Sundhedsstyrelsen har det med i sine retningslinjer. Jordemødre har sukket efter det i årevis. Kvinderne spørger om det, når de møder deres jordemoder første gang. Kendt jordemoder.
Nu er det afprøvet i praksis, men er det ensbetydende med, at Jordemoderforeningen skal arbejde offensivt for at få udbredt muligheden for at føde med kendt jordemoder? Det skulle 46 tillidsrepræsentanter blandt andet diskutere, da de mødtes til landskonference.
Hvis eller når – det bliver et borgerkrav at kunne få ”kendt jordemoder”, så skal vi være klar til også at kunne tilbyde ordningerne. Sådan lød essensen af Lillian Bondos udmelding til landskonferencen for tillidsrepræsentanter, der fandt sted den 3. og 4. april i Middelfart. Lillian Bondo forsikrede, at det hverken var for at genindføre stavnsbåndet eller for at afskaffe familien, at foreningens hovedbestyrelse har sat kendt jordemoder på dagsordenen på landskonferencen, der er en ny konstruktion i foreningens liv. Det er første gang den afholdes, og målet med den er, at diskussionerne fra konferencen skal lægge op til debatter og beslutninger på foreningens kongres, der finder sted til efteråret.
Måske derfor fik det markante udsagn fra formanden ekstra tyngde med udsigten til, at foreningen beslutter at sætte kendthed højt på den politiske dagsorden.
Lillian Bondo uddybede: Det vil selvfølgelig indebære, at vi skal forhandle anstændige forsøgsordninger på plads, og på et tidspunkt formentlig dække disse ordninger ind med landsdækkende aftaler med arbejdsgiverne.
Men synes medlemmerne af Jordemoderforeningen, ligesom formanden, at kendthed er en af de vigtigste faglige udfordringer lige nu? Er det kendt jordemoder-ordninger, som vi kender dem fra for eksempel Aalborg, der skal sættes ressourcer ind på? Tror vi på, at det er så vigtigt for kvinderne at kende den jordemoder, de skal føde med, at det er ressourcerne værd at omorganisere hele jordemodervæsnet for at imødekomme dette behov? Tror vi på, at indgrebsfrekvensen falder og at tilfredsheden stiger, hvis en mindre gruppe jordemødre knyttes til en gruppe af kvinder fra graviditetens start til det sidste barselbesøg er aflagt? Risikerer vi at udsulte det system, der skal tage sig af de kvinder, der ikke indgår i en kendt jordemoder-ordning? Og tror vi på, at det vil forbedre jordemødrenes arbejdsmiljø og arbejdsglæde, hvis de får mulighed for at følge de gravide fra start til slut? Og kan der overhovedet skaffes nok jordemødre, der vil arbejde i kendt jordemoder- ordninger?
Ikke for alle
Lillian Bondo er ikke blind for, at det ikke er alle jordemødre, der vil eller kan arbejde i en kendt jordemoder-ordning.
– En kendt jordemoder-ordning er ikke noget for en jordemoder, der har brug for at vide med sikkerhed, hvornår hun har fri, som altså ikke bryder sig om at have en døgnvagt, lige meget hvor fredeligt den forventes at forløbe, rent statistisk… , sagde Lillian Bondo. Formanden lagde op til en debat om, hvilken aflønningsform der passer bedst til jordemoderarbejdet.
– Som det er nu, bliver vi aflønnet i detaljen efter forbrug af tid — altså som industriarbejdere. Skulle vi måske hellere tænke i en aflønning pr. opgave, hvor vi får en pose penge og en gruppe gravide, som vi skal tage os af fra start til slut? Er det det, der skal til for at højne vores arbejdsglæde og kvindernes tilfredshed? Og er det det, der skal til, for at vores arbejdsgivere i højere grad vil honorere os efter den indsats vi yder? spurgte landsformanden.
Ildsjæl og pioner
Der er ingen tvivl om, at arbejdsglæden er i top hos Marlene Gryesten, ildsjæl og pioner inden for nyere tids tilbud om at føde med kendt jordemoder. Hun startede for snart to år siden sammen med jordemoder Lise Jensen i projektet ”Den moderne distriktsjordemoder” med udgangspunkt i Aalborg Jordemodercenter.
Marlene Gryesten var inviteret med til landskonferencen for at fortælle om, hvordan det er at arbejde i ordningen. Sammen med Lise Jensen tager hun sig årligt af 120 gravide, følger dem i graviditeten og føder med dem. Alle kvinder, der bor i postdistrikt 9400, får tilbud om at komme med i ordningen. Undtaget er dog meget unge kvinder og andre, der får bedre tilbud andet steds i systemet. De to jordemødre skiftes oftest til at have vagt i en uge ad gangen. Dertil kommer en ugentlig otte timers konsultation, som de to jordemødre holder i fællesskab.
Marlene Gryesten brænder for kendt jordemoder-ordningen, men hun mener ikke, at der er fare for, at hun brænder ud trods de lange perioder med vagt.
– Der er sket en sammensmeltning af mit liv og min lidenskab, og der er absolut ikke nogen grund til at have medlidenhed med mig. Jeg har fundet en nem og simpel måde at være jordemoder på. For eksempel er der kun een, jeg skal spørge, hvis jeg har behov for at bytte en vagt, og det er Lise, siger Marlene Gryesten og tænder for overheadprojektoren. På lærredet bag hende toner en Maylandkalender over første halvår af 2006 frem. Fordelingen af ugerne fremgår med tydelig håndskrift. Med enkelte undtagelser, som for eksempel i november, hvor Lise holdt ferie, følger vagtplanen et helt fast mønster: En uge med vagt og en uge fri.
En jordemoder fra salen vil vide, hvordan Lise og Marlene dækker ferie.
– Vi fik mulighed for få den ene uge dækket med en vikar, da Lise var væk en hel måned, men ellers skal vi selv dække hinandens ferie. I den øvrige tid fik vi hjælp fra kolleger, så jeg kunne overholde hviletidsaftalen, forklarer Marlene Gryesten.
Det er til gengæld fødeafdelingens øvrige jordemødre, der skal træde til, hvis fødslerne i kendt jordemoder-ordningen klumper sammen. Når Marlene eller Lise har været kaldt i 24 timer, bliver de afløst af en af gangens jordemødre. På den måde kan de overholde hviletidsreglerne.
I praksis sker det sjældent. Ud af de 216 kvinder, der har indgået i projektet, var der kun ni kvinder, der ikke fødte med en af de to jordemødre.
Kaldt 3,5 time i døgnet
Marlene Gryesten er vant til at være meget på kald. Hun har boet i Californien, hvor hun som privat jordemoder altid var på kald, så hun ser det som en gave, at hun nu har fri hver anden uge. En forudsætning for at man kan arbejde på den måde er, at man ikke føler, at man er på arbejde i hele vagtugen.
– Langt det meste af tiden er vi jo ikke kaldt, så inde i mit hoved har jeg fri indtil telefonen ringer, og der starter jeg mentalt min vagt. Min familie ved også, hvor de har mig i den uge, lige med undtagelse af de timer, jeg er på arbejde. Men man skal lære at holde fri, når man har fri, siger Marlene Gryesten. En opgørelse over opkaldstimerne i ordningen viser, at jordemødrene i projektet i gennemsnit er kaldt 3,5 time i døgnet. Det er mindre end deres kolleger på Aalborg Jordemodercenter i gennemsnit er brugt i deres døgnvagter. En af forklaringerne på det er, at Marlene og Lise hver har 60 gravide og fødende, de skal tage sig af om året, mens de øvrige jordemødre har op mod 100. Men det er ikke hele forklaringen, mener Marlene Gryesten.
– Det ser ud til, men vi ved det ikke med sikkerhed, før data er blevet analyseret, at vores kvinder er indlagt i kortere tid, når de skal føde. Det mener vi, hænger sammen med den tætte kommunikation, vi har med kvinderne, op til de skal føde, siger Marlene Gryesten. Hun skønner, at hun ved hver tredje fødsel er hjemme hos kvinderne og tjekke veer. Det er med til at gøre kvinderne trygge, så de ikke kommer meget tidligt ind på fødeafdelingen. Marlene og Lise tilbyder også at gå med til besøg hos lægen i svangreambulatoriet, hvis kvinden har brug for det.
– Nogle kvinder vil gerne have, at vi hører det, som de får at vide af andre fagpersoner, når der for eksempel aftales en fødeplan, siger Marlene Gryesten. Hun svarer benægtende på, at hun risikerer at påtage sig en rolle som barnepige for kvinderne.
– Det mener jeg slet ikke, at der er fare for. Vi gør meget ud af, at det er kvinden, der er gravid og skal føde. Underet ligger hos kvinden, siger Marlene Gryesten.
Projektet bliver evalueret
De to jordemødre i det nordjyske kendt jordemoder- projekt er delvist betalt via projektpenge. Det betyder, at det ikke har været nødvendigt at reducere i bemandingen på fødeafdelingen på Aalborg Sygehus. Jordemødrene i det konventionelle system har tilmed 120 fødsler færre årligt. Det er derfor ikke muligt ud fra dette projekt at vurdere, om og hvordan det belaster fødeafdelingen, når en del af jordemødre indgår i satellitlignende funktioner som en kendt jordemoder-ordning.
Når den moderne distriktsjordemoder-ordning i Aalborg til sommer har fungeret i to år, er det tid til at evaluere ordningen. Derefter bliver resultaterne offentliggjort, fortæller centerleder Anne Lundgaard fra Aalborg Jordemodercenter.
Tidsskrift for Jordemødre har spurgt Anne Lundgaard om, hvordan hun ser på de fremtidige muligheder for at tilbyde kendt jordemoder.
– Det er blevet et attraktivt tilbud for kvinderne, og det spreder sig hurtigere, end jeg havde regnet med. Derfor ville jeg meget gerne have, at diskussionen om værdien af at have kendt jordemoder spreder sig til ikke kun at omfatte jordemødrene, men bliver en samfundsmæssig diskussion. Hvordan værdisætter man samfundsmæssigt det at kende sin jordemoder, og vil man betale for ekstra service omkring fødsler? Det er vigtigt, at diskussionen bliver løftet op, så vi får den diskussion før der — måske — opstår en intern splittelse i jordemodergruppen, fordi det bliver opfattet som lukrativt at være i en kendt jordemoder-ordning, siger Anne Lundgaard og opfordrer desuden til en etisk diskussion om, hvad vi gør, hvis vi ikke kan give tilbuddet til alle.
Hvis interesser skal vi varetage?
Flere af tillidsrepræsentanterne så en risiko i at fokusere for ensidigt på udvikling af kendt jordemoder-ordninger, hvis det bliver på bekostning af de kvinder, der ikke kan eller vil ind i en sådan ordning, og på bekostning af de jordemødre, der bliver i det konventionelle system. Jordemodermangel er en af de faktorer, der skal tages højde for, påpegede Charlotte Bjerre fra Lederkredsen og chefjordemoder ved Roskilde amtssygehus. Hun kender til problemerne med at skaffe jordemødre, men er positiv over for ideen om at fremme kendt jordemoder-ordningerne.
– Jordemodermanglen er medvirkende til, at vi har det svært, men på lidt længere sigt tror jeg, at det kan fremme arbejdsglæden, hvis man kender de kvinder man skal føde med, sagde Charlotte Bjerre, der dog godt kan være lidt bekymret for, at vilkårene for de jordemødre, der er tilbage, bliver forrringede.
Lillian Bondo var enig i, at der er et stort behov for flere jordemødre.
– Men det lysner forude. Fra januar 2009 kommer der 50 procent flere jordemødre ud, når skolen i Esbjerg udklækker det første hold, sagde landsformanden.
Flere af landsmødets deltagere advarede mod at sætte de positive sider ved at kende sin jordemoder over for dårlige fødselsforløb i det konventionelle system.
– Det er farligt at holde den moderne distriktsjordemoder- ordning op mod dårlige fødselsforløb på en travl afdeling. Så er det måske fødestedet, der har et problem, som der skal gøres noget ved, sagde Karin Riisbjerg Thomsen, tillidsrepræsentant ved Skejby Sygehus.
Karina Aamann, tillidsrepræsentant ved Kolding Sygehus, erkendte, at det kan føre til udbrændthed at skulle forholde sig til mange gravide i en vagt. Men hun mener ikke, at problemet løses ved at oprette kendt jordemoder- ordninger. Karina Aamann ser hellere, at fødeafdelingerne bliver bedre normeret.
– Hvis jeg skulle forholde mig til 17 gravide i en vagt, så ville jeg gå til min tillidsrepræsentant eller til min leder, for det er uansvarligt, sagde Karina Aamann med adresse til et udsagn om, at det kunne man blive udsat for på et storkøbenhavnsk sygehus
Der blev desuden stillet spørgsmålstegn ved, om det er familielivet eller arbejdslivet, der skal komme i første række, når Jordemoderforeningen fastlægger politiske strategier.
– Man kan kun blive grebet af Marlenes beretning, men det er ikke alle, der vil eller kan arbejde sådan. Jeg synes, at vi skal inddrage de gode ting fra kendt jordemoder-ordningerne i den stressede hverdag vi kender, men det er familielivet, der skal styre, sagde Mari-Ann Hansen, tillidsrepræsentant fra Haderslev.
Indflydelse på faget
Der var flere andre tillidsrepræsentanter, der så modsætninger mellem de interesser, der skal varetages i arbejds- og privatlivet. Udsagn som ’Mere tid til familielivet’ og ’Det er privatlivet, der skal styre’ gik igen på de plancher, som landskonferencens deltagere gruppevis blev bedt om at sammensætte ud fra spørgsmålet: Hvordan ser du jordemoderarbejdet i fremtiden?
Kit Dynnes Hansen, næstformand i Jordemoderforeningen, kan godt forstå, at jordemødrene vil værne om deres fritid, men tror på, at kendt jordemoder-ordninger – for nogen jordemødre – kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsglæden.
– Det er en ny måde at arbejde på, som kan være fagligt tilfredsstillende, samtidig med at det imødekommer kvindernes ønsker. Vi har i mange år talt om kendthed, og nu har vi også fået chancer for at afprøve det i praksis. Evalueringerne af projekterne vil vise, om det lever op til forventningerne, og om økonomien kan holde. Men den diskussion, vi også skal tage handler om, hvorvidt vi får mere indflydelse på vores fag og på udøvelsen af det, når vi har et tæt kendskab til de kvinder, som vi føder med. Hvis vi får det, vil det medføre et væsentligt løft for arbejdsmiljøet, sagde Kit Dynnes Hansen.
De tilbyder kendt jordemoder
Seks fødesteder tilbyder gravide at føde med en jordemoder, de kender.
Hvidovre Hospital
Siden april har fødeafdelingen på Hvidovre Hospital tilbudt fødsel med kendt jordemoder. Kvinderne visiteres til ordningen. Alle kvinder, der planlægger at føde hjemme indgår i ordningen.
- Fire jordemødre indgår i ordningen. De arbejder parvis.
- 240 kvinder skal visiteres til ordningen — primært ukomplicerede
- jordemødrene arbejder i to dage ad gangen — i weekenden dog fra fredag til mandag
- den vagtfri jordemoder holder konsultation om torsdagen
- hvis en jordemoder har arbejdet mere end 16-18 timer (om natten mere end 8 timer) skal jordemoderen fra makkerparret tage over. Jordemødrene i ordningen skal selv dække ferie mv.
- Jordemødrene i ordningen tages fra normeringen på fødeafdelingen
- Ordningen kører som projekt i to år. Fra maj 2006 skal kvinderne randomiseres til projektet, og parametre som tilfredshed og indgrebsfrekvens skal undersøges på baggrund af en kontrolgruppe.
Aalborg Jordemodercenter
- To jordemødre indgår i ordningen
- 120 kvinder fra postnummer 9400 indgår
- ordningen kører som projekt frem til årsskiftet 2007 og er bevilget ud over normeringen
- jordemødrene har vagt en uge ad gangen og holder konsultation fælles om tirsdagen
- jordemødrene skal selv dække ferie mv.
Hjørring Jordemodercenter
- 1/3 af centrets jordemødre
- 7-8 styk — indgår i en kendt jordemoder-ordning
- de skal hver varetage 60 fødsler årligt
- med ordningens indførelse er vagtberedskabet på fødeafdelingen ved Hjørring Sygehus beskåret med en døgnvagt
- jordemødrene har vagt en uge ad gangen og holder konsultation fælles om tirsdagen jordemødrene skal selv dække ferie mv.
Frederikshavn og Hobro Jordemodercentre
- alle centrets jordemødre indgår i kendt jordemoderordninger
- hver jordemoder skal varetage omsorg for 70 gravide og fødende
- jordemødrene har vagt en uge ad gangen og holder konsultation fælles om tirsdagen
- jordemødrene skal selv dække ferie mv.
Glostrup
- 2 gange 2 jordemødre indgår i kendt jordemoderordninger
- hvert par varetager 140 fødsler årligt
- kvinder fra Dragør og Tårnby kan indgå
- jordemødrene har vagt en uge ad gangen
- de holder fælles konsultation om tirsdagen
- jordemødrene i ordningen skal selv dække ferie og korttidssygdom
VI SPØRGER jordemødrene
Hjemmefronten vil ikke være med
Det trækker lidt i Pernille Ørnberg for at prøve livet som kendt jordemoder. Men hun synes ikke helt at familien har forståelse for fordelene ved det. Og måske er hun også selv lidt usikker på, hvordan hun vil reagere på at have vagt så lang tid i træk.
Pernille Ørnberg er tillidsrepræsentant ved Aalborg Jordemodercenter og har kun positive erfaringer med den ordning, der har kørt de seneste to år i centret og på fødegangen.
– De to jordemødre i ordningen er fuldt integreret i afdelingens liv, og jeg oplever ikke, at der er misundelse over, at de har deres egen gruppe af gravide. De tager telefoner på afdelingen, når de alligevel er inde, men vi kalkulerer ikke med deres arbejdskraft. Til gengæld står de helt selv for deres gravide, også når de henvender sig ambulant, siger Pernille Ørnberg.
Lederen vil gerne være kendt
– Jeg ville nyde at arbejde i en kendt jordemoder-ordning. Annie Lund er ikke i tvivl om, at hun ville prioritere det højt at kende de kvinder, hun skulle føde med, hvis det var aktuelt. Men det er det ikke, for Annie Lund er amtsjordemoder i Viborg Amt og bruger derfor al sin arbejdstid på at få amtets to fødesteder til at fungere bedst muligt.
Amtsjordemoderen er klar over, at hun ikke deler sin begejstring for kendtheden med alle jordemødrene i amtet. En ny arbejdspladsvurdering viser, at 60 procent af jordemødrene foretrækker faste vagter, mens 40 procent godt kunne tænke sig flere døgnvagter. Alle er enige om, at det ville fremme arbejdsmiljøet, hvis der var en vifte af vagtformer at vælge imellem.
– Vi er ved at undersøge mulighederne for at oprette minicentre, hvor jordemødrene er fælles om en gruppe gravide og løbende har faglige diskussioner. Jeg ville også være åben over for en forsøgsordning med kendt jordemoder, men der er ikke stemning blandt jordemødrene for ugelang vagtforpligtelse, siger Annie Lund.
En øjenåbner
– Jeg havde aldrig overvejet, at jordemoderen også kunne have så meget ud af at være med i en kendt jordemoder-ordning. Mari-Ann Hansen er tillidsrepræsentant ved Haderslev Jordemodercenter og tydeligt begejstret for det, hun hører fra Marlene Gryesten, der arbejder som kendt jordemoder ved Aalborg Jordemodercenter.
– Jeg var meget skeptisk før. Jeg troede, at det ville koste endnu mere af min energi, og at man kun lavede de ordninger for at tilgodese kvinderne. Men Marlene fortalte jo om, at fordelene også kan være en frihed i dit privatliv, som vi ikke kender nu. At det simpelthen giver energi at arbejde i en kendt jordemoderordning. Det var altså en øjenåbner for mig, siger Mari-Ann Hansen, der bestemt ikke afviser, at hun ville gå med i en ordning, hvis det var aktuelt på hendes arbejdsplads.
– Vi har slet ikke talt om det, det fylder slet ikke i diskussionerne hos os, men det tror jeg, at jeg vil tage hjem og lave om på, siger tillidsrepræsentanten.
Tvang nytter ikke noget
11 jordemødre viste deres interesse, da jordemødrene på Skejby Sygehus for nylig blev spurgt, om de kunne tænke sig at indgå i en kendt jordemoderordning. Ikke fordi der er aktuelle planer om at oprette en sådan ordning på landets næststørste fødeafdeling, for det er der ikke, fortæller Karin Riisbjerg Thomsen, tillidsrepræsentant på fødeafdelingen.
– Men vi vil da undersøge mulighederne, og det er vigtigt, at det er jordemødre, der er seriøst interesserede i en ordning, der står for det. For hvis man er motiveret, så er man også mere kreativ, siger tillidsrepræsentanten, der i det hele taget lægger stor vægt på motivation og inddragelse som vejen til forandring og forbedring.
– Hvis vi tvinger nogen til noget, de ikke er klar til, så kommer det til at virke som en trussel, siger Karin Riisbjerg Thomsen.
– Hvis kendthed bliver et vigtigt tema, så skal man arbejde med flere modeller, der opfylder det behov, mener Karin Riisbjerg Thomsen.
Et voksende behov
”Min veninde, der skal føde i Glostrup, er i en kendt jordemoderordning. Har I også det her?” Det spørgsmål hører tillidsrepræsentant Dorte Ravn jævnligt i sin konsultation på Hillerød Sygehus, efter at amtssygehuset i Glostrup er begyndt at tilbyde kendt jordemoder.
– Jeg tror, at der er et begyndende behov, og at det skabes, når nogen hører om at andre får tilbuddet. Derfor har vi også noget på tegnebrættet her i Hillerød, vi lægger os nok tæt op ad Glostrupmodellen, siger Dorte Ravn. I første omgang skal der to gange to jordemødre i en ordning.
Dorte Ravn ser kendt jordemoderordninger som en måde at komme over den afmatning, man ser blandt jordemødre. Hendes egne private forhold gør, at hun ikke selv kan indgå i ordningen lige nu.
– Men det er dejligt som tillidsrepræsentant at arbejde for, at mine kolleger får muligheden. Jeg er ikke bange for, at vi alle sammen lige pludselig skal arbejde som kendt jordemoder. Vi skal i stedet se det som én mulighed ud af en bred vifte af muligheder, som jordemødre kan arbejde inden for og, forhåbentlig, få arbejdsglæden igen, siger Dorte Ravn.
Giver kendthed større ansvarlighed?
Bliver man en mere ansvarlig jordemoder, når man kender de kvinder man føder med? Det spørgsmål fik gang i diskussionen på landskonferencen.
– Jeg er en glad ukendt jordemoder, og jeg er lige så ansvarlig over for de kvinder jeg kender, som over for dem, jeg ikke kender, sagde Karina Aamann, tillidsrepræsentant ved Kolding Sygehus. som kommentar til Marlene Gryestens oplæg. Marlene Gryesten var inviteret med til landskonferencen for at fortælle om sine erfaringer fra den moderne distriktsjordemoderordning ved Aalborg Jordemodercenter. Det er hendes erfaring, at kendtheden giver et enormt ansvar — også omkring obstetrikken og den måde man er på på fødestuen.
– De skal bare have en god fødsel, der passer lige til dem, sagde Marlene Gryesten med henvisning til de 120 fødende, hun årligt føder med i samarbejde med sin makker, jordemoder Lise Jensen.
– Det handler først og fremmest om, at du tør stole på dine vurderinger og det kan læres. Jo større en afdeling man arbejder på, jo mere bliver man socialiseret til, at alt lige skal tjekkes højere oppe i systemet — og det skal aflæres, siger Marlene Gryesten.
Hvad med hviletiden?
Hvad har Jordemoderforeningen gjort for at overholde hviletidsbestemmelserne i de kendt jordemoder-ordninger, der findes?
Vi har tydeliggjort over for de lokale parter, at de almindelige hviletids- og fridøgnsregler også gælder i en kendt jordemoder-ordning.
Reglen om at fridøgnet kan udskydes 1 gang pr. måned, så der er op til 12 døgn mellem 2 fridøgn, har i visse ordninger ikke været fleksibel nok i forhold til den måde, man gerne ville tilrettelægge arbejdet på.
I Nordjylland vil man gerne have mulighed for, at fridøgnet kan udskydes 2 gange pr. måned, så der er 8 døgn mellem hver fridøgnsperiode samt have en større fleksibilitet i forbindelse med afholdelse af ferie. Jordemoderforeningen er derfor ved at indgå en aftale med Amtsrådsforeningen, der gør dette muligt. Aftalen forudsætter dog, at vi efterfølgende får Arbejdstilsynets godkendelse. Jordemoderforeningen var åbne over for at indgå en landsdækkende aftale, der kunne bruges i samtlige kendt jordemoder- ordninger, men det er Amtsrådsforeningen ikke på nuværende indstillet på. Det er derfor en enkelt arbejdsplads, der skal tage initiativ til, hvis der skal indgås en særlig hviletids- og fridøgnsaftale.
Sabine Buhl Lauborg, forhandlingsleder i Jordemoderforeningen