• Print
  • Bookmark and Share

Fakta om diabetes

Årgang 2007, nr. 10, Diabetes 2

Screening for diabetes
I Danmark screenes alle gravide for gestationel diabetes (GDM ) ud fra en række risikoindikatorer fastsat af Sundhedsstyrelsen: Tidligere GDM , BMI =/over 27 før graviditet, maternel familiær disposition, tidligere fødsel af barn =/over 4.500 gr. samt glukosuri. Kvinder med en eller flere af ovennævnte risikofaktorer henvises til glukosebelastning (oral glucose tolerans test, OGTT).
Udenlandske studier har vist, at man overser 40-50 % af GDM -patienterne ved kun at udføre OGTT på kvinder med risikoindikation. En dansk ph.d. viser, at den nuværende screeningsprocedure finder 80 %, og at de resterende 20 % er tilfælde med ”grænse blodsukkerværdier”.

Centralisering af behandling
Gravide med insulinbehandlet prækonceptionel diabetes henvises til et af Danmarks fire centre for behandling af gravide med diabetes. Centrene er beliggende ved Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus. Der er aktuelt ingen retningslinier for visitation til specialafdeling for gravide med type 2 diabetes.

Gestationel diabetes mellitus (GDM )
2-3 %, svarende til 1.500 gravide årligt, udvikler GDM , der er kendetegnet ved at være diagnosticeret i graviditeten (se faktaboks om screening). GDM er symptomløs. GDM karakteriseres ved, at kroppen ikke kan følge med i det øgede behov for insulin, som graviditeten medfører. Behovet for insulin vokser, fordi kroppens celler i mindre grad tager imod insulinet på grund af hormoner betinget af graviditeten (hPL, kortisol og progesteron). Hos nogle gravide kan insulinproduktionen ikke følge med, og blodsukkeret stiger mere end normalt - med GDM til følge.
Komplikationer som følge af GDM er for moderen bl.a. forhøjet blodtryk, præeklampsi, øget hyppighed af sectio og sugekop. For barnet er der risiko for makrosomi (risiko for fastsiddende skuldre, læsioner, sectio mv.)
Der er ikke længere tvivl om, at opsporing og behandling af GDM nedsætter mortalitet og morbiditet hos barnet og nedsætter morbiditeten hos moderen.
Behandling består af diæt med lavt indtag af fedt og hurtigt omsættelige kulhydrater, der fordeles på tre mindre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Hos 20-30 % er det nødvendigt at give insulin for at holde blodsukkeret stabilt.
Behandling af GDM gør, at forekomsten af præeklampsi nedsættes med en tredjedel, alvorlige perinatale komplikationer faldt med 77 % og antallet af børn med høj fødselsvægt halveredes.
Op mod halvdelen af alle kvinder, der har haft GDM , får manifest diabetes inden for 10 år efter fødslen.

Misdannelser — hvorfor?
Øget forekomst af misdannelser, der både forekommer ved type 1 og 2 diabetes, er en af de mest frygtede følger af diabetes hos gravide. Misdannelserne skyldes dårlig diabetesregulation omkring konceptionstidspunktet.
HbA1c — også kaldet glykeret hæmoglobin — er et hyppigt anvendt mål for diabetesregulationen, idet måling af HbA1c giver oplysning om det gennemsnitlige blodsukker i de forudgående seks til otte uger. Sladrehanken, som langtidsmålet også kaldes, skal helst være på 6,5 % eller derunder ved starten af graviditeten. Hvis tallet er over 8, stiger risikoen for alvorlige misdannelser hos fostret markant. Ved en HbA1c på 10 % er risikoen for misdannelser 10 %.

Fra piller til insulin
Nogle type 2 diabetikere kan klare sig uden medicin men med en stram diæt bestående af glukose- og kaloriefattig kost. Men de fleste må acceptere at skulle have insulin under deres graviditet. Overlæge Carsten Henriques forklarer, at de tabletter, diabetikere ellers benytter, er farlige at bruge, når man er gravid. Derfor er der ingen vej uden om insulinen i hvert fald i de ni måneder, og det er efterfølgende diabetescentrets job at kontrollere, at de gravide ikke udvikler hyperglykæmi — for højt blodsukker - eller ketoacidose, altså syreforgiftning som følge af længerevarende insulinmangel.

Diabetes mellitus
Er betegnelsen for kronisk sygdom, hvor de insulinproducerende celler i pancreas er gået til grunde, eller hvor kroppens celler ikke kan modtage insulin og dermed omsætte blodsukker til musklerne.