med arbejdet på fødeklinikken (kulturbærere) og oplæring af nye jordemødre.

1., 2. og 7. semester studerende vil også få deres gang på fødeklinikken.  

Evaluering
De første tre måneder bliver alle fødslerne gennemgået og vurderet hver 14. dag. Er der dilemmaer eller tvivl om retningslinjer for overflyttelse eller samarbejdsvanskeligheder, er det planen at tage dem i opløbet. Efterfølgende kommer vi til at se på de samme obstetriske parametre som ved på fødegangen og ved hjemmefødsler, ex maternelle og neonatale outcome, samt overflytninger.

Vi planlægger også telefoninterview, hvor der spørges til parrenes tilfredshed med fødslen på klinikken. 

Fødeklinikken kan opfylde flere behov
Fødeklinikken på Rigshospitalet har som formål at imødekommer både politiske, arbejdsmiljømæssige og læringsmæssige ønsker og behov.

  • Det politiske behov, der handler om at give fødende en ekstra valgmulighed for fødested ud over hjemmefødsel og fødsel på fødegang.
  • Det arbejdsmiljømæssige behov for i perioder at kunne vælge at arbejde i en mindre enhed og skabe variation i arbejdslivet. Arbejdet i en mindre enhed øger sandsynligheden for, at man møder de samme kollegaer i vagt.
  • Fødeklinikken kan være et læringsrum, en slags „rugekasse“, for jordemoderstuderende og nye jordemødre, hvor det bliver nemmere at erfaringsudveksle og udvikle jordemoderfaglige kernekompetencer.
  • Fødeklinikken udgør et jordemoderfagligt miljø, hvor der er fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling omkring normale fødsler. 

Fødeklinikker på de andre afdelinger

  • På Herlev Hospital åbnede en fødeklinik den 3. juni 2019.
  • På Nordsjællands Hospital, Hillerød, bliver fødeafdelingens to sansestuer omdannet til klinik med åbning til efteråret. Der indrettes samtidig to nye sansestuer på fødegangen.
  • På Hvidovre Hospital åbner en fødeklinik den 1. juli 2019 med to fødestuer. Den 1. december 2019 indvies endnu en fødestue, så der i alt er tre på fødestuer på klinikken.