Lene: Der har været episoder, hvor han har været ked af det. Da han var tre år, var der flere store børn, der talte til ham, som om han var en baby. Det blev han virkelig vred over, han kom til os og var ked af det. Vi var lidt cool og sagde: "Du må bare sige til dem, at du ikke er nogen baby, du er bare lille, fordi du er dværg." Så kom det prompte fra ham: "Jeg er ikke nogen dværg! Jeg vil ikke være dværg!" Sådan var det i lang tid med den der: "Jeg er ikke nogen dværg!" Hvor vi sagde: "Jamen, det er du altså Peter, og du skal bare sige til dem, at det eneste, der gør dig anderledes, det er, at du bare er mindre end andre."
Lægerne siger, at han lider af væksthæmning, men i vores familie siger vi, at han er dværg, og det er også en beslutning. Foreningen hedder Landsforeningen for Væksthæmmede, og der er mange af forældrene, der siger væksthæmmede, men i det daglige der bliver det dværge. Jeg har indtryk af, at de fleste voksne dværge også selv siger, at de er dværge.
Peter er ret kvik, og der skulle være gode muligheder for, at han kan få en uddannelse og få et arbejde og på den måde også klare sig. Det er da rart at tænke på, at han på den måde kan blive en almindelig samfundsborger. Han er enormt charmerende, så jeg vil heller ikke udelukke, at han bliver gift og får børn. Men det ligger jo langt ud i fremtiden.
Jeg mener, at han har gode forudsætninger for at få et godt liv, og så gør dét, at han bor i Danmark altså en forskel. Dels at vi kan rumme handikappede som sådan, men også at der er økonomi til, at man kan få støtte, når man har brug for noget ekstra.