• Print
  • Bookmark and Share

Den tidlige indsats lønner sig

Årgang 2016, nr. 7

Når social ulighed skal knækkes, kræver det en tidlig indsats i barnealderen. Når barnet starten i skole kan det være for sent.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Christine Antorini, tidligere undervisningsminister, overrakte prisen til James Heckman.

Børns sociale kompetencer udvikles helt fra fødslen og derfor er det afgørende, at alle børn vokser op i omgivelser, der kan være med til at støtte barnet i dets opvækst. Jo tidligere vi intervenerer i de forhold omkring barnet, der præger dets sociale opvækst, jo mere effektivt virker indsatsen. Det er for sent at sætte ind, når barnet når skolealderen, hvor dets sociale og kognitive evner allerede er defineret.

Indsatsen kan ikke kun måles på livskvaliteten for det enkelte barn, men også i samfundsøkonomien. James Heckman er en af de første, der har påvist, at det betaler sig samfundsøkonomisk at gribe ind tidligt i barnets liv for at modvirke social ulighed. Det fik han fredag den 26. august en pris for, da fonden ’En god start i livet’ gav årets pris på 100.000 kr. til den amerikanske forsker og nobelpristager.

Atypisk økonom
Heckman viser i sin forskning, at forældrekompetencer samt en tidlig indsats fra samfundet, er afgørende for barnets chancer for senere i livet at tilegne sig viden, tage en uddannelse og gebærde sig i samfundet til glæde for sig selv – og for samfundet.

Et amerikansk forskningsprojekt, der har fulgt deltagerne i 40 år, viste, at den gruppe, der blev interveret i førskolealderen, tjente mere som voksne, i mindre grad end i kontrolgruppen fik overførsler fra det offentlige og – ikke mindst – begik langt mindre kriminalitet.

Christine Antorini (A), tidligere undervisningsminister, overrakte prisen til Heckman, og sagde i sin tale:

- Din baggrund i matematik og økonomi er ikke den mest typiske baggrund for en forsker, der beskæftiger sig med børns velfærd og udvikling. Specielt ikke når din konklusion er, at vi skal investere meget mere i barndommen. Det er en konklusion, vi har hørt mange gange fra andre forskere, som ikke er økonomer, fra folk, som arbejder med børn og fra fagforeninger og politikere, sagde Christine Antorini.

Danmark er et af de lande, der satser mest på kvalificeret omsorg for børn i førskolealderen. 92 procent af alle børn bliver passer uden for hjemmet, fra de er et år gamle og praktisk talt alle børn er i børnehave fra de er tre.

- Når vi ser på statistikkerne, så viser det sig alligevel, at vi ikke har knækket ’Heckman-kurven’ (kurve, der viser de samfundsøkonomiske gevinster ved tidlig investering i børns udvikling, red.), når det kommer til resultaterne i den indsats, vi gør. Den sociale baggrund har stadig stor indflydelse på barnets chancer senere i livet. Der er stadig for mange, der kun ser dagtilbuddene som leg og sjov, hvor skolen er stedet, hvor man lærer noget, sagde den tidligere undervisningsminister.

Fra teori til praksis
Cecilia Virgin, forkvinde i fonden, sagde i sin tale, at Heckmans forskning har haft indflydelse på aktiviteter i Danmark.

- Du har været baggrundsfiguren i mange vigtige projekter her i Skandinavien. Den første var Leksandmodellen, der bruges i projekter i Sverige, projektet ’Familie med hjerte’ i Holstebro og ’Iværksætterne’ i Århus, sagde Cecilia Virgin i sin begrundelse for valg af prisvinder.

Pernille Almdal, sundhedsplejerske og grundlægger af ’Familie med hjerte’, der er et forældreforberedende koncept, der tilbydes til kommende familier i Holstebro Kommune, sagde ved prisoverrækkelsen, at Heckman har været en stor inspiration for hende.

- Personligt opfatter jeg dig som en stor inspiration i det daglige arbejde for at støtte de nybagte familier, men også for at vi gør en indsats endnu tidligere: I den uhyre vigtige og betydningsfulde graviditet, sagde Almdal.