Den videnskabeligt udseende graf viser det sort på hvidt; de to kurver følges jo fint ad.
Det muntre eksempel på hvad der kan ske, hvis man ikke skelner skarpt imellem korrelation og kausalitet, blev fremlagt på årets TOF-møde af overlæge Jacob Lykke, Rigshospitalet, som et typisk eksempel på en fejlslutning, hvor man har kigget på to ting isoleret og undladt at inddrage en masse andre ting, som kan have haft betydning for udviklingen.
Efter Jacob Lykkes mening er det noget lignende, der er sket i Hvidovre i evalueringen af processen omkring projekt Sikre Fødsler, hvor mange andre faktorer kan have spillet ind. Der kan sagtens være en korrelation, uden at der nødvendigvis er en kausalitet, som han også påviste med et andet eksempel.
– Jeg blev faktisk ansat på Hvidovre lige her, forklarede Jacob Lykke og pegede på Hvidovres baseline for de udførte effektmål i 2013, hvor antallet af børn født med iltmangel var højt.
– Og jeg kom et andet sted hen at arbejde her, fortsatte han og pegede i den anden ende af måleskalaen, hvor imellem en klar nedgang i antallet af asfyksibørn på Hvidovre kunne konstateres.
– Altså kunne det jo også være en ”Lykke-effekt”, vi ser, foreslog han med et listigt smil.
Konkludér forsigtigt
Ikke desto mindre blev Hvidovres opsigtsvækkende resultat publiceret både i BMJ Qual Safe i februar 2018 og samtidig refereret i medierne under overskrifter som denne fra Berlingske Tidende: ’Hvidovre Hospital har knækket koden. Nu fødes næsten 50 procent færre børn med iltmangel’.
Forskningsleder, ph.d. og jordemoder Rikke Damkjær Maimburg mener, at man burde have tænkt sig om en ekstra gang på Hvidovre, inden den historie blev sat i omløb.
– Hvis Hvidovre har nedbragt deres antal af børn med asfyksi med 48 procent, som de skriver i deres videnskabelige artikel, så kalder det på en undren over, at man ikke kan se det i det faktiske antal børn med asfyksi født i Hvidovre over en længere periode. Opgørelsen fra Hvidovre (se figur side 6) sammenligner med et enkelt år, hvor der tilfældigvis var særlig mange børn født med asfyksi, og det giver ikke et retvisende billede, siger hun og henviser til tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
– Det er uheldigt, at vi sender budskaber ud, som ikke er valide. Det betyder noget for legitimiteten af det arbejde, vi gør som læger og jordemødre. Både i forhold til vores brugere og overfor beslutningstagere, understreger Rikke Damkjær Maimburg.
Læs også forskellig fortolkning af resultater, Tidsskrift for Jordemødre nr. 1, 2019