• Print
  • Bookmark and Share

Erfaringer med rygeafvænning af gravide

Årgang 2003, nr. 2

Det er hårdt at arbejde som instruktør på rygeafvænningskurser for gravide, når antallet af fremtidige ikke-rygere er lavere end håbet. Men arbejdet med kurserne giver også faglig udvikling.

Af: Hanne Kristine Hegaard og Hanne Kjærgaard, jordemødre

Hanne Kristine Hegaard og Hanne Kjærgaard var projektledere på Projekt Røgfri Nyfødt, der blev gennemført i H:S Hvidovre Hospitals jordemodercentre
I perioden fra 1995 - 1998 blev "Projekt Røgfri Nyfødt" gennemført på Hvidovre Hospital. Projektet havde til formål at evaluere effekten af en systematisk rygeafvænningsindsats integreret i jordemødrenes svangreomsorg samt at finde en effektiv model for rygeafvænning, som kan integreres i svangreprofylaksen. Ni jordemødre* havde i projektperioden en særlig rolle, idet de varetog omsorgen for alle gravide rygere fra interventionsgruppen til almindelige jordemoderbesøg og afviklede rygestopkurser for de, som ønskede at stoppe med at ryge (se faktabox om projektet).

I denne artikel beskrives jordemødrenes erfaringer fra arbejdet med rygeafvænning af gravide i konsultationer og på rygestopkurser. Artiklen er skrevet på baggrund af interview, som cand. comm. Pernille Rosengaard Eisenhardt har foretaget med de ni jordemødre.

Jordemødrenes helhedsindtryk
Interviewundersøgelsen viser, at det i store træk er hårdt og meget anstrengende, men også spændende, sjovt, givende og udviklende at arbejde med gravide rygere og afvikle rygestopkurser. Flere beskrev, hvordan de er vokset med opgaven og erfaringen, og er blevet bedre til at motivere og informere de gravide rygere. Det har også været udbytterigt at lære et nyt fagområde at kende og givet et vigtigt personligt udbytte, samtidig med at jordemødrene blev bedre undervisere og nu magter at strukturere et langt undervisningsforløb.

Næsten alle fortalte, at noget af det de var mest glade for, var, når det lykkedes en af de gravide at holde op med at ryge.

Til slut i projektperioden kørte de fleste dog træt i arbejdet med rygere. Jordemødrene var især trætte af det meget papirarbejde, men også af altid at skulle samtale om rygning, da de næsten udelukkende havde gravide rygere i konsultationen. Med tiden ville alle på nær een af jordemødrene gerne arbejde med rygeafvænning igen, dog ikke i projektform. Alle ser arbejdet som en naturlig del af jordemødres arbejde.

De ni jordemødres uddannelse
Forud for projektets start gennemgik de ni jordemødre en rygestopinstruktøruddannelse indeholdende undervisning om rygningens skadelige virkninger, rygeophørsteknikker og planlægning af rygestopkurser. Uddannelsen inspirerede og motiverede jordemødrene til at komme i gang med rygestoparbejdet. Deres oplevelse var, at uddannelsen var brugbar og havde rustet dem fagligt til at arbejde med rygestopkurser, men at de manglede pædagogiske og kommunikationsmæssige redskaber i planlægningen af et kursusforløb og i formidlingen af undervisningsstoffet.

Flertallet af jordemødrene havde mest udbytte af rygestopinstruktøruddannelsen i forhold til rygestopkurserne og knap så meget i forhold til arbejdet med gravide rygere i konsultationen. Endvidere deltog jordemødrene i fire undervisningsdage om bl.a. kommunikation med gravide rygere og om rygning og graviditet, fødsel og det spæde barn.

Arbejdet med gravide rygere i konsultationen
I projektperioden var første jordemoderbesøg udvidet med ti minutter til samtalen om rygning. Nogle fandt tiden tilstrækkelig, mens andre kunne have brugt mere tid.

Jordemødrenes erfaring var, at de med tiden blev bedre til at samtale med gravide rygere om rygning på en direkte og naturlig facon og tage udgangspunkt i den gravides egen situation og motivation. En enkelt jordemoder beskrev dog, at det forblev grænseoverskridende at tale om rygning.

Jordemødrene fandt, at det gik op og ned med at få gravide rygere til at tilmelde sig rygestopkurserne. De delte de gravide op i tre grupper:

  • De topmotiverede - som straks sagde ja til kurset.
  • Midtergruppen - de ubeslutsomme, der havde svært ved at tage stilling til deres egen rygning og hvordan de ville håndtere den.
  • Nej-sigerne - der ønskede at fortsætte med at ryge eller ikke havde lyst til at tale om rygning.

Gruppe 1 og 3 voldte ikke jordemødrene besvær, men midtergruppen var svær. Enkelte jordemødre havde gode erfaringer med at presse midtergruppen til at deltage, mens hovedparten havde den erfaring, at hvis man pressede de gravide, så var det dem, som først stoppede på kurset. Flere af jordemødrene oplevede, at de med tiden blev bedre til at håndtere midtergruppen blandt andet ved at lade kvinden selv fortælle om sin motivation for at stoppe med at ryge.

Nogle af jordemødrene oplevede, at det var lettere at få de gravide til at deltage på rygestopkurset, når jordemoderen selv afholdt det, frem for når kurset blev afholdt af en anden jordemoder.

Arbejdet med rygestopkurserne
Næsten alle jordemødrene var skuffede over, at der ikke var flere gravide, der holdt op med at ryge i forbindelse med rygestopkurserne. Dette til trods for, at jordemødrene under instruktøruddannelsen var blevet indprentet, at de sandsynligvis ville opleve en lav succesrate.

Alle jordemødre fandt, at det var bedst at have gravide fra egen konsultation på kurserne, selvom det dog i nogle tilfælde viste sig at give problemer i det videre samarbejde, når egne gravide faldt fra kurserne eller ikke blev røgfri. Jordemødrene prøvede at tackle problematikken på forskellig vis, så de gravide trygt kunne fortsætte i konsultationen: Nogle valgte delvist at lade som ingenting, mens andre tog fat i problemet og bekendtgjorde "Nu starter vi herfra". Men alle fornemmede de, at det i kortere eller længere tid skabte en dårlig situation og gik lidt ud over kontakten og tilliden, ligesom nogle gravide valgte at skifte til en anden konsultationsjordemoder.

Alle jordemødre anså det for en stor styrke at arbejde sammen to og to om afviklingen af rygestopkurserne. De fleste brugte makkeren som sparringspartner.

Jordemødrene syntes, det var meget vigtigt at have timer til forberedelse og efterbearbejdning. Flere fandt, at det ville have været godt med pauser mellem holdene, som de startede op hver 16. uge.

* Anette Aarre, Johanna Arnadottir, Annelise Belmatii, Anna Evers, Jane Gideon, Dinni Illum, Linda Skjoldborg, Cecilia Sprengärt, Annette Øgendahl

Fra projekt til fast tilbud

Erfaringerne fra Projekt Røgfri Nyfødt blev brugt da H:S´s Fødeplanudvalg diskuterede hvilken indsats, der skulle gøres for gravide rygere. Det blev besluttet, at der skal tilbydes rygeafvænning som fast del af jordemødrenes svangreomsorg i H:S.

I januar 2003 starter rygeafvænningstilbud i jordemodercentrene tilknyttet Hvidovre Hospital og på svangreafdelingen.Projekt Røgfri Nyfødt

"Projekt Røgfri Nyfødt" blev gennemført i perioden fra 1995 - 1998 i jordemodercentrene tilknyttet Hvidovre Hospital. I alt 3206 gravide (rygere og ikke-rygere) deltog i studiet, som var et randomiseret studie (et quasi-randomiseret studie). Kvinderne blev fordelt til to grupper: en kontrolgruppe og en interventionsgruppe.

Rygere i kontrolgruppen fik den almindelige vejledning om rygnings skadevirkninger af jordemødre uden særlig uddannelse om rygning. Rygere i interventionsgruppen fik vejledning om rygning af jordemødre med særlig uddannelse og tilbud om deltagelse i et rygestopkursus. Alle i interventionsgruppen fik en udvidet vejledning om passiv rygning.

Formålet med interventionen var at nedsætte antallet af gravide rygere samt antallet af gravide kvinder, der udsættes for passiv rygning.

14 % af rygerne i interventionsgruppen var røgfri i 37. graviditetsuge i forhold til 7 % i kontrolgruppen. Blandt de rygere, som deltog på rygestopkurserne var 30 % røgfri i 37. graviditetsuge.