Fagligt indstik: Narrativitet og provokerede sene aborter

Kan forståelse for narrativitet og dets helende kraft være givtigt for jordemoderen, der yder omsorg for kvinder, der skal have en provokeret sen abort på føtal indikation? Hvordan kan narrativitet anvendes som et konkret redskab i den jordemoderfaglige omsorg og støtte til kvinden?
To jordemødre har undersøgt spørgsmålene i deres bachelorprojekt(1) og finder, at narrativitet i høj grad kan anvendes konkret og har en forklaringskraft i forhold til dette jordemoderfaglige arbejdsområde.

Baggrund
Siden 2006 har antallet af provokerede sene aborter pga. anomali hos barnet varet stigende(2). Dette skyldes sandsynligvis, at screening for kromosomfejl og misdannelser hos barnet var blevet et landsdækkende tilbud (3). Flere kvalitative studier har vist, at kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort, kan opleve følelser af tab og sorg (4,5). Derfor syntes vi, at det var af stor jordemoderfaglig relevans at undersøge, hvordan vi i jordemoderomsorgen kan støtte kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort pga. anomali hos barnet. I vores søgen efter empiri om emnet, fik vi en opfattelse af, at disse kvinder kan have et behov for at berette om deres oplevelser, hvilket ses tydeligt på diverse blogs, fora og hjemmesider pa internettet. Kvindernes tilsyneladende store behov for at forankre fortællingen ledte os til at anvende en narrativ analytisk ramme i forståelsen og forklaringen af, hvorledes kvinder kan håndtere det at gennemgå en provokeret sen abort.

Psykoterapeuten Michael White som anses for at være en af grundlaggerne af narrativ terapi beskriver, hvordan mennesker gennem fortælling kan omstrukturere deres oplevelser af svære hændelser, således at oplevelserne kan tages med videre i livet (6). Da jordemoderen hverken er terapeut eller psykolog, men dog en væsentlig del af kvindens abortfortælling, fandt vi det mere oplagt at anvende antropologen Cheryl Mattinglys narrative teori. Hun beskriver i lighed med White, hvorledes svære hændelser kan tages med videre i livet, men har desuden fokus pa det relationelle, fx. hvordan den sundhedsprofessionelle kan være en aktør i den helende proces under og efter en svær hændelse (7).

Metode
For at undersøge, dels hvordan kvinder kan opleve det at gennemgå en provokeret sen abort pga. anomali hos barnet, og dels hvordan jordemoderen med en narrativ tilgang kan støtte disse kvinder, har projektets metode været kvalitativ, og det videnskabsteoretiske grundlag har været fænomenologisk-hermeneutisk. Den kvalitative metode er netop anvendelig, når man ønsker at opnå viden om menneskers oplevelser og erfaringer. Med baggrund i fænomenologien og hermeneutikken kan der skabes en forståelse for menneskers livsverden (8). Vi har anvendt kvalitativ empiri fra en engelsk videnskabelig database. Empirien er baseret pa en primær kvalitativ analyse af narrative interviews med kvinder og par, der har oplevet en provokeret sen abort pga. anomali hos deres barn (9). Derudover udførte og anvendte vi tre narrative interviews med danske kvinder som empirisk case-materiale i analysen.

Projektets teoretisk-analytiske ramme er baseret pa Mattinglys pointe om dels, at menneskets erfaringer er narrativt strukturerede, og dels, at der kan ske en heling fra oplevelser af lidelse i bred forstand gennem handling og fortælling. Dette betyder, at mennesker befinder sig i spændingsfeltet mellem en given fortid, nutiden og en ønsket fremtid. Mennesker vil derfor handle for at nå hen mod denne ønskede fremtid, som er centreret om et ønsket plot eller selve omdrejningspunktet i narrativet om deres liv. Gennem en proces af narrativ fortælling og handling kan svære hændelser blive inkorporeret i et mere sammenhængende og meningsfuldt narrativ om livet, hvilket kan vare helende (7). Som sundhedsprofessionel kan jordemoderen være en aktør i denne proces og dermed bidrage til udformningen af narrativet, som aborten er en del af.

Individuelle oplevelser og brud på narrativet
Gennem vores analyse af empirien fandt vi, at selve oplevelserne af en provokeret sen abort på føtal indikation er individuelle. For eksempel viste det sig, at ikke alle kvinder nødvendigvis oplever et tab af barnet og sorg over dette, men nærmere et tab af drømmen om fremtiden med det ventede barn. ”So it’s actually a loss of all of that [dreams about the future with the baby] apart from the actual baby itself.”(9). Vi fandt dog, at der rent analytisk, er fællestræk i oplevelsen, fx at der sker et brud pa narrativet om den ønskede fremtid med det ventede barn som en følge af, at den provokerede sene abort bliver en realitet. Oplevelsen af dette narrative brud ses i folgende citat: ”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft” (1).

Narrativitet som en forklarings- og forståelsesramme
Med udgangspunkt i Mattinglys narrative teori fandt vi, at dette brud pa narrativet skal genopbygges og et mere helt og sammenhængende narrativ formes for, at kvinden kan tage oplevelsen af aborten med sig videre i livet og handtere eventuelle oplevelser af tab og sorg pa den bedst mulige måde. Vi fandt, at et helt narrativ kan formes gennem en redefinering af det oprindelige plot, handlen hen mod det nye plot gennem individuelle, meningsfulde valg og handlinger udført i forløbet omkring den provokerede sene abort, og gennem tilskrivning af mening og sammenhæng til oplevelsen gennem narrativ fortælling fx i efterforløbet. Det viste sig desuden, at et helt narrativ udformes i en interrelationel proces, hvor også jordemoderen er en aktør (1).

  1. Roager, Stine; Andersen, Karina (2013): Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter. Upubliceret BA projekt, UC Syddanmark, Jordemoderuddannelsen. Findes på jordemoderforeningen.dk  
  2. Ankenævnet (2011): Statistik 2001. Virksomheden i de regionale samråd og ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation.
  3. Schmidt, Lone; Pinborg, Anja (2012): Fertilitet og sundhed. København, Munksgaard
  4. Hyde Bryar, Susan (1997): One Day You’re Pregnant and One Day You’re Not: Pregnancy Interruption for Fetal Anomalies. JOGNN Clinical Studies. Vol. 26 (5), side 559-566.
  5. Mukkavaara, Iris; Öhrling, Kerstin: Lindberg, Inger (2011): Women’s experiences after an induced second trimester abortion. Midwifery. 2012 (28), side 720- 725
  6. White, Michael (2006): Narrativ praksis. København, Hans Reitzels Forlag.
  7. Mattingly, Cheryl (2005): Den narrative udvikling i nyere medicinsk antropologi. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005 (2), side 13-40.
  8. Malterud, Kirsti (2011): Kvalitative metoder i medicinsk forskning. En Innføring. 3 udgave. Oslo, Universitetsforlaget.
  9. DIPEx (2013): http://www.healthtalkonline.org