• Print
  • Bookmark and Share

En kvalitativ undersøgelse af de fødendes oplevelse af at føde på en sansestue

Årgang 2015 Nr. 4, Fagligt indstik
Af: Annemette Lundmark Jensen, sygeplejerske, master i sundhedsantropologi

Annemette Lundmark Jensen

Baggrund
Langt de fleste fødsler i Danmark foregår på hospital. Sikkerhed og professionalisme vægtes højt, men i takt med at sikkerheden for både mor og barn i dag er så høj, er der, udover ønsket om et sundt og raskt barn, også skabt plads til ønsket om en god fødselsoplevelse (Bertelsen og Gohr).

På Nordsjællands Hospital har man siden august 2013 kunne tilbyde de gravide fødsel på en af afdelingens to sansefødestuer, hvor lyd, lys og billede på storskærm tilsammen skaber et helt særligt rum (Jensen 2015). Sansefødestuerne er udviklet i samarbejde med Philips og Wawe Care. Det er første gang, at alle tre parametre (lyd, lys og levende billeder) tages i brug på en fødegang i Danmark, hvorfor det er særlig interessant at undersøge, hvordan dette påvirker fødselsoplevelsen.

Tilbuddet er for alle. Ifølge jordemødrene er der dog en tendens til, at de fødsler, man forventer, bliver ukomplicerede, prioriteres til sansefødestuerne. En spørgeskemaundersøgelse blandt de første 100 fødende viste stor tilfredshed med sansefødestuerne (ej publiceret). Vi blev derfor nysgerrige efter at undersøge, hvordan de fødende i deres fortælling skaber mening om, hvordan sansefødestuen har påvirket deres fødselsoplevelse. Kvindens baggrund, erfaring og normer i sundhedsvæsenet og det omgivende samfund er med til at påvirke den betydning, kvinden tillægger oplevelsen af den måde hun føder på og dermed de fødselsfortællinger, der skabes (Bertelsen og Gohr). Formålet med nærværende studie er således at skabe forståelse for betydningen af sansefødestuer i de fødendes perspektiv.

Metode
Studiet er gennemført som en kvalitativ antropologisk undersøgelse fra april til og med juli 2014 samt marts 2015.

I den antropologiske videnskab "rettes opmærksomheden ikke mod det enkelte menneske i sig selv, men mod mennesket som en del af et socialt fællesskab" (Hastrup). At have gennemført en fødsel placerer en i et socialt fællesskab først og fremmest med andre fødende, men også i interaktion med jordemoderen, hvor såvel udtalte som ikke-udtalte normer og opfattelser af, hvad der er en god fødsel, indlejres. Det er betydningsdannelsen i dette sociale fælleskab, der er fokus for dette studie.

Studiet er gennemført med deltagerobservation og individuelle interviews af de fødende og deres partnere.

Jeg har deltaget i fem fødsler på en sansefødestue på Nordsjællands Hospital. En kvinde var førstegangsfødende, fire var flergangsfødende, og alle havde deres mand med.

Udover disse fem kvinder/par er yderligere en kvinde og et par interviewet. I alt er en førstegangsfødende og seks flergangsfødende interviewet.

Fem interviews fandt sted dagen efter fødslen på barselgangen, et fire dage efter fødslen i forbindelse med ambulant besøg, og et to timer efter fødslen inden udskrivelse efter ambulant fødsel.

En fortælling bliver altid til i samspil med den, den fortælles til (Mattingly). Jeg har derfor tilstræbt at påvirke udviklingen af kvindens fortælling så lidt som muligt ved at stille meget åbne spørgsmål til temaerne: Forventninger til fødslen og til sansefødestuen? Hvilken betydning de mener, at rummet har haft og på hvilken måde? Hvordan rummet har påvirket smertehåndteringen?

Analysestrategi
Som analytisk ramme er anvendt en narrativ tilgang inspireret af antropolog Cheryl Mattingly. Hun har indført narrativet i studiet af sundhed, sygdom og lidelse, og definerer det således:

"Narrative (...) not only functions as a form of talk; it also serves as an aesthetic and moral form underlying clinical action. That is, therapists and patients not only tells stories, sometimes they create story-like- structures through their interactions."

Det betyder, at den interaktion, der sker mellem jordemoderen og den fødende undervejs i forløbet, påvirker den fødendes måde at erfare fødslen på.

I en undersøgelse af jordemødrenes oplevelse af sansefødestuernes påvirkning af arbejdsmiljøet viste det sig, at sansefødestuerne blandt andet er med til at skabe mulighed for bedre at kunne arbejde med det, man kan kalde 'oprindelig jordemoderkunst':

"Sansefødestuerne (...) giver os meget bedre mulighed og inspiration til at lave den del af jordemoderarbejdet, som er den gamle jordemoderkundskab (...) de giver os mulighed for i højere grad at praktisere i det paradigme, der hedder at tørre sved af panden, tørre tårer væk, massere på lænden og give knus." (jordemoder)

At arbejde i netop det paradigme er med til at give jordemoderen arbejdsglæde og oplevelsen af gode fødselsoplevelser (Jensen 2015). Kvindens fødselsfortælling skabes blandt andet i interaktion med den oplevelse, hvor kvinden konstruerer en mening om, hvad sansefødestuen har betydet for hendes forløb.

Det andet teoretiske afsæt er teorien om menneskets håndtering af stressorer, som den på baggrund af Aaron Antonovsky (2003) er formuleret af Johnsen og Jensen. En fødsel opleves af de fleste som en situation, der udsætter en for stress. Evnen til at håndtere stressorer afhænger af evnen til at opleve: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som opnås ved henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/ deltagelse. Dette bidrager til "oplevelse af sammenhæng" (Johnsen og Jensen).

Resultater
Citaterne i dette afsnit er anonymiserede.

Fødsler under mere hjemlige forhold
Erfaringerne er, at sanseoplevelsen er størst under fødslens latente fase. En af de interviewede kvinder ankom til fødegangen kort før, hun fødte, og bemærkede først efter fødslen, at hun var på en sansefødestue. De andre interviewede var ankommet til fødegangen tidligere i forløbet, og de beskrev, at sansefødestuen virkede mindre klinisk. Lyd, lys og billeder fylder rummet ud og overskygger den hospitaliserede atmosfære på en måde, så det kliniske indtryk træder i baggrunden. Dermed skabes en mere hjemlig og afslappet stemning. Sara, der er førstegangsfødende, udtrykte det således:

"... på en eller anden måde, så blev stuen måske lidt mere ... det er vores, ... når man kom ind der, så var det et skift fra gangen. Derinde, der havde vi alligevel et lys og en lyd på vores rum, der var speciel for os." (Sara)

At rummet i højere grad opleves som kvindens eget, gør, at hun føler sig mindre fremmedgjort og mere på hjemmebane, hvilket er væsentligt i forhold til at kunne slappe af og være nærværende.

Ifølge Johnsen og Jensen kan sanseoplevelsen bruges til at gøre fødselsoplevelsen begribelig og håndterbar, og i fødselsfortællingen bliver det meningsfuldt, at fødslen foregår mere på hjemmebane i en afslappet atmosfære, idet det bidrager til oplevelsen af kontrol.

De fleste fortalte dog også, at sanseoplevelsen alene ikke kan skabe en god oplevelse. Den gode fødsel skabes af tillid til dem, der er til stede i rummet. Tilstedeværelse og nærvær er vigtige elementer i forhold til at skabe tillid, og oplevelsen er, at sansefødestuerne bidrager til at skabe et intenst nærvær mellem jordemoderen og den fødende. Jordemødrenes oplevelse er, at den fødende som person er mere i fokus på sansefødestuerne. Som en jordemoder udtrykte det: "På en almindelig fødestue, der er det måske mere veen, man fokuserer på, og inde på sansestuen, der er det pausen, der træder frem" (Jensen 2015). Denne oplevelse matcher Annas observation under hendes fødsel:

"... og jeg synes også de talte til mig, når der ikke var en ve. Jeg ved ikke om de har været opmærksomme på det, men sidste gang oplevede jeg, at blive talt til hver gang det gjorde rigtig ondt, så jeg kunne være med." (Anna)

Sansestuen som en rød tråd gennem forløbet
Selv om sanseoplevelsen er størst i den latente fase, fornemmede de fleste det som noget underliggende gennem hele forløbet. Sara og Emil beskrev sanseoplevelsen som, at der nærmest opstod to rum på stuen, et der var 'deres rum', og et der var klinikernes. Klinikerne kunne gøre det, de skulle "oppe i deres verden", mens de selv kunne blive i 'deres rum' og bevare roen og kontrollen:

"Der var sådan en ro i baggrunden, og ovenover er alt det virvar af teknisk snak og læger og vurderinger og data, der kunne hænge over hovedet på en, og beslutninger og ... og så er den der ro ligesom en base."
(Emil)

"Jeg vil nærmest sige, at man kunne beskrive det lidt, som at have sådan en fløjlshandske nedenunder, der er sådan en lidt blødere indpakning af noget, som jo også er lidt barskt ind imellem ik', så man kan lige som lægge sig lidt dernede en gang imellem." (Sara)

Fastholdelse af sanseoplevelsen gennem hele forløbet kan også medvirke til oplevelsen af sammenhæng. For Anna skabte det en form for forudsigelighed, som bidrog til, at hun i højere grad end ved hendes to tidligere fødsler kunne bevare kontrollen. Sanseoplevelsen fortsatte i de to timer efter fødslen, hun var på fødegangen, indtil hun udramatisk blev overflyttet til neonatalafdelingen. Disse timer oplevede hun denne gang som kvalitetstid modsat de to andre fødsler, hvor hun følte det belastende at ligge hud-mod-hud, fordi hun oplevede tiden som ventetid på at komme videre i forløbet til barselgangen:

"Det var ikke belastende at være hud-mod-hud denne gang, og så fortsatte det, da vi kom på neonatal, fordi det havde været så naturligt og afslappende."
(Anna)

Det kan også i akutte situationer være vigtigt, at sanseoplevelsen fortsætter, hvilket Sara oplevede:

"Det skaber en eller anden form for rød tråd gennem forløbet, så hvis man havde valgt at slukke det, så havde jeg nok følt, at det blev meget teknisk."
(Sara)

I forhold til Johnsen og Jensens teori kan sanseoplevelsen være med til at skabe en belastningsbalance, der gør fødselsoplevelsen håndterbar, og den kan bidrage til at skabe oplevelse af sammenhæng, når oplevelsen fortsætter som en rød tråd gennem hele forløbet.

Smertehåndtering
At sanseoplevelsen er med til at skabe en mere hjemlig og afslappet stemning, kan påvirke måden den fødende arbejder på under fødslen og oplever styring og kontrol.

Liv, der er andengangsfødende, beskrev, hvordan sanseoplevelsen gjorde det lettere for hende at slappe af, føle sig tryg og være i smerten:

"Det gjorde, at jeg slappede mere af, så jeg kunne være mig selv, det var okay at være ked af det og være mere en selv. ... jeg tror bare, at jo mere tryg man føler sig, jo mere har man tendens til at være sig selv, og mærke mere efter, hvad det er man føler, og sine egne grænser tror jeg." (Liv)

Alle kvinder oplevede, at sanseoplevelsen havde hjulpet dem til at håndtere smerten, blandt andet ved at kunne slappe af, føle sig tryg, skabe fixpunkter og koncentrere sig. Det betyder ikke, at smerterne nødvendigvis opleves mindre, men i kvindernes fortælling efterfølgende har sanseoplevelsen bidraget til, at de har håndteret og præsteret en god fødsel.

Konklusion
Sansefødestuer kan bidrage til, at fødestuen opleves mindre klinisk samtidig med, at de skaber en mere hjemlig atmosfære, hvor de fødende føler sig trygge og mere på hjemmebane. Sanseoplevelsen kan også være med til at skabe en rød tråd gennem forløbet, hvilket medvirker til oplevelsen af sammenhæng og meningsfuldhed, som er en forudsætning i forhold til bedre at kunne håndtere smerten og den stressfyldte situation, en fødsel er.

Diskussion
Oplevelsen af sansefødestuerne skabes blandt andet i den kontekst, jordemoderen og rammerne udgør. Den interaktion, der sker mellem jordemoderen og den fødende undervejs i forløbet, og jordemoderens ageren i forløbet, påvirker således også den fødendes måde at erfare fødslen på. Sansefødestuerne motiverer jordemødrene til at praktisere 'oprindelig jordemoderkunst', hvilket måske matcher de kvinder, for hvem den gode fødsel er en 'naturlig' og ikke særlig klinisk fødsel.

Det kan dog tænkes, at kvinder med negativ forventning til fødslen, dårlige erfaringer eller forringet fysiske, sociale eller psykiske ressourcer finder tryghed i et klinisk miljø, der signalerer, at de professionelle 'ordner det'. Dette siger mit materiale ikke noget om.

Det, at de fleste i undersøgelsen er flergangsfødende, kan være en svaghed. De fleste kvinder oplever, at fødslen anden gang er nemmere at håndtere end første gang. Resultatet i denne undersøgelse viser, at de fleste kvinder oplevede, at sansefødestuen havde positiv indvirkning på deres fødselsoplevelse og smertehåndtering, men vi ved ikke, hvordan de havde oplevet forløbet, hvis de havde født på en anden fødestue. Dog viser eksemplet med Sara, der er førstegangsfødende, hvordan hun har kunnet anvende sanseoplevelsen til at håndtere sit fødselsforløb på en for hende positiv måde.

Relateret artikel:
'Sansefødestuer. En kvalitativ undersøgelse af jordemødres oplevelser med arbejdet på en sansefødestue'. Af Annemette Lundmark Jensen. Tidsskrift for Jordemødre nr. 3, 2015.

Litteraturhenvisninger
Bertelsen, Anne Mette Holme og Gohr, Camilla; Den gode fødsel, Museum Tusculanum Forlag; 2006
Jensen, Annemette Lundmark: Sansefødestuer - en kvalitativ undersøgelse af sansefødestuers indvirkning på arbejdsmiljøet. Tidsskrift for jordemødre, 3/15
Hastrup, Kirsten, i Ind i verden, - en grundbog i antropologisk metode; Kap 1, Hans Reitzels Forlag; 2003
Mattingly, Cheryl; Healing dramas and clinical plots - the narrative structure og experience; Cambridge University Press, 1998
Antonovsky, Aaron; Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask. Gyldendal Akademisk Forlag; 1. udgave 2003
Johnsen, Tommy J; Jensen, Torben K.: Sundhedsfremme i teori og praksis; Philosophia; 2000

Annemette Lundmark Jensen er sygeplejerske, master i sundhedsantropologi. Ansat i Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Nordsjællands Hospital som udviklings- og kvalitetskoordinator.