• Print
  • Bookmark and Share

Fest for forordningen

Årgang 2015, nr. 1, 300 år med autorisation

30. november 1714 blev den første forordning for jordemødre underskrevet. Dermed har jordemødre været autoriserede i 300 år. Men jordemødrenes opgaver og lovgivningen omkring dem har egentlig ikke ændret sig så meget.

Af: Anne-Marie Kjeldset - Foto: Claus Boesen

Else Smith, administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen, Ellen Aagaard Nøhr, professor og jordemoder, Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen

I Forordningen fra 1714 står der, at jordemødre skulle undervises og eksamineres, de skulle holde deres viden ajour og samarbejde med andre jordemødre. Ifølge forordningen skulle de rådføre sig med mere erfarne jordemødre eller tilkalde læge, når der var komplikationer. Jordemoderen måtte ikke forlade en fattig kvinde i fødsel for at gå til en rig kvinde, der kunne betale mere. Hvis jordemoderen forså sig mod forordningens påbud, kunne hun straffes med bøde eller hun kunne blive sat fra bestillingen.

- Det er jo også de forventninger, vi har til jordemødre i dag bare formuleret med andre ord. Og det er lighed i sundhed, så det plasker, sagde Else Smith, der er administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, da hun åbnede Jordemoderforeningens jubilæumskonference den 5. december 2014. Else Smith kunne også se en direkte linje mellem forordningens afsnit om forseelse i embedet og til Sundhedsstyrelsens tilsynspligt i dag.
Hun sluttede sin åbningstale af med at opfordre jordemødre til at placere sig mere ude i nærmiljøet.

- Der er behov for, at jordemødre kommer mere ud i nærmiljøet, hvor de gravide bor, så der bliver lettere adgang til en jordemoder. Det kan måske være hensigtsmæssigt, at jordemødre holder til i fællesskaber med praktiserende læger eller i kommunale fællesskaber som for eksempel sundhedscentre, sagde Sundhedsstyrelsensdirektør. 

Obstetrikeren

Jordemødre samarbejder med en række faggrupper og en af dem var inviteret til at tale på konferencen. Sygdom forhindrede obstetriker Kristjar Skajaa fra Århus i at komme med sit bidrag på konferencen under titlen 'Lægen og jordemoderen ... eller hvordan ser lægen egentlig på jordemoderen', men en anden obstetriker, Morten Hedegaard, klinikchef på Rigshospitalet, hvor konferencen fandt sted, sprang til med få timers varsel.

- Jeg er med på et afbud, men jeg skulle hilse fra Kristjar, sagde Morten Hedegaard, der kort opsummerede den hilsen, som den århusianske obstetriker ville være kommet med: "Det er svært at arbejde sammen med jer. Men det hele havde været umuligt, hvis I ikke var der".

Morten Hedegaard afslørede, at han havde en hemmelig ven, som han endda havde taget med til konferencen. Tidligere på dagen var en buste blevet bugseret ind i auditoriet på Rigshospitalet. Busten har i alle de år, hvor Morten Hedegaard har haft sin gang på hospitalet, stået uden for svangreambulatoriet. Pludselig var den væk og centerchefen satte en eftersøgning i gang. Han havde hilst på busten hver dag i mange år, for det er ikke en hr. hvem-som-helst, der pludselig var væk, men en buste af Johan Frederik Classen, der ud over blandt andet at have lagt navn til en gade på Østerbro i København, donerede hele sin formue til Fødselsstiftelsen i anden halvdel af det 17. århundrede.

- Jeg fandt ud af, at busten var fjernet for at give plads til en fladskærm. Men jeg fandt ham nede i kælderen, og i dag står han oppe på mit kontor og er blevet min ven, fortalte Morten Hedegaard.

Forskeren

Dansk jordemoderforskning var repræsenteret ved Ellen Aagaard Nøhr, der er den første jordemoderprofessor. Ellen Aagaard Nøhr gav et rids over jordemoderprofessionen og fødselshjælpen i Danmark.
- Vi står overfor nye udfordringer med den centralisering af fødesteder, som har fundet sted, med den højteknologiske fødselshjælp vi i dag har til rådighed og med flere risikogravide end før, sagde jordemoderprofessoren, der mener, at den spontane naturlige proces udfordres af disse forhold. At jordemoderuddannelsen i dag er en professionsbacheloruddannelse giver jordemødrene akademiske kompetencer, der yderlige vil sætte fart under den jordemoderfaglige forskning. 

- Vi vil se en yderligere akademisering af faget. I dag bliver jordemødre ph.d'ere og ansat i post. doc. stillinger. Det er en ung forskningstradition, men vi er på vej, sagde Ellen Aagaard Nøhr og gennemgik danmarkskortet med forskerbriller på: Over hele landet er der forskere, der har leveret resultater eller er på vej med forskning, der yderligere skal evidensbasere jordemoderpraksis.

Farvel på vers

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, sluttede konferencen af på vers:
(i uddrag)

"Nu står vi her for enden af en dejlig dag
hvor vi har fejret grundigt vores gamle fag.
Har fået ind- og udenlandske ord på vejen
og understreget - vi er sgu vor egen..."

"Vi hørte om de mange år tilbage,
hvor jordmorlønnen var en smule kage,
og husmandskonens fødsel, den blev nået,
skønt herremandens frues vand var gået."

"Og jordmorvidenskabsprofessor Ellen,
din evne til at dække alt er sjælden!
En stor fornemmelse af kurs mod viden,
at ting ta'r tid, det lærer man med tiden!"

"Tak, Morten, for en tur til obstetrikken,
Du spidder samarbejdet just på prikken
Det job, I yder, er jo også vigtigt
og vi skal rose alt hvad der er rigtigt".

Hør eller genhør hele Lillian Bondos afslutning