• Print
  • Bookmark and Share

Det første møde

Årgang 2009, nr. 2, Amning

Hud-mod-hud-kontakt knytter bånd mellem mennesker. Ikke mindst mellem mor, far og det nyfødte barn.

Af: Lene Skou Jensen

Så ligger det dér, barnet, på mors bare mave, vådt, fedtet - og folder sig ud i livet. Det hører stemmer, ser lys og sanser varme hænder, hjertelyd og blød hud.

Et andet barn er kommet til verden ved kejsersnit og holdes af sin far, pakket forsvarligt ind i en dyne, hvor siderne er holdt sammen med tape. Kun en lille oval af ansigtet kan ses og røres.

Et tredje barn ligger på Sechers bord med åbne øjne, slapt og let marmoreret. Barnet suges, og der pustes luft i de genstridige lunger. Lyset er skarpt og stemmerne intense.

Alle tre børn er få minutter gamle og allerede i gang med at sanse, fornemme og lagre deres individuelle, kropslige erindringer, om hvordan det er at være til her i denne verden. Og alle tre tages imod, som det skønnes bedst, med hudkontakt, en varm dyne - eller med hjælp til at overleve.

Hudkontakten
Vi er jordemødre, og vi ønsker alle at tage imod den nyfødte på bedste vis. Vi er kvinder (og få mænd) og kender til, hvordan det føles, når et andet menneske tager vores hånd, stryger os over kinden eller giver et kys. Vores hud berøres, vores sanser stimuleres, og vores oprindelige behov for kontakt, nærhed og kærlighed vækkes.

Dette er en evig gyldig og ganske banal sandhed, som gælder for børn som for voksne - fra vugge til grav.

I bogen ”Afspænding, ro og berøring” fortæller Professor Kerstin Uvnäs Moberg om, hvordan hudkontakt stimulerer nervesystemet til at frigøre oxytocin. Og at dette sker hos både mænd og kvinder.

Når barnet lægges hud mod hud ved kvindens bryst, stimuleres oxytocinudskillelsen og mælk presses ud af kirtlerne. Men også blodkarrene på kvindens bryst udvides. Dermed bliver kvinden varmere på forsiden af kroppen, og barnet holdes varmt. Kerstin Uvnäs Moberg siger om dette, at der er ”... en slags ”intelligens” i oxytocins virkemåde, hvor målet er at sikre det bedst mulige for individet i den givne situation.” (1, s. 88).

Når vi frigør oxytocin bliver vi roligere, blodtrykket sænkes, mængden af stresshormoner mindskes, vi oplever mindre angst - og vores evne til at indgå følelsesmæssige bånd til vores børn og hinanden fremmes.

Sundhedsstyrelsens nye håndbog om amning for sundhedspersonale er skrevet ud fra den nyeste viden og evidens. Her understreges, at uforstyrret hud-mod-hud-kontakt mellem mor og barn lige efter fødslen har betydning for amningen. Flere kvinder får etableret en velfungerende amning, og selve ammeperioden bliver længere.

Optimalt forstyrres mor og barn ikke, førend barnet har suttet første gang. Og hvis moderen ikke har overskud til at have barnet hos sig, opfordres faderen til hud-mod-hudkontakt, hvilket er med til at stimulere barnets sutteadfærd.

Hudkontakten har ikke kun betydning for amning, men også for barnets trivsel i almindelighed (se boks).

Hvis vi nu slipper det ”evidens-baserede” et øjeblik, kan vi i stedet se på vores egen ”erfarings-baserede” hverdag. Her oplever vi fødende kvinder, vi aldrig har mødt før, som med glæde tager imod vores fremmede hånd, lader sig stryge og massere på ryggen osv. De tager imod kontakt, omsorg og berøring. En særlig form for støtte, som er med til at fremme fødslen og reducere den fødendes smerteoplevelse.

Vi oplever også, hvordan den nyfødte og mor kryber ”under huden” på hinanden. Vi ser, hvordan kvinden forsigtigt bruger fingerspidserne og undersøger ansigtet, kroppen, osv. Barnets krop former sig efter kvindens, måske græder barnet lidt, kvinden trøster, og efterhånden falder de begge til ro.

Og vi oplever den far, der som den første, får barnet på maven: en del bliver lidt forlegne og ved ikke, hvad de skal gøre, men langt de fleste slapper hurtigt af og begynder at koncentrere sig om den lille.

Den far er ikke til at skyde igennem, og han kommer nemmere og hurtigere på banen senere, når barnet skal pusles osv.

Gode initiativer
Rundt om i Danmark tages der forskellige initiativer til at hjælpe forældrene med at tage budskabet om hud-til-hud-kontakt til sig. Som en jordemoder fra Esbjerg siger: ”Vi har jo selv lært dem at pakke de børn ind. Nu er vi blevet klogere, så må vi også påtage os ansvaret og lære dem, at pakke børnene ud igen!”
I Rønne har man gennem de sidste tre år lagt de børn, som har det godt efter sectio, direkte ind på fars mave med en varm dyne udenom. Jordemoder Susanne Carlsens kommentar er: ”Hvor i alverden skulle de ellers være?” Dog er man som noget nyt, sammen med anæstesien, ved at indføre, at barnet kan komme op til moderen hud-mod-hud efter sectio, hvis kvinden ønsker det. ”Det handler om godt samarbejde,” tilføjer Susanne Carlsen.

I Viborg fortæller vicechefjordemoder Ellen Nielsen, at de opfordrer til, at barnet efter børneundersøgelse m.m. forbliver upåklædt og hud-mod-hud på mors mave/bryst ved overflytning til barselafsnit - og gerne må blive der i mange timer bagefter. Et forslag der i sin tid kom fra hospitalets ammegruppe, og som er blevet modtaget positivt af både personale og forældre.

Da vi taler om, at barnet kan komme ind på fars varme brystkasse efter fødslen, hvis ikke moderen magter det, udbryder jordemoder Joan Kjeldsen fra Thisted spontant: ”Denne sanselige fryd! Det kan vi gøre meget mere ud af!”
På Holstebro fødegang står der en sparebøsse med en lillebitte strikket jordbærhue. De penge, som forældrene har lyst til at lægge i den, er nok til at forsyne gamle damer med garn, så der kan strikkes 1.400 jordbærhuer om året. Det nyfødte barn får en hue på hovedet, mens det ligger hud-mod-hud og holdes dermed varmt. Men som jordemoder Randi Ringtved siger: ”Huerne er jo bare en lille del af det hele. Det er ikke huerne - det er helheden.”

Dette er blot få eksempler på alle de gode tiltag, der er på fødestederne rundt om i Danmark for at give forældrene og barnet en god start.

Det skal for en god ordens skyld understreges, at vi her taler om børn og mødre, som har det godt efter fødslen/sectioet. Og at alle tiltag er efter aftale med forældrene, både mødre og fædre - og helst før de føder. Alt skal gøres med respekt for deres grænser.

Starte forfra
Hvis den første kontakt mellem mor og barn forstyrres, som fx hos det barn der skal have hjælp på Sechers bord, kan den oprindelige situation genskabes timer, dage, uger eller måneder senere. Kvinden og barnet hjælpes ganske enkelt med at starte forfra, og puttes hud-mod-hud i et roligt og varmt rum. Som Margareta Broden skriver, har vi som mennesker ”en betydelig reparativ evne, og vi kan, hvis kontakten holdes i live, genskabe det, vi har mistet, når nye muligheder viser sig.” (2, s. 16).

Også fædre kan have brug for at sidde med deres barn hud-mod-hud, især hvis uro og bekymring for barnet har været den dominerende følelse den første tid.

At ”starte forfra” kan også anvendes ved ammeproblemer, små som store - uden at der er garanti for, at problemet løses. Der er dog ingen tvivl om, at hud-mod-hud-kontakten kan styrke eller (gen-)opbygge kvindens og barnets relation. Amning eller ej.

Mon ikke mange (amme-)problemer kan forebygges, hvis vi, før de opstår, støtter forældrene i, at have deres barn hud-mod-hud?

Kærlighed og krydderier
En kvinde, som har besluttet ikke at amme, skal respekteres fuldt ud. I den forbindelse er det vigtigt at fortælle kvinden, at hud-modhud-kontakt med barnet ikke er synonymt med amning. Men at hudkontakt er vigtig, uanset hvordan hun ønsker at ernære sit barn.

Hvis kvinden mod sin vilje lægger barnet til brystet, vil barnet kunne mærke og ”smage” det. Barnet smager på fedt, sukker m.m., bestanddele, som går til kroppen. Barnet smager også på de øvrige ”krydderier”, som moderen kommer i: Tålmodighed eller utålmodighed, lyst eller modvilje, ro eller uro. Og de ”krydderier” går til sjælen og sætter spor.

Mad, uanset om det er modermælk eller modermælkserstatning, skal gives kærligt og helhjertet. Og gerne med mulighed for hud-mod-hud kontakt.

Hverdagen
Prøv nu at se din arbejdsdag for dig - er der noget, du kunne ændre? Kommer barnet op på mors mave, og ligger det hud-mod-hud? Hvor hurtigt vejer og måler du?

Hvis kvinden ikke har overskud efter fødslen, hvordan vil det så være at tilbyde far at få barnet ”ind på sig” hud-mod-hud?

Er det muligt at snakke med anæstesien og lægge barnet hud-mod-hud med mor ved sectio? Eller kunne du tilbyde far at få barnet ind til sig?

Og hvorfor gør du, som du gør?

Ingen løftede pegefingre - blot nysgerrige spørgsmål!

Så ja, ingen tvivl om at hud-mod-hudkontakt er en god og virkningsfuld måde til at komme et andet menneske nærmere.

Som Allan Olsen synger i sangen ”Gajoverden Gajoværd” ” ....Jeg lå fuldstændig stille, mens det ukendt´ blev kendt!” Han synger ganske vist om en hel anden situation (noget med en afklædt kvinde) - men oplevelsen gælder for alle.

Referencer:

  • 1. Kerstin Uvnäs Moberg ”Afspænding, ro og berøring”. Akademisk Forlag 2006
  • 2. Margareta Berg Brodén ”Mor og barn i ingenmandsland”. Hans Reitzels Forlag 1998

Fordele ved hud-mod-hud-kontakt

Barnet

  • Har mere stabilt temperatur
  • Får højere blodsukker
  • Får lavere hjerte- og respirationsfrekvens
  • Græder mindre
  • Bliver hurtigere parat til at tage brystet
  • Tager brystet hyppigere

Moderen

  • Føler større samhørighed med barnet
  • Tror mere på sig selv og egne kompetencer
  • Ser tydligere og reagerer hurtigere på barnets behov