• Print
  • Bookmark and Share

Det farlige fedt

Årgang 2002, nr. 6

Det stigende antal overvægtige gravide stiller jordemødre over for nye opgaver. Ellen Aagaard Nøhr vil med sit Ph.d-projekt give jordemødrene et bedre grundlag for rådgivning.

Af: Connie Mikkelsen, journalist

Der findes endnu ingen forklaringer på, at det ind imellem går så galt.
Men jordemoder Ellen Aagaard Nøhr fra Aalborg har dokumenteret, at der
blandt svært overvægtige gravide er en væsentligt forhøjet risiko for,
at barnet går til i moderens mave.

"Det er helt klart det alvorligste problem ved de fødedygtige kvinders
tiltagende fedme. Blandt kvinder med et Body Mass Index (BMI) før
graviditeten på over 30 er risikoen for sen fosterdød fire en halv gange
større end hos normalvægtige," fastslår Ellen Aagaard Nøhr.
For hende er perspektiverne skræmmende: Hvis danske kvinder bliver ved
med at tage på, som de har gjort de senere år, kan det i yderste
konsekvens påvirke statistikken over perinatal mortalitet.

Ganske vist er det små tal, vi taler om. I Danmark er risikoen for sen
fosterdød 0,4%, men tallet stiger til 1,3% hos de tykkeste kvinder. Det
viser Ellen Aagaard Nøhrs undersøgelse blandt 5500 nordjyske gravide i
1999-2001.

For store babyer
Undersøgelsen bekræfter på en lang række punkter den udenlandske viden,
der findes. Ellen Aagaard Nøhr kan således også dokumentere, at risikoen
vokser med vægten, og at gruppen af moderat overvægtige (BMI mellem 25
og 30) ikke går fri. Det er imidlertid gruppen af svært overvægtige (BMI
over 30), hun har fokuseret på og blandt dem, er der for eksempel 24,7%,
der føder et 'heavy for date-barn' ? med alle de komplikationer det kan
medføre. Blandt normalvægtige er det 15,1%, der får meget store børn.
Det leder naturligt nok til et større antal kejsersnit, både elektive og
akutte, for gravide med et BMI over 30. I Ellen Aagaard Nøhrs
undersøgelse var det 20,4% af denne gruppe, der fik kejsersnit, men kun
10,9% af de normalvægtige.

Antallet af igangsættelser stiger også markant med vægten, hovedsageligt
på grund af flere tilfælde af gestationel diabetes og
svangerskabsforgiftning. 14,7% af de svært overvægtige blev sat i gang
mod 10,6% normalvægtige.

Risikoen for at gå over tiden (mere end 42 uger) spiller også ind her.
Det er der nemlig 13,6% af de svært overvægtige, der gør, mens tallet er
9,7% for normalvægtige. Det betyder imidlertid ikke, at de svært
overvægtige er skånet for at føde for tidligt (dvs. før fulde 32 uger).
Det gør de også hyppigere, nemlig i 1,6% af tilfældene mod 0,7% hos
normalvægtige.

"For jordemødre er det et væsentligt aspekt, fordi de allerede bruger
megen arbejdstid på de overvægtige. De bliver hyppigere indlagt under
graviditeten, og de skal ofte sættes i gang, så hvis antallet af
overvægtige bliver ved med at stige, er der også et perspektiv, der
hedder øget tidsforbrug," påpeger Ellen Aagaard Nøhr.

Gammelt og nyt fedt
I de næste tre år skal Ellen Aagaard Nøhr forske videre i konsekvenserne
af gravide kvinders overvægt. Som ansat på Center for Epidemiologisk
Grundforskning på Århus Universitet og med tilknytning til
Jordemoderskolen i Aalborg skal hun lave Ph.d-projekt om emnet.
Grundmaterialet er databasen i 'Bedre sundhed for mor og barn' samt et
stort dataset fra 1980'erne som sammenligningsgrundlag.

Formålet er at forbedre svangreomsorgen for de overvægtige kvinder. At
give jordemødrene basis for at give en bedre rådgivning. For eksempel i
forhold til hvor mange kilo man som overvægtig bør tage på under
graviditeten.

"Jeg vil både se på betydningen af prægravid overvægt og overvægt i
graviditeten. Der findes jo kvinder, som er stærkt overvægtige før
graviditeten, og så findes der kvinder, som udvikler deres overvægt
under graviditeten," siger Ellen Aagaard Nøhr.

Et eksempel: En kvinde med et prægravid BMI på 25 tager 20 kilo på inden
20. graviditetsuge. Det er ny overvægt.

"Det kan tænkes, at ny overvægt ikke er så farlig som gammel overvægt,
der har påvirket hele systemet i længere tid. Derfor vil jeg prøve at
skille de to faktorer ad og se, om der er en forskel. Og derefter
forhåbentlig lægge nogle grænseværdier ind for den vægtstigning, man kan
anbefale hver enkelt gravid at holde sig under," forklarer hun.

Ellen Aagaard Nøhr håber at kunne definere en slags gravid-BMI, hvor der
for hver graviditetsuge er en grænse for, hvornår man træder ind i de
overvægtiges rækker.

Hvornår bliver det farligt?
Ellen Aagaard Nøhr vil også analysere risikoen for sen fosterdød.
"Tidligere studier tyder på, at risikoen for spontan abort ikke er
forhøjet hos overvægtige indtil omkring 17.-18. uge. Men på et tidspunkt
vender det, og jeg vil prøve at indkredse, hvornår risikoen for sen
fosterdød for alvor begynder at stige hos de svært overvægtige," siger
hun.

Ud fra analysestrategien 'gammelt eller nyt fedt' vil hun endvidere
indkredse risikoen for svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk hos
moderen, for tidlig fødsel samt misdannelser hos barnet.

"I Nordjylland var der en øget risiko på 55% for præterm fødsel hos de
svært overvægtige. Vi ved ikke, om overvægten i sig selv er en
årsagsfaktor, eller om de tidlige fødsler kan forklares af
komplikationer, som knytter sig til overvægten, såsom diabetes og
svangerskabsforgiftning. Så det skal også skilles ad," nævner hun.
På længere sigt håber Ellen Aagaard Nøhr at få mulighed for at
undersøge, hvordan det går med de overvægtiges børn. Men det er ikke en
del af det aktuelle Ph.d-projekt.

Der skal samarbejdes
Foreløbig har Ellen Aagaard Nøhr med glæde erfaret, at mange jordemødre er begyndt at vise de overvægtige gravide særlig opmærksomhed.

"Det er vigtigt, at jordemødrene betragter de svært overvægtige som en
risikogruppe. Det er helt klart også en jordemoderopgave at give
kostvejledning og tale med den gravide om konsekvenserne for hende og
barnet."

Men hvis de overvægtige for alvor skal hjælpes, skal der et tværfagligt
samarbejde til rundt omkring i amterne, mener Ellen Aagaard Nøhr. For
eksempel mellem jordemødre, diætister og fysioterapeuter, der kan sørge
for, at de meget tunge gravide også får rørt sig på den rigtige måde.
"Enkeltprojekterne rundt omkring i landet kan muligvis være til gensidig
inspiration og virke som katalysatorer for en mere landsdækkende
indsats," håber hun.