• Print
  • Bookmark and Share

Det gode fødested

Årgang 2017, nr. 9

Hvordan indretter vi det gode fødested? Hvordan får vi glade og tilfredse brugere. Og hvad skal der til for, at jordemødrene også trives? På Jordemoderforeningens medlemsmøde blev der givet input til, hvad fremtidens fødested skal rumme og kunne.

Af: Anne-Marie Kjeldset


'Kunsten at skabe det gode fødested’ var titlen på Jordemoderforeningens medlemsmøde, der blev afholdt i Odense en blæsende og regnfuld dag i november. I omegnen af 120 jordemødre mødtes i Odin Havnepark i en gammel fabriksbygning tæt ved Odense Å.

Stine Louring Nielsen, antropolog og ph.d.-studerende fortalte om, hvad et rums fysiske indretning kan have af betydning for velvære og heling. Særligt betydningen af kunst i og omkring rummene, hvor vi opholder os, har antropologens interesse.

- Kunsten har potentiale til at styre patientens følelser. Særligt værker i lyse farver og bløde former øger patientens tilfredshed, sagde Stina Louring Nielsen.

Antropologen har ikke selv undersøgt betydningen af kunst og arkitektur i forhold til graviditet og fødsel, men har beskæftiget sig med den anden ende af livet: dets afslutning på et hospice. Her blev det i særlig grad tydeligt, at det ikke kun er selve bygningerne og rummene, der har betydning. Vi sanser og oplever ikke kun rummets indretning, dets arkitektur, men også det omgivende landskab. Så stemningsrummet omkring det at dø inkluderer også det omgivende landskab og samfund.

- Liv og aktivitet omkring en er vigtigt, når man er døende, hvor man har brug for samvær, intimitet og nærhed, fortalte Stine Louring Nielsen. Derfor kan der for eksempel være en ide i at placere et hospice tæt på en børnehave.

Antropologen ridsede ønsker og begrundelser for udformning og indretning af sygehusbyggeri igennem de seneste fire århundreder op: I 1700-tallet handlede det om, at hospitalerne skulle passe ind i omgivelserne – man talte om æstetikkens hospital. I 1800-tallet var det hygiejnen, der stod højest med bygninger indrettet med lys og luft. I 1900-tallet gik man videre mod det teknologiske hospital, hvor effektivitet var i højsædet. I 2000 begyndte man at tale om sansernes hospital, og interessen for den videnskabeligt baserede indretnings betydning for tilfredshed og heling startede.

Flere fødesteder har arbejdet med indretning af fødestuer - ofte kaldet sansefødestuer - der skal fremme tryghed og velvære hos de kommende forældre. Her er rummet indrettet, så det kan stimulere sanserne ud fra selvvalgte sanseoplevelser i form af lyd, lys og billeder. Evalueringerne fra forældrene lyder på øget tryghed og velvære på grund af den imødekommende indretning, men mindst lige så meget på grund af det personale, der var på stuen. Forældrene oplever, at det er ”deres rum” og at rummet spiller positivt ind på smerteoplevelsen og muligheden for at blive hjulpet med smerten. Fædrene føler sig også i højere grad involveret i fødslen på sansefødestuen. Og for jordemødrene betyder sansefødestuerne mere arbejdsglæde og gør det nemmere at komme igennem natten.

En undersøgelse af jordemødrenes oplevelse af sansefødestuernes påvirkning af arbejdsmiljøet viser desuden, at sansefødestuerne blandt andet er med til at skabe mulighed for bedre at kunne arbejde med det, man kan kalde ‘oprindelig jordemoderkunst’:

- Jordemødrene oplever, at de i den afslappede atmosfære i højere grad arbejder med at mobilisere den fødende, og at stuerne fremmer mulighederne for interaktion og alternativt og kreativt arbejde, sagde antropologen.

Læs om fødendes og jordemødres oplevelser ved brug af sansefødestue i Tidsskrift for Jordemødre nr. 3 og 4-2015. 
Sansefødestuer
En kvalitativ undersøgelse af de fødendes oplevelse af at føde på en sansefødestue

Brugernes stemme
Brugernes stemme kom fra Birgitte Halkjær, der er formand for Forældre og Fødsel. Selv om det ikke er let at repræsentere brugerne, så er der en ting, som mange gerne vil have, sagde hun.

- Forbrugerne af svangreomsorgen er en broget skare med mange holdninger. Men vi ved, at kendt jordemoder er noget, mange sætter pris på.

Birgitte Halkjær Storgaard talte også om LUP fødsler, den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, som regionerne foretager hver år. Undersøgelsen viser, at 93 procent har en positiv eller meget positiv oplevelse af fødslen. Formanden for Forældre og Fødsel er imidlertid i tvivl, om det giver et retvisende billede af forholdene.

- Resultaterne fra LUP stemmer ikke altid overens med de narrativer i form af fødselsberetninger, som Forældre og Fødsel får indblik i. Her dukker der ofte mange ’men’er’ op i fortællingerne efter konstateringen af, at man har fået et sundt og velskabt barn, sagde hun. Årsagen til de forskellige udfald kan skyldes tidspunktet for, hvornår man spørger de nybagte mødre om deres oplevelser, foreslog Birgitte Halkjær Storgaard.

En forbedringsmodel
Hvad har et kendt bilmærke og et hospital i USA med kvalitet i det danske sundhedsvæsen at gøre? I Region Syddanmark så man potentialet i et samarbejde med Virginia Mason Medical Center i Seattle. Centret har med inspiration fra LEAN, der er Toyota’s forretningsfilosofi, fået styr på økonomi og kvalitet.

- Det gav genlyd over hele verden også i Region Syddanmark, fortalte Karina Lund, der er afdelingsjordemoder på Sygehus Lillebælt i Kolding og desuden konsulent for Den syddanske forbedringsmodel. I 2015 indledte Region Syddanmark et samarbejde med det amerikanske hospital om at skabe vedvarende forbedringer af den kliniske praksis og patientsikkerhed på regionens sygehuse.

Udgangspunktet for forbedringerne er, at patienten skal sættes i centrum. For at nå dertil skal tankegange udfordres og ændres, fortalte Karina Lund og nævnte eksempler.

- For det første så er det patienten, der skal i centrum – ikke udbyderen. Vi stræber efter nul fejl, der er en ændring fra, at vi nu accepterer fejl med henvisning til, at det er menneskeligt at fejle. Og så vil vi ændre tænkningen om ledelse, så ledelse er til stede og ikke kun fungerer som overvågning, sagde Karina Lund.

Ledere spiller en central rolle i foran-dringsmodellen, og derfor er en stor del af regionens ledere og mellemledere blevet uddannet i, hvordan de skal bruge modellen.

Flere gode vaginale fødsler
Danske jordemødre og obstetrikere valfarter til Linköping for at lure dem kunsten af: at få antallet af gode vaginale fødsler til at stige og reducere sectiofrekvensen. Fødestedet i den svenske by har over en periode på ti år gennemført ni indsatser, der ændrer på både strukturelle og kulturelle forhold på fødestedet.

Jordemødre og læger fra fødestederne i Herning og Holstebro er blandt dem, der har fået inspiration hos svenske kolleger og nu arbejder målrettet for at undgå sectio ved første fødsel og sikre flere gode vaginale fødsler. Det fortalte afdelingsjordemoder Charlotte Sander og obstetriker Jane Boris om.

- Vi måtte sætte os nogle mål for at komme dertil, sagde Jane Boris. Målene på det vestjyske fødested blev defineret ved, at 95 procent af de fødende i Robson gruppe 1 (spontant indsættende fødsel af første barn til tiden og i hovedstilling) føder vaginalt, at der er høj patienttilfredshed samt lav frekvens af børn med lav Apgar score og ph.

Vejen mod at nedbringe antallet af sectio skulle gå over flere gode vaginale forløb hos førstegangsfødende.

- Hvis en kvinde, der skal have sit første barn, føder vaginalt og er tilfreds, vil hun ikke få komplikationer ved senere fødsler, konstaterede Charlotte Sander. Midler til at nå det mål ligger lige for i jordemodertasken: Der skal være tid og nærvær, kvinden skal have væske, hun skal mobiliseres, der skal være adgang til passende smertelindring fx lattergas og så skal forældrene være velforberedte.

Der skal desuden fokus på strukturelle og kulturelle forhold på afdelingen. På morgenkonferencen fremlægges alle fødsler, og det er ikke kun lægerne, der fremlægger – jordemødre er også med ved bordet.

- Vi har fokus på god stil på morgenkonferencerne. Man ser på hinanden og ikke ned på mobiltelefonen, fortalte Charlotte Sander.

Der gives feedback efter sectio i Robsons gruppe 1 og 2. Dette foregår et par uger efter og fokuserer ikke på en gennemgang af CTG’en, men på hvad, der måske kunne have ført til en vaginal fødsel. Kvinder med angst for fødslen eller med et ønske om at føde ved kejsersnit får tilbud om flere samtaler med obstetriker og jordemoder, kendt jordemoder og fødeplan.

Indsatsen ser ud til at have båret frugt, og målet er næsten nået. I 2017 frem til 22. oktober fik 5,1 procent i Robsons gruppe 1 sectio. Resultaterne er synlige på fødegangen, og der følges hele tiden med i, hvad indikationerne for de operationelle forløsninger er.

Men kommunikationen om afdelingens målsætning om at nedbringe antallet af sectio kan være en udfordring.

- Vi vil gerne have flere vaginale fødsler, men risikerer vi at efterlade kvinderne, der får sectio, alene? spurgte Charlotte Sander ud over salen.

Afdelingen har samarbejdet med studerende fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole om at formidle budskabet om den vaginale fødsels fordele. Fødestedet er desuden på Facebook.

- Vi er på Facebook, fordi vi gerne vil involvere målgruppen. Vi arbejder for en involverende kultur også af strategiske grunde, fordi det giver bedre muligheder for at påvirke holdninger, sagde Charlotte Sander.

Læs mere om Linköping-modellen i Tidsskrift for Jordemødre nr. 2-2017: 
Mors ønske sat ud af kraft
Ni indsatser holder sectiofrekvensen nede

Ikke noget kvikfix
’Livet er kort, livet er kort. Tænk dig godt om før, du sløser det bort’

Medlemsmødet sluttede af med dans til John Mogensens sang om at tænke sig om og bruge livet godt, mens man har det.

John Mogensens tekst rummer ifølge psykolog Mette Amtoft dyb eksistentiel indsigt i meningen med livet. Derfor valgte hun at skrue op for musikken og opfodrede til at lytte og til en sving-om som afslutning på sit indlæg på medlemsmødet, hvor hun fortalte om mødet med jordemødrene på Hvidovre Hospital. Mette Amtoft var i 2016 med til at etablere de såkaldte samtalerum på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital. En tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere viste mange røde tal på bundlinjen, og noget måtte gøres for at højne arbejdsglæde og jobtilfredshed.

- Jeg var den eksterne antropolog, der kom ind på afdelingen og så og hørte jordemødrene. Jeg ser mig ikke som fixeren, men jeg var med til at sætte en mentalisering i gang og mobilisere så meget viden og handlekraft som muligt, sagde Mette Amtoft.

Midlet var samtalerum, hvor en narrativ tilgang blev udgangspunktet for samtalerne, der skulle være med til at afdække problemerne.

- Vi går ikke ind i et samtalerum for at finde løsningen, men for at regulere affekt og for at komme helt ind i kernen af fortællingerne og af frustrationerne, sagde Amtoft. Hun sammenlignede jordemoderens præstation på fødestuen med skuespillerens på scenen. Dog med den forskel, at jordemoderen sjældent opnår bifald, og at der ikke foregår en struktureret affektregulering efter fødslen. Ofte er det videre til næste fødestue med det samme.

- Jeg var selv med ved en fødsel, hvor jeg må sige, at jordemoderen kæmpede hårdt. Det er den bedste scenepræstation, jeg nogen sinde har set, jeg havde stor lyst til at klappe bagefter. Men hvad gør jordemoderen for at falde ned – ikke noget, konstaterede Mette Amtoft.

Læs om projektet på Hvidovre Hospital i Tidsskrift for Jordemødre nr. 8-2016:
Mere jobtilfredshed - mindre sygdom 



Bachelorprisen
Jordemoderforeningens bachelorpriser blev uddelt på medlemsmødet. Med priserne følger der henholdsvis 8.000, 3.000 og 1.000 kr.
På førstepladsen kom projektet ’Eksplorér eksplorationen’ skrevet af Line Bæk, Maria Ebbesen, Matilde Jakobsen og Eva Aalbæk Dimon. Projektet undersøger, hvorledes førstegangsfødende oplever vaginaleksploration under fødslen, og hvordan jordemoderen kan bruge denne viden til at fremme en positiv oplevelse af undersøgelse hos kvinden.
På andenpladsen kom ’Kære Jordemoder - Hvad med arbejdsglæden? Et kvalitativt bachelorprojekt om jordemødres arbejdsglæde set i et narrativt perspektiv’, skrevet af Lisbeth Lykke Nielsen og Louise Clausen.
Nummer tre blev ’Når fertilitetsbehandling lykkes: Et narrativt perspektiv på tidligere barnløse pars transitionsproces fra barnløshed til graviditet’ skrevet af Maria Sackmann. Lis Munk, formand for priskomiteen, overrakte priserne.
Lis Munk er dansk uddannet jordemoder og har siden 2012 arbejdet som jordemoderfaglig konsulent i Vårdförbundet i Sverige, der er de svenske jordemødres forhandlings- og hovedorganisation.