Oplægget om en ny opdeling af det offentlige Danmark var imødeset med meget stor spænding, ikke bare fra politikere, embedsmænd og organisationsfolk men også fra de mange tusinde offentlige ansatte. Medarbejdere i stat, amter og kommuner, der nok om et par år skal lave nogenlunde det samme som i dag men i en helt anden økonomisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt sammenhæng. En ny sammenhæng, der vil få stor betydning for, hvordan opgaverne kan løses og dermed for udviklingen af den enkelte medarbejders job og arbejdsglæde.
Regeringens oplæg er det foreløbige svar på Strukturkommissionens rapport, der blev lagt frem til debat og høring først i det nye år. Den 7. april var der officiel høringsfrist. Jordemoderforeningen bidrog med et høringssvar, der lagde vægt på, at det afgørende for jordemødrene og svangreomsorgen er, at en ny fremtidig struktur på sundhedsområdet sikrer forebyggelsen. I foreningens høringssvar skrev formand Lillian Bondo bl.a.: ". at der med strukturreformen er en enestående mulighed for at vende den negative udvikling i den forebyggende svangreomsorg i Danmark. Det vil økonomisk set blive meget dyrt at fortsætte den nuværende udvikling, hvor omsorgen for det normale svangerskab integreres mere og mere i det højteknologiske, specialiserede sygehusvæsen; det sygehusvæsen, der er velegnet til behandling af syge mennesker med komplicerede lidelser men ikke er økonomisk og fagligt hensigtsmæssigt til forebyggelsesarbejde blandt raske kvinder."
Ikke et ord om fødsler
Fangede sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen så denne pointe? Sandsynligvis ikke, har det senere vist sig, men det var umiddelbart svært at afgøre efter en gennemlæsning af oplægget "Det nye Danmark". Intetsteds i oplægget bare antydes det, at en af sundhedsvæsnets store opgaver er svangreprofylakse og fødselshjælp. Det tætteste oplægget kommer på en beskrivelse af fremtiden for gravide og jordemødre er en lille bemærkning om, at sundhedsvæsnet ikke bare driver sygehuse, men blandt mange andre opgaver også yder fødselsforberedelse.
Lillian Bondo reagerede ved at skrive til sundhedsordførerne i Folketinget den 6. maj, at regeringen overhovedet ikke forholder sig til den fremtidige organisering af jordemodervæsnet i en ny regions- og kommunalstruktur. Socialdemokraternes ordfører, Lone Møller, spillede den bold videre ved direkte at spørge regeringen om, hvad konsekvenserne af en kommende reform bliver for svangreomsorgen og jordemodervæsnet. Ministeren svarede, at der bliver ingen anden konsekvens end den, at de fem nye sundhedsregioner skal overtage amternes og H:S’s hidtidige opgaver. På et spørgsmål fra socialdemokraterne om der skal ske en opsplitning mellem jordemodervæsnet på regionalt niveau og den forebyggende indsats på kommunalt niveau, svarer ministeren nej.
Kan man så heraf slutte, at konsekvenserne af en kommunalreform for svangreomsorgen og jordemodervæsnet vil være minimale? Sandsynligvis ikke. Det forudsætter som minimum en tro på, at det vil være uden betydning, om der er 15 driftsherrer i svangreomsorgen eller der bare er fem; samt en tro på, at fem driftsherrer vil opretholde 34 fødesteder.