• Print
  • Bookmark and Share

Direkte kommunikation hjælper døve gravide

Årgang 2012, Nr. 3

Siden 2010 har døve og hørehæmmede gravide haft mulighed for at komme til konsultation på Hvidovre Hospital hos Charlotte Lanter Olsen, der ud over at være jordemoder også er uddannet tegnsprogstolk. Et tilbud, de gravide er meget glade for, da de ofte oplever, at folk inden for sundhedsvæsenet har meget begrænset viden om kommunikationen med døve og hørehæmmede.

Af: Malene Marie Nicolaisen, journalist

Janne Wolfeld (tv.) er døv og går i konsultation hos jordemoder Charlotte Lanter Olsen.

Da Anita Otte Clausen var gravid med sit første barn for et par år siden, foregik konsultationerne hos jordemoderen for det meste med en tolk. Anita Otte Clausen er ikke døv, men hørehæmmet med et indopereret implantat, og kan derfor for det meste godt klare sig ved at mundaflæse.

- Jeg havde en tolk med de første to gange for lige at se, hvordan kommunikationen gik med jordemoderen. De sidste par gange gik jeg selv, men jeg måtte hver gang gøre opmærksom på, at jeg var hørehæmmet, og derfor havde brug for at mundaflæse, fortæller hun.

Anita Otte Clausen er nu gravid for anden gang, og havde gennem veninder, samt gennem forældrevejledningen hos Danske Døves Landsforbund, hørt om tilbuddet om at gå til konsultation hos jordemoder Charlotte Lanter Olsen på Hvidovre hospital.

- Det betyder meget at kunne kommunikere direkte med jordemoderen. Jeg behøver ikke at forklare, at jeg er hørehæmmet - pludselig kan jeg koncentrere mig om at være Anita og være gravid, frem for at bekymre mig om, om jeg bliver forstået korrekt, siger hun.

Jordemoderen forstår de døves kultur
Som døv/hørehæmmet gravid har man, ud over en tolk, også brug for, at der er en forståelse for kommunikationen i den givne situation, og det er én af de ting, jordemoder Charlotte Lanter Olsen kan hjælpe med.

- De døve og hørehæmmede patienter er begejstrede over, at jeg forstår - ikke kun deres tegnsprog - men også hele den kultur, de kommer fra. Jeg kan hjælpe dem med helt basale ting, som for eksempel at arrangere hvordan de skal kontakte hospitalet, når de skal føde. De kan jo ikke bare ringe, og det er sådan en lille ting, som man måske ikke lige tænker over, hvis ikke man kender til den verden, fortæller Charlotte Lanter Olsen.

Også Janne Wolfeld, der er født døv og derfor er afhængig af at benytte en tolk, går hos Charlotte Lanter Olsen, og er begejstret for tilbuddet.

- Forskellen mellem direkte kommunikation og samtale gennem tolk, er, at det er meget mere personligt. Charlotte ser på mig og jeg ser på hende, jeg er ikke hæmmet i mit sprog overhovedet. Nogle gange kan jeg godt blive i tvivl, når jeg forklarer detaljeret, om en tolk kan aflæse mig rigtigt, og om jeg får alle detaljerne med, fortæller hun.

Glemmer at bestille tolk
Både Anita Otte Clausen og Janne Wolfeld har flere gange oplevet, at der ikke har været bestilt tolk, når de er kommet til undersøgelser hos lægen, eller på hospitalet. For nylig oplevede Janne Wolfeld, at hun mødte op til undersøgelse, uden at der var en tolk til stede, og det er et stort problem, som hun ikke altid mener, bliver taget alvorligt af personalet.

- Nogle gange slår de bare forglemmelsen hen med, at vi nok skal finde på noget, men det er altså ikke godt nok til mig. Jeg vil have, at der er styr på tingene, og for mig handler det jo også om ikke at gå glip af vigtige informationer.

- Jeg tager nogle gange selv kontakt til en tolk før et hospitalsbesøg, men her for nylig blev jeg gjort opmærksom på, at jeg ikke selv måtte klare det, fordi det er hospitalet, der står for betalingen. Det ville være meget nemmere, hvis vi havde mulighed for at klare det selv. Så kan man også vælge en tolk, som man har god kemi med, i stedet for at det bliver én eller anden tilfældig tolk, fortæller Janne Wolfeld og fortsætter:

- Der er mange hospitaler, der ikke har den viden, at når - eller hvis - de bestiller tolk, så skal det helst være en gennemgående tolk i et forløb. Der er mange, der ikke er klar over, at man nogle gange skal være ude i god tid - måske en uge før, når man skal bestille tolk alt efter, hvor man ønsker at få en tolk fra. Det bedste er, hvis man kan få den samme tolk gennem hele forløbet, måske højst to forskellige tolke, for det betyder, at jeg ikke skal gentage den samme historie igen og igen over for nye tolke. Det er en ting, jeg godt kunne tænke mig, at man var mere opmærksom på i sundhedsvæsenet, siger Janne Wolfeld.

Brug gerne mimik og vær tydelig
For nylig var Janne Wolfeld indlagt i en uge, hvilket var en blandet oplevelse. Hun oplevede mange skiftende læger og sygeplejersker, og det syntes hun ikke, var hensigtsmæssigt, fordi det krævede meget energi at forklare sin situation til så mange forskellige mennesker, men også fordi de ikke alle var lige tydelige i deres kommunikation.

- Jeg oplevede nogle sygeplejersker og læger, der var meget tydelige i deres kommunikation. De kom hen og prikkede til mig og gjorde opmærksom på, at nu var de klar. Det var meget bedre end, at de pludselig bare står der. Men desværre mødte jeg også de læger, der bare er fuldstændig i deres egen verden, og så bliver kommunikationen meget svær, forklarer Janne Wolfeld.

Hun fortæller videre, at det selvfølgelig ville have været en kæmpe fordel, hvis der var nogle fra personalet, der kunne tegnsprog, eller havde fået et kursus i basistegn. På den måde kunne hun have fået direkte information, men mest af alt hjælper det, når de tænker over, at de har med en døv at gøre. Brug af mimik kan for eksempel være en stor hjælp.

Manglende information
At der generelt mangler information om det at være døv og hørehæmmet i samfundet, er noget, som både Janne Wolfeld og Anita Otte Clausen kan nikke genkendende til, og det er noget, som de altid er opmærksomme på.

- Jeg har oplevet, at hvis jeg siger til folk, at jeg er hørehæmmet, så ved de slet ikke, hvad de skal gøre, men hvis jeg derimod siger, at jeg er afhængig af mundaflæsning, så får de et redskab med det samme. Så hjælper det straks på kommunikationen. Det fungerer for mig, fortæller Anita Otte Clausen, og Janne Wolfeld supplerer:

- Jeg er vokset op med hørende i familien, så jeg er selv ret god til at gøre opmærksom på mine behov. Jeg medbringer tit en eller anden form for information om det at være døv, men det er ikke alle døve og hørehæmmede, der tænker over det. Der er jo også en gruppe svage døve og hørehæmmede, der måske ikke lige har overskuddet. Jeg tror, at en folder over de mest basale ting, man bør vide vedrørende kommunikation med døve, ville være rigtig godt og gøre tingene meget nemmere for alle parter, siger Janne Wolfeld.

Begge har de selv valgt en tolk, der skal deltage til selve fødslen, hvor de er sikre på, at kemien og temperamentet passer sammen. Drømmescenariet for de to ville selvfølgelig være, at personalet kunne tegnsprog alle sammen, men Charlotte Lanter Olsen understreger, at selv om hun skulle være på vagt, den dag Janne Wolfeld eller Anita Otte Clausen skal føde, vil der alligevel være brug for en tolk.

- Det er da helt sikkert, at det kan skabe en god og tryg stemning på stuen, at der kan kommunikeres uden tolk, men hvis der skulle ske noget akut og i selve pressefasen bliver jeg nødt til at være 100 procent jordemoder. Jeg skal jo bruge mine hænder til at tage imod barnet, og opstår der noget akut, er det vigtigt, at det bliver kommunikeret til den fødende med det samme, siger jordemoderen.

Charlotte Lanter Olsen har været uddannet tegnsprogstolk siden januar 2002. Hun arbejdede en del år som tegnsprogstolk, før hun begyndte at læse til jordemoder i 2006. Interessen for jordemoderfaget fik hun, da hun på flere tolkeopgaver havde tolket ved fødsler. Udover at arbejde som jordemoder på Hvidovre Hospital, arbejder Charlotte Lanter Olsen stadig freelance som tolk på forskellige opgaver. Blandt andet har hun et samarbejde med Danske Døves Landsforening (DDL), hvor hun laver fødselsforberedelse og snakker om fødselsoplevelser med døve og hørehæmmede.

Om døve

  • Der findes ca. 5.000 døve i Danmark.
  • En promille af et lands befolkning er døve.
  • For hvert sprog findes der et tegnsprog.
  • Årsager til døvhed er ofte arvelige faktorer, skader/sygdomme eller ukendte Direkte kommunikation hjælper døve gravide.

Når du som hørende møder en døv

  • Tal naturligt og brug naturlige mundbevægelser.
  • Stil dig med front mod den døve og hav øjenkontakt.
  • Hvis du ikke har øjenkontakt, når du skal sige noget til en døv, så prik på skulderen. Du kan også trampe lidt i gulvet, så den døve kan mærke vibrationerne og automatisk vil se på dig.
  • Skriv ned på papir, hvis den døve ikke forstår dig. Eller brug din mobil/computer.
  • Prøv at bruge naturlige tegn, gestus og kropssprog, som man gør i Sydeuropa.
  • Sørg for, at du ikke står i mørke – men placer dig et sted med en god belysning, så man kan se din mund og krop.
  • Hvis du er jordemoder for en døv/hørehæmmet så aftal nogle tegn. For eksempel at et klem betyder ‘pres’.

Kilde: Danske Døves Landsforbund, www.deaf.dk.

Forskellige former for høre-handicap

  • Døvfødt. Man er født døv og har ingen hørelse
  • Døvblevet. Man er blevet døv senere i livet måske ved sygdom - eksempelvis meningitis
  • Hørehæmmet. Man kan være født hørehæmmet eller det kan være kommet senere i livet ved en skade eller pga. alder
  • Døvblind. Kræver kontaktperson, der har særligt kendskab til personen og der kommunikeres via taktilt tegnsprog