Stina Kruse Skov havde sine forhåbninger om, at de øremærkede midler til fødegangene ville komme tilbage på finansloven. Håbet var især blevet vakt, da hun, halvanden uge før finansloven blev offentliggjort, havde taget imod en kaffeinvitation fra Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti. Formanden for regeringens store støtteparti ville gerne signalere, at øremærkede midler til fødegangene stod højt på deres dagsorden.
Om morgenen den 19. november, kort før finansloven blev offentliggjort, ringede DF-formanden til Stina Kruse Skov. Kort efter bimlede også en SMS på hendes telefon: "De 50 mio. ER med". Forligspartierne bag finansloven for 2016 havde enedes om at afsætte 50 millioner kroner årligt frem til 2019* stadig med krav om revisorpåtegnet regnskab. Regionerne skal altså fortsat dokumentere, at pengene går til formålet: Styrkelse af kvaliteten på fødselsområdet.
– Jeg skyndte mig ind i gruppen (FB-gruppen ‘Nu er det fandengalemig nok’, red.) og fortalte den gode nyhed. Og så sad jeg ellers lettet og lidt for mig selv med tårer i øjnene og babyalarmen i hånden, fortæller Stina Kruse Skov, der midt i sin barselorlov startede den lukkede FB-gruppe i slutningen af august, da forlydender om, at de øremærkede midler på finansloven for 2015 var blevet rullet tilbage af den nye Venstreregering.
Flere aktører gennem lang tid
Indsatsen for flere midler til fødegangene rækker imidlertid betydeligt længere tilbage. Allerede i 2002 fattede Enhedslisten interesse for området efter en række historier i medierne om fødsler med fatal udgang – muligvis foranlediget af travlhed på fødegangene.
Partiet har agiteret for sikring af gravide og fødendes rettigheder i form af en fødepakke, der skulle sikres via en folketingsbeslutning og var blandt initiativtagerne til at foreslå penge afsat på finansloven – et initiativ, der siden har fået bred støtte i Folketinget, blandt andre fra DF.
De øremærkede midler til fødegangene var ikke lige Bent Hansens, formand for Danske Regioner og formand i Region Midtjylland, kop te. Han så hellere at prioriteringen af de midler, regionerne får til rådighed i sygehusvæsnet, foregår ude i regionerne – ikke på Christiansborg.
Men gentagne besparelser og øget arbejdspres – blandt andet som følge af væsentlig flere igangsatte fødsler – fik jordemødre til at gå i medierne og advare om tilstande, der satte sikkerheden i fare og tilstande, der fik jordemødre til at vælge det akutte arbejde på fødegangene fra. Og advarslerne blev hørt på Christiansborg.
En af de jordemødre, der blandede sig i debatten, var Signe Beck Gaub. I et indlæg i Tidsskrift for Jordemødre opfordrede hun kollegerne til i fællesskab at sætte skub i forandringsprocesser, der kan give mere arbejdsglæde.
– Der er en spirende opmærksomhed på, at vores kernefaglighed ikke er i fokus. Vi arbejder i for mange situationer som ved et samlebånd uden at have mulighed for at kunne følge op, siger Signe Beck Gaub, der hilser pengene på finansloven meget velkomne. Men de rummer ikke hele løsningen.
– Jeg er nervøs for, at vi ikke kommer til at mærke de 50 millioner ret meget. Anerkendelsen af jordemødres basale færdigheder, som gør, at familierne går styrket videre efter graviditet, fødsel og barsel, kommer ikke med de 50 millioner, siger Signe Beck Gaub. Hun mener, at det også er etikken, den er gal med.
– Den tillid, som vi bygger op gennem graviditeten, bryder vi ned ved fødslen, når vi ikke kan holde vores aftaler. For eksempel når vi må visitere en fødende til et andet fødested, eller når vi må udsætte en igangsættelse, siger hun. Signe Beck Gaub opfordrer til, at det engagement, der blomstrede blandt de aktiverende jordemødre, nu bliver sat i spil med det mål at udvikle faget.
God svangreomsorg: En rettighed
Kvinder bør have rettigheder, når de bliver gravide, når de føder og i barselperioden. Det giver god mening både set ud fra et sundhedsmæssigt og et ligestillingsmæssigt perspektiv. Så hvis det står til Jordemoderforeningens næstformand, Ann-Birgitte Havelund Nielsen, så kommer en "fødepakke" højt på dagsordenen i foreningens videre arbejde.
– Det næste vi skal arbejde for, er egentlige rettigheder, når man er gravid og får børn. Og sådanne rettigheder skal sikres fra Christiansborg, siger hun. Foreningens formand og næstformand deltager i de kommende måneder i medlemsmøder over hele landet.
– Vi vil gerne møde medlemmerne og høre, hvordan de har oplevet de seneste måneder og have input til, hvordan vi udnytter den fælles energi, der ligger i aktivistsporet og i foreningens arbejde, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen og kommer med en opfordring.
– Jeg håber, at vi kan bevare dialogen med de jordemødre, der arbejder aktivistisk og måske ikke har poster i foreningen. Og at Jordemoderforeningen fortsat er stedet, hvor medlemmer ringer ind og kommer med gode ideer, siger næstformanden, der ser en enorm energi i aktivismen.
– Den energi skal kanaliseres sammen med det arbejde, som foreningen står for til gavn for både jordemødre og for fødende, siger hun. ‘Skovideoen’, der gik viralt på nettet, viser på det anekdotiske plan, hvordan forholdene er for fødende og for jordemødre på fødegange over hele landet.
– Videoen viser mange genkendelige ting for jordemødre, men vi skal blive bedre til at monitorere forholdene ude på afdelingerne. Vi skal måle på resultaterne af travlhed og på årsagerne til travlhed. Måske vi kan organisere os ud af nogle af problemerne, når vi bedre kender årsag og virkning, siger næstformanden.
I løbet af december opfordres alle tillidsrepræsentanter til at opgøre akut overarbejde over en given tidsperiode og efter en defineret plan udarbejdet af Jordemoderforeningen. Der lægges desuden op til, at antallet af viderevisiteringer bliver monitoreret.
– Vi skal måle på det akutte overarbejde og årsagerne bag. Er det normeringen, der er for lav eller er sygefraværet højt? Det vil vi gerne undersøge, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen.
Optimisme
Hvor stor er sejren egentlig? Det spørgsmål stiller mange jordemødre sig. Stina Kruse Skov skrev således i FB-gruppen: "Det er en kæmpe sejr, fordi det her styrker troen på, at vi kan vende den udvikling, som vores fag længe har været inde i med nedskæringer, afskedigelser, sammenlægninger, lukninger, effektiviseringer, arbejdsløshed og faglige kompromis’er gang på gang på gang".
Men arbejdet for bedre arbejdsforhold og bedre fødsler er ikke tilendebragt, erkender hun.
– Millionerne er forhåbentlig det, der kan give os lidt luft, så vi kan fortsætte arbejdet. Det engagement, vi har haft på FB skal vi have med ind i Jordemoderforeningen, men det kræver først og fremmest, at alle jordemødre melder sig ind i foreningen, siger Stina Kruse Skov, der i starten af 2016 vender tilbage til sit job som jordemoder på fødegangen. Dystre overvejelser om at finde noget andet at lave er vendt til optimisme.
– Jeg skal tilbage og være jordemoder. Det her har givet mig håbet tilbage, siger hun.
* Løft til fødeafdelinger (forligsteksten): “Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at styrke kvaliteten på fødselsområdet. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 50 mio. kr. årligt fra 2016 til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne fordeles i 2016 og 2017 til regionerne på baggrund af bloktilskudsnøglen. Regionerne skal fremsende revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen. Fra 2018 overføres midlerne permanent via bloktilskuddet til regionerne. Udmøntningen drøftes med aftaleparterne.”