• Print
  • Bookmark and Share

Fagligt indstik: Den danske ungdomsmodtagelse - en nødvendighed?

Årgang 2011 nr. 9, Fagligt indstik

Af Gry Senderovitz jordemoder, Marie Vik Hessner, cand.scient.san.publ., Lise Bjerre, jordemoder, Gabriela Rehfeld, jordemoder, Ditte Herskind, jordemoder

 

Introduktion
Seksualitet er en væsentlig drivkraft bag den enkeltes livsstil og risikoadfærd, og den spiller sammen med de øvrige folkesundhedsmæssige risikofaktorer som fx kost, rygning, alkohol og motion. Dermed er seksuel sundhed ikke kun et spørgsmål om reproduktion eller risiko for smitte af seksuelt overførbare infektioner, men omhandler den enkeltes sundhed og trivsel gennem hele livet såvel fysiologisk som følelsesmæssigt (1). I Sverige kan unge gå til en ’ungdomsmottagning’ for at blive rådgivet om prævention, blive testet for seksuelt overførbare infektioner, tale med en voksen om seksualitet eller andet, som den unge bekymrer sig om. Allerede i folkeskolen kommer de svenske børn på besøg i den lokale ungdomsmodtagelse og derved bliver den en naturlig del af de unge svenskeres liv (2). I Danmark synes det som om, de unge skal være i stand til at definere deres eget problem for at kunne få relevant hjælp og på det seksuelle område findes der i dag intet tilbud rettet direkte til unge. I Danmark har der i de seneste år været en foruroligende stigning i forekomst af seksuelt overførbare infektioner samt i forekomsten af de 15-19-åriges andel af aborter. Dette står i kontrast til det fald, man kan observeret for begge forhold i såvel Sverige som Norge.

Den Koordinerende Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital arbejder med forskningsprojekter blandt andet med sigte på forbedring af vaccine mod human papilloma virus og dermed mod livmoderhalskræft. Ca. 1.800 unge, hovedsagligt kvinder, kommer til regelmæssige undersøgelser på forskningsenheden over en tre-årig periode og i forbindelse med de spørgsmål, der er rutine før de gynækologiske undersøgelser, har kvinderne fortalt om deres seksuelle problemer og de har stillet en række spørgsmål om seksualitet, seksuelt overførbare infektioner og prævention. I projektets forløb er samtalerne om seksualitet, seksuelt overførbare infektioner og prævention blevet hyppigere og mere omfattende, hvilket synes at afspejle, at de unge har et stort og uopfyldt behov for oplysning om disse forhold.

Vi besluttede derfor på forsøgsbasis at tilbyde undervisning på en række ungdomsuddannelser. Ved undervisningen, som ved samtalerne på forskningsenheden, har de unge har været meget åbne overfor at diskutere seksualitet og i forløbet har de unge jævnligt givet udtryk for at mangle en mulighed for at få information og især for at kunne søge vejledning omkring seksualitet. På baggrund af vores erfaringer besluttede vi at foretage en spørgeskemaundersøgelse for på kvantitativ basis at få illustreret disse erfaringer og vurdere et eventuelt behov for danske ungdomsmodtagelser efter svensk mønster.

Design og deltagere
Undersøgelsen omfatter i alt 528 unge i alderen 12 til 29 år og er udført i perioden april til juni 2011. Deltagerne har enten været tilknyttet forskningsenheden som forsøgspersoner (n=395) eller været elever i de gymnasier og den produktionsskole, som modtog vores undervisning (n= 133).

Spørgeskemaet omfattede i alt 11 enslydende spørgsmål til de to grupper og i undervisningsgruppen, blev der suppleret med tre spørgsmål for at belyse udbyttet af undervisningen. De enslydende spørgsmål drejede sig om alder, køn, brug af hormonel antikonception, viden om bivirkninger og om kontrol hos egen læge i denne forbindelse. Der blev endvidere spurgt om, hvor deltagerne søgte råd og vejledning om prævention og seksualitet, om den pågældende vejledning havde beskrevet fordele og ulemper ved prævention og om de havde talt med nogen om brugen af kondom. Endeligt blev deltagerne spurgt, om de ville benytte sig af en reel og eller en virtuel ungdomsmodtagelse, hvor man som ung kunne henvende sig med spørgsmål om problemer i relation til seksualitet, kønssygdomme, graviditet, og psykosociale forhold.

Statistisk metode
Beregningerne blev udført med IBM SPSS Statistics 19. De kvalitative data er primært angivet som hyppigheder og data blev sammenlignet med x²- eller McNemars-test. De kontinuerte data er angivet som middelværdier og spredning og blev sammenlignet med T-test for uparrede data eller uparret variansanalyse ved flere end to udfaldskategorier. Der blev anvendt et tosidigt signifikansniveau på 0,05. Ved vurdering af kønsforskel med hensyn til udfald blev analyserne alene udført i gruppen fra ungdomsuddannelsen.

Resultater
Gruppen af deltagere fra forskningsenheden bestod af 388 kvinder og 7 mænd med en gennemsnitsalder på 24 ± 2,4 år. Gruppen af deltagerne fra gymnasierne og produktionsskolen bestod af 79 kvinder og 54 mænd med en gennemsnitsalder på 18 ± 2,3 år. Grupper adskilte sig signifikant med hensyn til kønsfordeling og alder.

På spørgsmålet ”Hvor får du råd og vejledning om prævention og seksualitet” svarede 74% af alle deltagere, at de havde talt med venner/veninder, 17% havde talt med partneren, 31% med familiemedlemmer, 57% med læge, 59% havde deres oplysninger fra internettet og 15% havde talt med sundhedsplejerske eller lærer i folkeskolen, mens 14% havde andre oplysningskilder og 3% angav ikke at have talt med nogen om dette emne. De, der havde talt med familie og lærer, var signifikant yngre end de, der svarede nej til de pågældende spørgsmål, hvilket også gjaldt for de, der ikke havde talt med nogen. De, der havde talt med deres læge var signifikant ældre end de, der ikke havde. Der var signifikant flere kvinder end mænd, der havde talt med deres læge om det anførte spørgsmål. Der var en signifikant sammenhæng mellem det at bruge mere end en kilde og højere alder.

På spørgsmålet ”Har denne vejledning beskrevet fordele og ulemper ved de forskellige former for prævention?” svarede 68% bekræftende – signifikant flere på ungdomsuddannelserne end blandt forsøgsdeltagerne. De, der svarede ”ja” til spørgsmålet var signifikant yngre end de, der svarede ”nej”.

På spørgsmålet ”Har du talt med nogen om brug af kondom?” svarende 71% bekræftende og 73% svarede ”ja” til spørgsmålet ”Kender du til eventuelle bivirkninger ved de forskellige former for prævention?”. Med hensyn til disse to spørgsmål fandtes ingen forskel mellem grupperne, mens gruppen, der svarende bekræftende på sidstnævnte spørgsmål, var signifikant yngre end de, der svarede benægtende.

Af i alt 467 deltagende kvinder angav 65% at bruge hormonel antikonception og af disse gik 65% til kontrol hos egen læge eller gynækologisk speciallæge. I aldersgruppen 15 til 18 år brugte 50% hormonel antikonception, mens tallet for de 19 til 29-årige var 70%.

I alt 528 svarede på spørgsmålet, om de ville benytte sig af en ungdomsmodtagelse efter det beskrevne mønster og tilsvarende, om de ville benytte sig af en interaktiv ungdomsmodtagelse på nettet. Til det første svarede 52% ”ja”, 20% ”nej” og 29% ”ved ikke”, mens 76% svarede ”ja”, 4% svarede ”nej” og 20% svarede ”ved ikke” til det sidste spørgsmål. Der var signifikant flere kvinder end mænd, der angav at ville benytte en ungdomsmodtagelse under den ene eller anden form, mens der var signifikant flere, der ville benytte en ungdomsmodtagelse på nettet – uanset køn.

I gruppen fra ungdomsuddannelserne angav 92%, at de – som resultat af undervisningen – havde lært noget nyt, 65% angav, at de havde fået nogle værktøjer i relation til brugen af prævention og 53% svarede bekræftende på, at de havde fået større viden om beskyttelse mod kønssygdomme. Der var signifikant flere kvinder end mænd, der angav at have lært noget nyt ved undervisningen, mens der ikke var kønsforskelle med hensyn til svaret på de øvrige spørgsmål.

Diskussion
Undersøgelsen peger på, at unge primært får deres oplysning om prævention og seksualitet fra vennerne, fra internettet og/eller fra egen læge. Undersøgelsen viser, at de unge i regelen søger oplysninger fra flere forskellige kilder og at der er alders- og kønsforskelle med hensyn til, hvorfra oplysninger søges. Undersøgelsen viser, at et flertal af de unge søger oplysning om bivirkninger og om fordele og ulemper ved de forskellige præventionsformer, men også at det store flertal har yderligere udbytte af struktureret undervisning om disse forhold. Flertallet af de unge kvinder i undersøgelsen anvender hormonel antikonception, men en betragtelig del går ikke til regelmæssig kontrol i forbindelse hermed. Endeligt viser undersøgelsen, at et flertal af unge ville benytte sig af en ungdomsmodtagelse efter svensk model og at en endnu større andel ville benytte en ungdomsmodtagelse på nettet, hvis en sådan fandtes.

Hyppigheden af uønskede graviditeter og forekomsten af seksuelt overførbare infektioner er tiltaget væsentligt i det seneste ti år. Det samlede aborttal har for hele landet ligget relativt konstant i perioden 1997 til 2006, mens andelen af aborter blandt de 15 til 19-årige steg fra 12% i 1999 til 17% i 2006, hvilket dog delvist kan tilskrives den demografiske udvikling. I henhold til opgørelser fra Sundhedsstyrelsen er antallet af nydiagnosticerede tilfælde af klamydiainfektioner steget fra godt 16.000 i 2002 til knapt 30.000 i 2009. Øget viden om prævention og seksualitet må formodes at kunne ændre på disse tal, men ifølge den aktuelle undersøgelse er venner den hyppigste kilde til viden og i henhold til data fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse ’Ung2006’ (3) er oplysninger fra disse kilder ikke forbundet med et øget konkret vidensniveau om seksuelt overførte sygdomme eller om nødvendigheden af at bruge prævention.

De unge i den aktuelle undersøgelse angiver et højt vidensniveau inden for prævention, kønssygdomme og seksualitet, hvilket er i overensstemmelse med tal fra Sundhedsstyrelsen (3). Besvarelsen af konkrete spørgsmål i Sundhedsstyrelsens undersøgelse tyder dog på, at det konkrete vidensniveau ikke stemmer overens med det selvoplevede. I vores undersøgelse angiver hovedparten af de unge da også – på trods af et højt, formodet vidensniveau – at have haft stort udbytte af den strukturerede undervisning i de nævnte emner og mere end halvdelen af deltagerne angiver at have fået en praktisk anvendelig viden.

Holland har det laveste aborttal i Europa, hvilket tilskrives den gratis prævention, den systematiske seksualundervisning og de åbne familieplanlægningsklinikker. Den udbredte brug af dobbelt prævention i form af hormonel antikonception og kondom (”double Dutch”) formodes at være den tekniske forklaring på kombinationen af lavt konceptionstal og lav hyppighed af kønssygdomme.

I følge Helsedirektoratet i Norge er aborttallet blandt de 15-19-årige faldet jævnt siden 2002, hvor kvinder i alderen 16-19 år fik mulighed for gratis p-piller og efterfølgende tilskud til anden form for hormonel antikonception. I Norge findes en række ’Studenthelsetjenester’ ved universiteter og højere læreanstalter, hvor de studerende kan få præventionsvejledning, recept på hormonel antikonception og samtale om samliv, seksualitet, graviditet og abort. Godt 60% af kvinder i alderen16-19 år benytter sig af tilbuddet om gratis p-piller og 44% havde fået recepten udstedt af jordemoder eller sygeplejerske (4). I Norge kan unge endvidere få udleveret gratis kondom bl.a. ved helsetjenesten på skoler, ved højere læreanstalter eller via internettet.

I Sverige steg antallet af aborter blandt de 15-19-årige frem til 2008 og er siden faldet støt. I Sverige er antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde ligeledes reduceret og samlet har faldet været på godt 20% siden 2007. I Sverige har de såkaldte ’Ungdomsmottagninger’ eksisteret siden 1975 og der findes godt 220 modtagelser alle bemandet med jordemødre, halvdelen endvidere med gynækolog og socialrådgivere. Målgruppen er unge mellem 13 og 25 år og udover undersøgelser og samtaler, har ungdomsmottagningen udgående virksomhed primært i form af undervisning på skoler. Hovedformålet med ungdomsmottagningen er – ud fra et helhedsperspektiv – at fremme udviklingen af de unges fysiske og psykiske helbred, at styrke de unge i at håndtere deres seksualitet, i at respektere sig selv og andre samt i at forbygge uønskede graviditeter og seksuelt overførbare sygdomme (2). Sverige har siden 2008 haft en virtuel ungdomsmodtagelse (www.UMO.se) som i gennemsnit har 170.000 besøg per måned hovedsageligt koncentreret om sex, underliv, prævention og kønssygdomme (5).

Vores undersøgelse har demonstreret en stor interesse for tilsvarende ungdomsmodtagelser og i særlig grad for den virtuelle version. En del af de unge i den aktuelle undersøgelse udtrykker en vis usikkerhed med hensyn til eventuel brug af en reel ungdomsmodtagelse, men det kan skyldes, at de unge ikke har et mere indgående kendskab til, hvad en sådan institution kan bibringe. Der er dog næppe tvivl om, at den abso lutte anonymitet, som opnås gennem besøg på den virtuelle version, er attraktiv og de svenske erfaringer tyder på, at denne mulighed i særlig grad appellerer til drengene, som udgør 35% af de besøgende i den virtuelle men kun 13% i de reelle ungdomsmodtagelser.

Konklusion
På basis af oplysninger fra sundhedsmyndigheder i landene omkring os og de data vi har opnået ud fra spørgeskemaerne konkluderer vi, at en stor del af de danske unge er utilstrækkeligt oplyst om fordele og ulemper ved brug af prævention og at der er behov for tiltag, som adresserer de unges ønske om et sted – virtuelt eller reelt – hvor de kan henvende sig og få oplysninger og tale om seksualitet, prævention, sociale og psykiske problemer. Lande, som har gratis prævention og som giver de unge mulighed for anonym henvendelse omkring seksualitet, udviser en væsentlig bedre statistik med hensyn til udviklingen i uønskede graviditeter og forekomst af seksuelt overførbare sygdomme og disse tiltag kunne derfor tænkes også at påvirke udviklingen i Danmark i en positiv retning.

Referenceliste

  1. AK Aarestrup et. al. Seksuel sundhed – den gode kommunale model. Sund by netværket, 2010.
  2. Policyprogram för Sveriges Ungdomsmottagningar. 2011, www.fsum.org/fsum/wp-content/uploads/2011/02/ policysv.pdf  
  3. UNG2006:15-24-åriges seksualitet – viden, holdninger og adfærd. 2007 www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Ung2006/ Ung06_19jan07.pdf
  4. Seksuell helse: Lett tilgjengelig prevensjon til ungdom. 2006 helsedirektoratet.no/skolehelsetjenesten_helsestasjo/ seksuell_helse/lett_tilgjengelig_prevensjon_til_ungdom_ 16691
  5. Ungdomsmottagning på Internet: Slutredovisning av ett regeringsuppdrag. 2009. www.socialstyrelsen.se/Lists/ Artikelkatalog/Attachments/17733/2009-9-14.pdf

Korrespondance:
Gry Senderovitz
Koordinerende Forskningsenhed
Frederiksberg Hospital
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
Tlf. 0045 38 16 34 37
research@remove-this.innovacenter.dk